En gang imellem får man sådan en bemærkning, der lige giver stof til eftertanke. Når den samme bemærkning så kommer fra ens egen 14 årige søn, så sætter den sig lidt mere fast. Giver lidt at tænke over.
Der er talt en masse biologi hen over spisebordet de sidste aftener. Både Sara og Jakob har beskæftiget sig en del med sundhed og sygdom, kroppens finurligheder og egenskaber og alt hvad det indebærer. Dette endte i en snak om, hvad man kan gøre selv, for at holde de grimme sygdomme fra dørene. Der er ikke nogen steder, vi kan få udstedt garantibeviset, men vi kan selv tage lidt ansvar alligevel. Ingen rygning, husk frugt og grønt, sørg for at lave noget, der giver dit liv mening og dermed livskvalitet, og så lige den med motionen. En evig kilde til dårlig samvittighed. Jeg har en mand, der cykler 140 - 200 km. om ugen i sommerhalvåret. Desuden er han i motionscenter hver eneste morgen. Selv får jeg ikke gjort en fløjtende fis.....
Det var denne snak, der udløste bemærkningen: Mor - vil du ikke nok?
Og det er bare skide svært at komme i gang. Mange siger, at når først man har givet det 3-4 uger, så bliver det en vane og så kan man næsten ikke undvære det.
SvarSletJeg vil så gerne - det er mit mål i hvert fald - begynde at løbe når babyen er født og jeg kan bevæge mig normalt omkring, så skal det være min halve time uden børn, når Ulrik kommer hjem fra arbejde.
Den er da svær at sige nej til, den kommentar fra knægten... ;-)
SvarSletKan et løfte om bedre velværd og energi hjælpe?
SvarSletJeg har endelig fået motionen ind under huden - eller under skoene skulle jeg måske sige ;)
Som Frederikke siger - giv det godt 4 uger, så mærker du frugten af sliddet.
Pøj-pøj med at komme igang :-)
Jeg kan godt høre, hvad det er I siger. Jakob har jo ret. Jeg må hellere.... Jeg vil også gerne. Kan bare ikke finde startknappen.
SvarSlet