Billedet her er ikke fra en skiferie, men fra min baghave. Jeg har fundet det i novembermappen fra sidste år. Jeg husker det godt. Vi plantede de spæde træer og dagen efter var der hvidt. Og det blev der ved med at være.
Jeg kan godt forstå Jonas, når han siger, at han savner sne. Men skal jeg være ærlig, så er jeg glad for, at der ikke ligger sne, når Bo bliver kaldt på vagt - alt for træt og på et helt forkert tidspunkt. Og når jeg selv kører på arbejde, så gør det altså heller ikke noget, at vejen er sort.
Nu skal vi kun sove en gang til, så er vi i årets sidste måned. Jul og nytår er lige om hjørnet. Jeg kan godt se på kalenderen, at sådan er det. Men altså. Jeg har jo lige været i Sønderjylland, og det er ikke ret lang tid siden, vi havde travlt med årsregnskaberne på arbejdet. Det der liv kører hurtigt lige nu.
I dag er det onsdag, og onsdag er lidt kaosdag i familien Hansen. Det er dagen, hvor aftensmaden næsten skal lave sig selv. For lige så snart vi har spist, kører jeg til effekttræning. Når jeg kommer hjem er der stille. Så er Bo og Jonas kørt til musikskolen, så Jonas kan tromme.
God onsdag til dig...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar