tirsdag den 3. juni 2008

Det var den weekend.

Bo har ringet til trampolinleverandøren i dag. De manglende ben er endnu ikke dukket op, så vi har stadig en temmelig ustabil trampolin. Nu vidste de ikke lige, om de var sendt i går, eller om de først gik afsted idag. Aftalen var klokkeklart, at de skulle have været sendt fredag.
Ellers har det været en forrygende weekend. Hele lørdagen stod jo i fødselsdagdagens tegn. Først morgensang på værelset, så 10 glade drenge i en solklædt have, og senere hele familien til grill og hygge i gården.
Jonas er blevet godt begavet. Fodboldtøjet blev han rigtig glad for. Så glad, at han endnu ikke har haft det på. Det må nemlig ikke blive beskidt. Det blev også til en bog med 4 historier af Ole Lund Kirkegård fra Jakob og en lækker hættetrøje fra Sara. Fætter Viktor kom med sportstaske med fodboldskinner i, og så er der ellers løbet kroner ind i store stimer. Så det var en glad dreng, der gik i seng lørdag aften efter en temmelig lang dag.
Vores gæster forlod os omkring 23.oo. Vi fik lige ryddet lidt af og skyndte os ellers i seng. Da vi sagde godnat, lyste tallene på væggeuret 23.18. En ret sjov oplevelse, for det er faktisk Jonas fødselstidspunkt.

2 kommentarer:

  1. Det lyder som en dejlig dag for både voksne og børn – men vigtigst af alt – fødselsdagsbarnet!

    Der er altså mere mellem himmel og jord. Jeg tror ikke at det var en tilfældighed med det tidspunkt på vækkeuret.

    Tillykke med ham!

    SvarSlet
  2. Tak Sofie

    Det var en rigtig fin dag. Ikke mindst for Jonas.

    Jeg skal indrømme, at det var næsten så de små hår rejste sig, da jeg konstaterede tidspunktet da vi gik i seng.

    Det var lidt underligt, men fyldte mig også med undren og en god del højtidelighed.

    SvarSlet