fredag den 6. juni 2008

En fed oplevelse



Da vi blev 40 begge to sidste år fik vi billetter til Police-koncerten i Århus sidste sommer af et hold venner. Min veninde fra helt tilbage da vi var 5 år og hendes mand. Vi havde en rigtig god dag i Jylland og en god koncertoplevelse.

Senere på året blev vores venner begge 40 og så måtte der selvfølgelig en god oplevelse den anden vej. Det blev så i går.

En hel dag i København. En stor cafe latte med æbletærte i Botanisk have, Et glas koldt hvidvin i Kongens Have. Også lidt til mave og gane på Langelinie og et besøg på en hyggelig restaurant. Der blev også tid til en tur i Marmorkirken. Sikke et værk. Jeg blev helt højttidelig derinde. Den er fantastisk smuk.

Dagen endte i Parken. Først med Nordstrøm som opvarmere. Man kender jo deres ørehængere, så det var hyggeligt. Men den store oplevelse var jo, da Celine Dion gik på. Og det faktisk til tiden. Jeg måtte tørre øjne og bare nyde. (Jeg løber altid over, når noget er stort på en eller anden måde). Hun var helt fantastisk og havde valgt nogle rigtige gode numre til sådan en koncert. Et Queen nummer kunne hun også give med hyldest til Freddie Mercery.

Ekstranummeret var Titanic. En enlig fløjtinist på scenen og klip fra filmen, hvor Leonardo og partner står i skibets spids og breder armene ud. Celine lyder mindst lige så godt live, som hun gør på indspildningerne. Alt i alt en KÆMPE oplevelse.

3 kommentarer:

  1. Sikke en finale! Tænkte på dig i går og på hvordan du mon klarede det, men det lyder ikke til at alle de der mennesker var noget problem. Lyder til at det var en absolut fantastisk dag. Det er skønt med sådan nogen hygge-dage ind imellem.

    SvarSlet
  2. Sofie, tak for din omsorg. Jeg var faktisk ved at sende dig en mail, da vi kom hjem klokken 00.30 i nat. Men jeg orkede bare ikke mere.

    I dag er jeg stadig mæt. Jeg har brugt så megt energi op til dagen, at jeg godt kan grine lidt af mig selv i bakspejlet. Din beskrivelse rammer lige i plet.

    Det var en absolut fantastisk dag.

    SvarSlet
  3. Hvor lyder det som en dag man kigger tilbage på, med smilet bevaret på læben. Det er så skønt med sådan nogle oplevelser og dem skal vi mennesker bare have ind imellem.

    SvarSlet