Det med navne

Der har rod i netforbindelsen i weekenden, så jeg har hverken fået læst det store eller kommenteret. Men jeg fik lyst til at vende tilbage til det med navne. For glæden ved at møde Johanne fik mig til at tænke på mine niecer forrige sommer. 

Jeg var inde og besøge dem på Amager, og da vi spiste skulle Frederikke fortælle en hen masse. Under hendes endeløse strøm af ord, fik hun flere gange kaldt mig Marianne. Det er jeg vokset op med, for det hedder min søster. Hos farmor hed vi tit Marisusanne og Susmarianne, for hun kunne om nogen bytte rundt på os. Tilbage til tøserne på Amager, så blev det navnerod for meget for Augusta, der på det tidspunkt var 3 år, og hun måtte irettesætte sin søster.

"Nej Frikke, det er ikke Marianne. Han hedder faktisk Suhanne"

Johanne nød selskabet

Og det gjorde Susanne også. Rigtig meget.

Torsdag og fredag er fridage i denne uge, og jeg nyder. Torsdag var afsat for længe siden. En aftale med Inge om gensyn, en masse snak og hygge. Vi var på café og fik shoppet lidt. Nu har jeg kjolen til slotsmiddagen på lørdag på plads, og Inges tørklæde kom til at koste en god del mindre, fordi forretningerne åbenbart sætter forskellige krav og ønsker til avancen på deres varer. 

Og hvordan kommer Johanne så ind i billedet. Jeg kendte hende ikke, da jeg kørte hjemmefra i går, men jeg nåede at lære at reagere på navnet, som var det mit ejet. Jeg kan ikke huske, hvad du hedder sagde den lille gut, og så fortsatte han med at kalde mig Johanne. Den lille gut er Emil, som alle der kender Inges blog kender ganske godt. Det var en stor fornøjelse også at møde ham i det virkelige liv og udforske krabbebassinet på Roskilde Havn sammen med ham, Inge og Hasse.

Det var faktisk 2 år siden, at vi sidst trak en dag ud af kalenderen og hyggede i Roskilde. Men nu er det sådan, at det er min tur til at give frokost næste gang, og hvis der går 2 år igen, så er jeg bange for, at jeg kommer til at glemme, og det går vel ikke :-)

Da jeg kom hjem på Helsingevej efter en skøn eftermiddag var maden lavet og sat på bordet. Sara er hjemme, for hendes weekend er lige så lang som min. 

Så svingede hun køllen

Og jeg skal skynde mig at sige, at jeg godt ved, at det hedder det faktisk ikke. Faktisk var det jern, jeg havde i hånden. 3 forskellige af slagsen og alle venstrehåndsjern. Vi var jo på Samsø i søndags. Til forældredag på efterskolen og til gensyn med sønnen. Når han ikke vil komme til mor, må mor jo komme til ham. Vi havde nogle gode timer på golfbanen i næsten helt tørvejr, mens familien var ved at svømme væk hjemme i nærområdet. 

Jeg lærte flere ting. Blandt andet, at det er rigtig hårdt for hænder og arme, når man ikke er i træning. At man kan få græstotter til at flyve næsten ind i nabokommunen, hvis man rammer hårdt nok. Jeg lærte også, at det kan gøre temmelig ondt i armen, når man går efter græsset i stedet for den lille hvide.

Jonas er rigtig glad for at være på skolen. Så glad at han han allerede har besluttet sig for, at han ønsker et år mere samme sted. Man søger efter efterårsferien, og i langt de fleste tilfælde er der andenårspladser nok til ansøgerne. Vi har snakket om at se noget andet, men det har han slet ikke interesse i. Han arbejder målrettet på at komme ud af busken i undervisningen og han nyder det sociale. Der er slet ikke nogen tvivl om, at det er godt for ham at være der. 

Dagen blev lang. Vi skulle først med færge fra Samsø klokken 20.00, og turen til Kalundborg varer det meste af 2 timer. Ikke lige ønsketænkning en søndag aften, men dagen var gået rigtig godt, så det var det hele værd.

Nu glæder vi os til næste år. Der bliver færgen omlagt, så den lægger til i Ballen havn i stedet for omme på den anden side af øen. Det vil forkorte færgeturen til en time og et kvarter. Og turen fra skole til færge vil blive omkring 6 km. kortere. 

Lige om lidt er der gensyn. Skolen lukker nemlig ned i weekenden og sender alle elever hjem på forlænget weekend. Jonas skal hentes ved færgen torsdag aften, og så har vi ham hjemme lige til mandag morgen. Ikke dårligt, hvis man spørger hans familie herhjemme. 

