OL flash back - endnu en gang

Tænk engang. Da jeg sad i min sofa (eller lå) den gang for 20 år siden som beskrevet i forrige indlæg, købte Bo en forlængerledning til vores telefon, så den kunne ligge på sofabordet. Vi havde da ikke nogen mobil. Det var der ikke nogen, der havde - sådan almindeligvis. Ipad eller andet sjov var der heller ikke. Vi havde ikke engang en gammeldags computer med skærm og diskettedrev dengang. Der var sgu ikke andet end det OL, ja og så ugebladende selvfølgelig. Mine unger kan slet ikke forestille sig, hvordan det må have været. Der er en verden til forskel, også selv om det kun er 20 år siden.

OL flash back

Jeg er vildt betaget af roerne i OL. Lige siden jeg var lille har jeg været betaget af de helt smalle både, der skærer sig igennem vandet. At vi så i lille Danmark har atleter, der gør det værd at se, er kun et plus.

Sommer-OL sender mig 20 år tilbage. Til året, hvor jeg så alt, hvad der var at se. Jeg levede på min gamle sofa i den periode og kom kun op, når jeg skulle i seng (eller for mig selv). Nu er det ikke fordi, jeg er sportsfanatiker. Nej forklaringen var en helt anden.

Jeg ventede Sara og fik på et tidspunkt en lungehindebetændelse. Den blev behandlet, og jeg fik det bedre igen, men vejrtrækningen kom aldrig rigtig på plads igen. I nogle uger blev jeg kontrolleret hos egen læge. Der blev ikke taget røngtenbilleder, for det går ikke så fint i tråd med graviditet. Da jeg havde gået nogle uger, vågnede jeg en nat med smerter i den ene lunge, jeg kunne hverken ligge eller sidde, men efter kort tid gik det i sig selv igen, og jeg kunne sove. Næste dag gik det egentlig godt, men jeg blev enig med mig selv om, at jeg hellere lige måtte besøge lægen. Da jeg kørte hjemmefra vidste jeg heldigvis ikke, at der ville gå 3 uger, før jeg så mit hjem igen.

Lægen mente, at min lunge kunne være klappet sammen og bad mig om at køre videre til sygehuset, for nu skulle der tages billede. Jeg kørte derover og fik taget billede. Bagefter skulle jeg vente. Jeg blev noget forbavset, da der kom en sygeplejerske ud og spurgte, om jeg havde det godt, og om jeg ville ned at ligge. Pjat - jeg skulle hjem og pakke gave ind og gøre klar til farmors fødselsdag. Jeg blev lagt ned og fik lagt lungedræn. Det er det mest ondskabsfulde, jeg nogensinde har mærket. Jeg vil hellere have veer og føde store børn. Bilen blev efterladt og jeg blev overført til Slagelse Sygehus i ambulance. Her lå jeg en uges tid, uden at de kunne få luft i mig, og så gik turen ellers til Rigshospitalet og en større operation. Jeg følte mig i gode hænder, så jeg var ikke bange på noget tidspunkt. Familien har senere givet udtryg for deres angst, både for mig, men også for Sara, som jo dengang bare skulle vokse i min mave.

Efter 3 uger som sengeliggende landede jeg hjemme i sofaen. Lige foran OL. Jeg var så træt og så afkræftet, at Bo måtte hjælpe mig, når jeg havde ligget og ville op, og jeg måtte afbryde hans søvn, hver eneste gang, jeg skulle op om natten. Heldigvis startede hans ferie, da jeg blev udskrevet, så han passede mig i 3 uger, mens jeg langsomt fik kræfterne igen.

De har gjort deres arbejde godt inde på Riget, for jeg har aldrig mærket noget til lungen efterfølgende. Sara kom til verden 3 måneder efter. Fin og velskabt. 

Lidt mere om biler

Denne gamle bobbel står ved indgangen til Gardaland. Jeg tror ikke, at den har været på gaden for nylig. Gardaland er en stor forlystelsespark i stil med BonBon land. Vi skulle kun køre 10 minutter for at komme dertil, så der var ingen vej uden om. Presset var massivt.

Trods stegende sol endte vi med at have en rigtig god dag i parken. Lidt i hold, for nogen vil prøve de vildeste rutchebaner, og andre (mig) er mere til at passe på taskerne imens. Jeg er overbevist om, at havens gartnere har travlt inden åbningen om formiddagen. Vi så ikke en eneste, men alt var så fint og velpasset, og der var et væld af blomster og træer. 

Nu skal der gøres klar til ugens sidste arbejdsdag. I følge vejrudsigten bliver det igen grillvejr, så yngste har bestilt hjemmelavede burgere og hygge på terrassen. God fredag til jer derude...

Dejlig onsdag

Dagen i går gjorde sig speciel på flere måder.

Det var varmt som på terrassen i Italien
Det var dagen, hvor Sara kom hjem for at blive
Nå ja - og så var det dagen, hvor jeg kom til at slå Inge i WordFeud. Undskyld......

