søndag den 7. september 2014

Årets høst

For nogle år siden satte vi træer i haven. 2 æbletræer og en kvæde. Træerne er stadig ikke større, end at familiens højeste kan kikke over dem. Til gengæld skal man godt nok kikke langt efter noget at høste - i hvert fald på æbletræerne. Det ene har aldrig båret et eneste æble, det andet gav 3-4 stykker sidste år. I år stod det med de fineste blomster, men hen over sommeren har de små æbler sluppet taget og er landet på jorden.


Billedet her er taget i dag. Min kvæde kan nemlig noget i år. Nu skal jeg så bare lære, hvad jeg gør ved de ting, som den kan. Jeg er fuldstændig på glatbane, hvad kvæder angår. Så mit store spørgsmål går til de erfarne ude i blogland. Hvordan anvender I kvæder?

Lige nu ser 2 ud af 3 landskamp. Jeg er den 3. og jeg er helst fri for fodbold. Jeg kan ikke holde mig fast, når de kan drøne rundt efter en bold i 2 x 45 minutter og så måske alligevel ikke lave mål. Så hellere en tur i blogland og lidt forberedelse til ugen, der venter lige om hjørnet. 

14 kommentarer:

  1. Det er synd at æblerne ikke bliver hængende, så I kan få glæde af dem.
    Du kan lave kvædemarmelade - det gjorde min mor, og det var lækkert.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Madame. Jeg vil lave marmelade eller gele. Jeg ved det ikke helt endnu.

      Slet
  2. Min (og familiens) favorit er kvædegele, som er bedre end almindelig æblegele - både til madlavning og til en ostemad, og den får en fantastisk rød farve.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt. Nu skal jeg bare finde ud af, hvornår de er modne og kan bruges. Men det er måske i virkeligheden bare at læse med hos jer andre.

      Slet
  3. Jeg har aldrig prøvet kvæder, men har læst hos Liselotte, hvordan hun helt og aldeles er forelsket i kvæder:
    http://www.slagtenhelligko.dk/2011/11/16/kvaedesirup-og-kvaedebrod-eller-hvordan-kvaeden-og-kvinden-taler-sammenligning-i-en-smuk-mands-mund/
    Pøj pøj med det. Jeg skal vist have plukket hyldebær.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hyldebær smager af barndom og ferier hos mormor og morfar. Jeg elsker hyldebærsuppe, som vi fik med rigtige tvebakker i dengang.

      Slet
  4. Jeg aner intet om hvad man gør ved kvæder, men jeg elsker duften af dem, og jeg har smagt Ellens kvædegele, og den kan jeg anbefale. :-)

    SvarSlet
  5. Jeg har tidligere med stor succes lavet kvæde snaps / likør

    SvarSlet
  6. Æbletræer har deres eget liv. Men synd at de ikke ville i år, når nu de havde lagt an.
    Vores ene æbletræ er 17 år og desværre angrebet af et eller andet, men det producerer mængder, som de så desværre smider ret hurtigt og mange inden de er helt modne. Vores yngste træ (ca 4 år) begyndte først at give lidt sidste år, ca 5 æbler. I år er der vist 7.
    Kvæder har jeg ikke erfaring med, men mange laver gele eller marmelade. God fornøjelse med anvendelsen af kvæderne :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænker også, at vores måske er angrebet af et eller andet. Som det ser ud lige nu behøver jeg i hvert fald ikke at overveje at købe saftpresser :-)

      Slet
  7. Her er det mange år siden vi blev træt af kvædebrød og kvædegelé. Vores favoritter er kvædeflæsk, kvædechutney, kvædesmør og syltede kvæder. Jeg har skrevet en del om kvæder og opskrifter her : http://pigenfralandet-pia.blogspot.dk/2013/11/kvder-pa-mange-mader-samt-sjove-sgninger.html
    Der er mange muligheder og de kan opbevares til længe efter jul, hvis de står koldt.

    SvarSlet