onsdag den 24. november 2010

En god morfølelse

Sara ringede hjem i går aftes. Hun er glad og trives. Selvfølgelig er der lidt brok om for mange afleveringsopgaver og penge, der ikke rækker, men jeg tænker, at det skal være sådan, når man går i 2G.

Det faktum, at hun har det rigtig godt er medvirkende til, at savnet af hende i hverdagen bliver lidt mindre. For når det er godt for hende, er det også godt for os andre. Det er lidt sværere for Jakob. Han savner sin ven og lidelsesfælle, når vi bliver for forældreagtige. De to har som søskende formået at være hinandens venner og har stort set ikke været uvenner. Dette styrker absolut også den gode morfølelse.

Dette bliver ugens sidste arbejdsdag. Jeg har rokeret lidt rundt på mine frifredage, så der er et par dage nu. De skal bruges til julegaveindkøb og til at få hele hytten juleklar. Det bliver kun indendørs i år. Projektet med lys i gårdhaven er lidt på stand by. Der bygges garage og havemur, og i virkeligheden er det måske ikke så pænt at have en blandemaskine med lyskæde på.

Nu vil jeg hive drengene ud af dynerne og få dagen skudt igang. Rigtig god snevejrsdag derude.

1 kommentar:

  1. Susanne, jeg syntes hun er så sej jeres datter! Så sej...

    SvarSlet