Når man er 5 og 6 år, så kan der altså gå en rum tid, før bowlingkuglen lander nede i keglerne. Når man venter på at se, hvor dygtig man var, kan man jo gribe den an på flere måder. Frederikke foretrak at flade ud, mens hun sang højt for os alle.
Viktor var lidt mere lodret. Han stod som regel og ventede. Sådan som de fleste nu gør.
På herrebanen ved siden af, nåede de næsten 2 spil. Vi kom kun lige igennem det første. Men Jonas som klar vinder, for han lavede dobblestrike til sidst. Jeg landede vidst lige midt i feltet, med en skade af værste slags. En tommelfingernegl, der revnede lidt for højt oppe. Så højt, at det er ømt, og jeg ikke kan klippe den af. Nu er der dømt plaster en tid. Absolut ikke noget, der passer mig.
At det er den 10. i dag passer mig der i mod fint. Det er SKAT's deadline for moms, så når jeg kører fra kontorkattene i eftermiddag, er det overstået for denne gang. Som altid før er vi endt med at nå det hele på målstregen og overlevelsesprocenten har igen vist sig at ligge på 100.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar