fredag den 25. september 2009

Lige nu er jeg en kylling....

Om en time skal jeg til tandlægen. Nu kan det vidst ikke fortrænges længere. Sådan et ganske almindeligt eftersyn, som normalt ikke rører mig. Men denne gang ved jeg, at det bliver anderledes. Når hun spørger "Har du mærket noget" (den faste indgangsreplik), ja - så ved jeg, at jeg vidst ikke kan trække den længere. Jeg har en kindtand, der taler til mig, og den taler absolut ikke pænt. Den prøver at slå mig ned, hvis jeg kommer til at ramme den med koldt vand, og den jager som ind i H....., når jeg kommer til at tygge forkert med den. Jeg ved godt, at overlevelsesprocenten på den slags behandlinger ligger på lige omkring 100, jeg har bare ikke lyst lige nu....

4 kommentarer:

  1. Fy for pyfor...
    Jeg håber, at det er gået uden det store drama.

    SvarSlet
  2. Det kan jeg sgu godt forstå. Føj for pokker! Jeg har skulle til tandlæge længe. Ikke på grund af noget andet et af de sædvanlige eftersyn, men ikke lige kunne finde tid med to små størrelser herhjemme, så jeg trækker den lidt endnu og håber ikke at der er noget.

    SvarSlet
  3. Overlevede du? Overlevede tanden?

    SvarSlet
  4. Jeg havde set rodbehandling, krone og en regning der ville æde hele julegavebudgettet.

    Der er "bare" en lille revne bag på tanden. Jeg skal bedøves og så skal det laves. Det var lidt lige som at vinde i lotto. Jeg har stadig lidt til gode. Til den tid vil jeg også være en kylling, men først når jeg sidder i stolen. Denne gang var det jo flere dage før :-)

    SvarSlet