Alt godt kommer til den, der venter

Det har jeg selv hørt en gang. Jeg venter endnu. Måske en enkelt læser husker, at jeg efterlyste erfaringer med små kameraer med stort zoom. Jeg fik fin respons og har også været ude og mærke på de rigtige varer. Der er blevet læst og der er blevet undersøgt, og målet var bare, at det skulle ligge i tasken, når vi kørte til Bornholm i sommer. 

Som så mange andre gange, så er planer til for at blive ændret. Kort tid inden sommerferien krævede bilen ekstra opmærksomhed. Det var noget med en eller anden rem under hjelmen, der skulle skiftes. Samtidig med, at den skulle have nye dæk, naturligvis. Need to have blev skubbet ind før nice top have. 

Nå, men vi har det jo meget godt, og jeg har da også fået lagt lidt til side, så jeg kunne overveje at handle nu. Så var det bare, at planerne blev ændret igen. En lørdag formiddag fik Bo gode idéer og pludselig var der vendt rundt på hele vores stue. Vi har fået mere plads, og det helt uden at rykke på væggene. Det hele blev rigtig godt. Med undtagelse af en enkelt ting. Vores TV-bord, der kan føres ca. 21 år tilbage passede ligesom ikke rigtigt ind i det hele mere. Det så for at sige det mildt både gammelt, slidt og mindre pænt ud, da det fik en mere fremtrædende plads i stuen. Og sådan gik det til, at jeg stadig ikke har nyt kamera. Til gengæld har jeg en stue, som vi er fint tilfredse med, og det er da slet ikke så tosset. 

Selv om mit gamle kamera stadig virker, er der ikke nogen billeddokumentation. Det roder stadig med pap og værktøj på stuegulvet, for pludselig var klokken mange og dagen var væk. Og mit kamera - tja, måske ender jeg med en model, der slet ikke er opfundet endnu. 

Årets høst

For nogle år siden satte vi træer i haven. 2 æbletræer og en kvæde. Træerne er stadig ikke større, end at familiens højeste kan kikke over dem. Til gengæld skal man godt nok kikke langt efter noget at høste - i hvert fald på æbletræerne. Det ene har aldrig båret et eneste æble, det andet gav 3-4 stykker sidste år. I år stod det med de fineste blomster, men hen over sommeren har de små æbler sluppet taget og er landet på jorden.

Billedet her er taget i dag. Min kvæde kan nemlig noget i år. Nu skal jeg så bare lære, hvad jeg gør ved de ting, som den kan. Jeg er fuldstændig på glatbane, hvad kvæder angår. Så mit store spørgsmål går til de erfarne ude i blogland. Hvordan anvender I kvæder?

Lige nu ser 2 ud af 3 landskamp. Jeg er den 3. og jeg er helst fri for fodbold. Jeg kan ikke holde mig fast, når de kan drøne rundt efter en bold i 2 x 45 minutter og så måske alligevel ikke lave mål. Så hellere en tur i blogland og lidt forberedelse til ugen, der venter lige om hjørnet. 

Septemberstart

Jeg valgte at slukke august og at åbne september liggende på sofaen med meget ondt af mig selv. Sådan en omgang forkølelse, hvor hovedet er ved at hoppe af, og hvor næsen bare kun vil løbe. Træt har jeg været, men overlevelsesprocenten endte på 100, så ingen klager herfra. 

Kalenderen for september er kørt helt i stilling nu. Jeg ved, hvornår der er bliveweekend på skolen på Samsø, og jeg ved, hvornår jeg er helt sikker på, at der kommer nogen hjem. Jeg ved faktisk også, at jeg skal prøve noget nyt. Vi er nemlig inviteret til forældrevalgfagsdag. Som ekstra service sørger skolen for billigbilletter til færgen sådan en dag. Man skal bare købe dem via et link, så bliver det under halv pris. Vi har selvfølgelig tilmeldt os, så i næste uge skal vi til Samsø og prøve noget helt nyt. Vi skal spille golf. For første gang i hele vores tilsammen 94 år.

September byder også på gensyn. Vi har en god middagsaftale med et hold venner, som vi ikke har set nok til hen over sommeren. En ren tøseaftale ligger også og venter på en torsdag. Jeg er blevet enig med mig selv om, at den skal udløse en fridag om fredagen også. Bare fordi jeg kan.

Sådan alt i alt vil jeg gå september i møde med godt humør og høje forventninger. Som udgangspunkt bliver dagene, hvad vi gør dem til, og jeg vælger at gøre dem gode.....