Vores polo er lille, og vores børn er store. Og vi havde oven i købet en ekstra med på turen til Italien. Løsningen blev en lejet bil. Vi satte Jakob og Sofie på toget i Slagelse og mødte dem i Flensborg, hvor vi i mellemtiden havde sat poloen og fået overdraget nøglen til noget større og mere bekvemt. Vi var mere end heldige. For af 3 mulige mærker i kategorien, fik vi den, vi helst ville have. Og at den først havde fået nummerplader på samme formiddag, var jo ren luxus. Så vi kørte gennem Tyskland mod Italien i en spritny Ford Galaxy med alt tænkeligt udstyr. På tyske plader naturligvis. Jeg synes, at det er en rigtig fin løsning. For poloen dækker fint vores behov i hverdagen. Og jeg har helt ærligt ikke lyst til at køre rundt i så stor en bil på arbejde. Og så er der jo også lige den lille detalje med prisen. Men det behøver vi ikke at tænke på.
Jeg kan godt lide biler. Jeg er udlært i et autofirma en gang for længe siden, og jeg hygger mig med at iagttage, når vi kører. Nøjagtigt lige som jeg kigger på mennesker, når vi går omkring på gaden. Derfor var det også med største fornøjelse, at jeg kunne fotografere denne røde Ferrari. Ikke mindst for at kunne vise det til fætter Viktor, når vi kom hjem. Faktisk overhalede vi den senere, men det kom der altså kun et ualmindelig dårligt billede ud af.
Jeg skal måske lige tilføje, at det ikke var fordi, vi fløj lavt i Forden. Det røde lyn havde taget farten af, og var på vej ind på en tankstation. Det bliver ikke sidste gang, vi kører ned og bytter bil, hvis vi skal sydover igen. Men en anden gang er vi nok ikke heldige at få en helt ny af slagsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar