Dette skønne lille væsen bliver 3 år i morgen. Det kommer ikke til at ændre vores dag, for vi har hverken planlagt lagkage eller kødben. Men jeg kan da ikke lade være med at tænke på, at vi lige har fået hende - eller sådan føles det i hverfald.
Jakob synes helt bestemt, at vi bør have en til, så hun ikke skal være alene hjemme. Vi er ikke helt enige. Det har været nemt med Dodo. Hun blev renlig på få uger, og hun har stort set aldrig ødelagt noget. Altså når jeg lige ser bort fra alle de tøjklemmer, hun har stjålet, når jeg har glemt at sætte spanden op.
Og så er der lige det med de brudte løfter. Vi skal nok.... Det var svaret vi fik, da vi talte om mad, luftning og fjernelse af høm i haven. Det er gået som i så mange andre familier. Børnene hygger sig gevaldigt med hunden, men det med pligter i den forbindelse er ikke gået som forventet.
Dodo kommer til at gå over i historien. Vi har nemlig aftalt, at hun bliver mindst 30 år. Jeg kan slet ikke forholde mig til, at hun en dag ikke vil være her mere. Vi kan jo ikke få en ny. Der er kun en Dodo - det er jeg ret sikker på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar