En smule ro

Jeg fornemmer, at her bliver lidt stille de næste par dage. Jeg har en masse at se til, og så kan jeg mærke, at det roder i mit hoved. Næste fødselsdag er lige om lidt. Der er bare den detalje, at fødselsdagsbarnet ikke er her. De giver altid en underlig uro i kroppen. Sådan en energi, der drøner rundt i kroppen, og som ikke kan bruges til noget som helst.

Jeg kender rumlen, for sådan har det været de sidste 7-8 år. Det er ikke noget, der vælter mig mere, eller fremkalder store mængder tårer. Nærmere sådan en eftertænksomhed over, hvad der kunne have været, og hvad der så måske aldrig var blevet. Lyder det som noget rod? Det er jo det, jeg siger. Det roder i mit hoved.