Godt kørende

Vores polo er lille, og vores børn er store. Og vi havde oven i købet en ekstra med på turen til Italien. Løsningen blev en lejet bil. Vi satte Jakob og Sofie på toget  i Slagelse og mødte dem i Flensborg, hvor vi i mellemtiden havde sat poloen og fået overdraget nøglen til noget større og mere bekvemt. Vi var mere end heldige. For af 3 mulige mærker i kategorien, fik vi den, vi helst ville have. Og at den først havde fået nummerplader på samme formiddag, var jo ren luxus. Så vi kørte gennem Tyskland mod Italien i en spritny Ford Galaxy med alt tænkeligt udstyr. På tyske plader naturligvis. Jeg synes, at det er en rigtig fin løsning. For poloen dækker fint vores behov i hverdagen. Og jeg har helt ærligt ikke lyst til at køre rundt i så stor en bil på arbejde. Og så er der jo også lige den lille detalje med prisen. Men det behøver vi ikke at tænke på.

Jeg kan godt lide biler. Jeg er udlært i et autofirma en gang for længe siden, og jeg hygger mig med at iagttage, når vi kører. Nøjagtigt lige som jeg kigger på mennesker, når vi går omkring på gaden. Derfor var det også med største fornøjelse, at jeg kunne fotografere denne røde Ferrari. Ikke mindst for at kunne vise det til fætter Viktor, når vi kom hjem. Faktisk overhalede vi den senere, men det kom der altså kun et ualmindelig dårligt billede ud af. 

Jeg skal måske lige tilføje, at det ikke var fordi, vi fløj lavt i Forden. Det røde lyn havde taget farten af, og var på vej ind på en tankstation. Det bliver ikke sidste gang, vi kører ned og bytter bil, hvis vi skal sydover igen. Men en anden gang er vi nok ikke heldige at få en helt ny af slagsen.

På den igen og gæster i haven

To ugers ferie er nu billigt til salg. Vil nogen give et bud? Det har været rigtig godt, og nu tror jeg nok, at jeg er klar til et par uger på kontoret. 

Vi brugte et par dage på at lande ovenpå køreturen, da vi kom hjem. Torsdag gik jeg nærmest sidelæns - når jeg da ikke lå på sofaen og indhentede det forsømte. Fredagen blev brugt på vasketøj. Der var samlet en del på 10 dage - pænt fordelt på 5 personer. Men vejret var med mig, og jeg blev faktisk helt færdig fredag. Så burde det være tid til at nyde den sidste weekend, men sådan er livet ikke hos familien Hansen. Vi brugte hele lørdagen i Vejle på at tømme lejlighed og gøre Sara klar til hjemflytning. Nu står alt hendes indbo i garagen og venter på at hun kommer hjem onsdag. Herefter skal hun have malet sit loft færdigt, så vi kan komme på plads i næste weekend. Det trækker spor i hele hytten, så jeg glæder mig også til at få min stue tilbage, som jeg kan lide at se den.

Sofie passer hund i for en vendinde i denne uge. Molly er chihuahua og har kun været væk fra sin mor i 3 uger. Hun kan sidde i en hånd, og jeg var helt bange for, at jeg skulle komme til at træde på hende eller sende hende afsted med et spark.

Hun blev undersøgt noget, da hun kom. Det gik rigtig fint. Da hun først havde fundet ud af, at den store hvide  faktisk er meget sød, kunne de hygge og lege med de samme ting. Dodo lod hende spise af sin mad og lege med det bedste legetøj. 

Billedet her giver måske et bedre bud på størrelsen. Som helt udvokset vil Molly komme til at veje omkring et kilo, hvor Dodo i dag vejer fem. Hende ser vi normalt som en lille hund.

Kan man være hvalpe-skruk? Jeg fik næsten lyst. Ikke til en Molly, for sådan en kan vi ikke have som fast beboer i et hus med allergi, men jeg var næsten klar til at undersøge, om der er små Dodo'er til salg et sted i landet. Heldigvis er jeg også normalt tænkende, så jeg har allerede droppet tanken. Jeg kan forestille mig, at to hunde gør mere end dobbelt så meget som én, og den larm gider skal jeg vidst ikke udsætte mine nærmeste for. Desuden bliver de heller ikke leveret renlige og klar til brug.

Skønne dage

Jeg har tilbragt det meste af en uge på denne terrasse sammen med hele familien. Alt er foregået udendørs. Lige fra morgenmaden til det sidste glas om aftenen. Vi har levet og nydt, og vi har i den grad slappet af. Jakobs kæreste Sofie har været med os på ferie, så med 4 store unger, er det også blevet til lidt mere frihed til os gamle. 

Vi har boet i hotellejlighed i Peschiera del Garda. Vejret har i den grad været med os. Varmen har ind imellem været overvældende, men vi skal ikke klage. Vi har haft en masse gode oplevelser, og der er taget i et utal af billeder. Jeg vil prøve at sortere lidt i det og fortælle lidt om vores oplevelser når jeg laver indlæg den næste tid.

Gardasøen er fantastisk smuk i aftensolen. Det er meget specielt for en nordbo som mig at nyde synet af vand og bjerge i skønneste postkortstil. Jeg skal ikke udelukke, at vi kan vende tilbage en gang. Måske lidt længere oppe af søen. Vi er vidst ikke helt færdige.

Stille nu

Lige nu har vi travlt med at holde ferie, så derfor trækker jeg nok stikket lidt. I denne uge har vi lidt løse planer, og en gang i næste uge lader vi noget familie flytte ind her, så huset ikke skal være alene hjemme. Jeg skal ikke afvise, at jeg kommer forbi ind imellem, men fokus vil være på virkeligheden og alt det ingenting, som jeg har lovet mig selv. Vi ses.....

Søndag i sol

Sådan så der ud på terrassen i går aftes, da klokken nærmede sig 23.30. Bålfadet forlængede nydningen udenfor, lige til klokken var 00.30, og vores gæster kørte hjem. 

I dag skal jeg have samlet flokken. Jeg skal finde ud af at mødes med Sara i Roskilde et eller andet sted, og Jonas skal hjem fra Røsnæs. Ellers skal der absolut ikke laves noget som helst. Sådan skal det nemlig være, når man holder ferie her.

Fuld nydning

Jeg er landet. Lige midt i ferien. Nej - endnu bedre - i starten af ferien. I dag er der lagt an til god mad og godt selskab. Min veninde og hendes mand kommer en tur. Lone og jeg har kendt hinanden siden vi var 5-6 år. Det er dejligt at have et menneske, som man deler noget historie med. Heldigvis har vi fundet mænd, der også fungerer godt sammen, så vi har haft rigtig mange gode stunder med dem.

I dag kommer de uden børn. Vores børn siger ganske enkelt ikke hinanden noget. Deres piger er på alder med Jonas og Jakob, men der har aldrig været den store kontakt. Nu er de så store, at de selv kan vælge fra, og de gør de. Det er i orden, for det er ikke dem, der har valgt, at vi andre skulle være venner.

Solen på billedet er ikke fra i dag - desværre, men jeg har tænkt mig at nyde alligevel...

Ferie..

Nu har jeg lagt bunkerne bag mig og forladt kontoret. Der er ønsket god ferie på kryds og tværs, for vi er ikke samlet igen før 13 august. 

Nu skal der slappes af i weekenden - nå ja - og gøre lidt klar til turen sydpå. Jeg er slet ikke klar. Hvis det ikke var for børnene, så blev jeg gerne hjemme. Jeg gider ikke at pakke, og jeg gider ikke at køre så langt lige nu. Spørg mig igen, når jeg sidder nede i varmen på balkonen med udsigt, så svarer jeg sikkert helt anderledes. Men lige nu kunne jeg godt ønske, at vi bare skulle køre en time eller to, og lande i et lille dansk sommerhus med for meget træ på væggene og sjovt porcelæn i skabene. 

Ellers vil jeg bruge de kommende uger på at få nørklet lidt, for Sara har jo ikke fået sin bluse med på Roskilde. Jeg har også ting, som jeg godt kunne tænke mig at få læst, og ind imellem vil jeg bare sætte mig og lave det rene ingenting. 

Sidstnævnte - det med at lave ingenting - er vidst ved at gå af mode. Jeg ville sådan ønske, at drengene mestrede den kunst, men det magter de slet ikke. De kalder det at kede sig, og så skal der ske et eller andet.  

Nu vil jeg benytte mig af, at her ikke er nogen hjemme. Jeg vil indtage sofaen sammen med hunden og lave ingenting. På den måde kan jeg sikkert samle energi til at holde ferie :-)

Så hejser vi flaget igen

Denne gang er det for børnenes far og min søde mand. Han bliver 45 i dag, selv om han selv mener, at han overlod fødselsdagsstafetten til min brors datter Frederikke, da hun blev født på netop hans dag. Jeg vil nu alligevel sætte det store flag ud i gården, og ønske ham en god dag, inden jeg kører på arbejde, og lader resten af familien sove videre.

Slut på festuge

Ugen bød på fest fra tirsdag til søndag. Mandag var vi en tur i Vejle for at hente en masse ting, og i dag er Sara taget til Roskilde. Endnu en 5-dages fest venter forude. Huen er lagt herhjemme, og trods optimisme er regntøj og gummistøvler pakket i rygsækken.

Hun har haft en helt speciel uge. Men fest og sjov, men også med afsked og eftertanke. Nu flytter hun hjem til Sjælland, mens mange af de andre også flytter i forskellige retninger. Bedstevennerne har valgt at bosætte sig i Århus og i Aalborg, så der bliver brug for at tjene penge til togture. Nu tæller vi dage til ferien. Bo og drengene er hjemme - jeg skal arbejde ugen ud. Herefter skal vi drive og nyde - og se lidt af udlandet.