Der er tænkt store tanker og ført dybe samtaler i weekenden. Gymnasielivet er ikke som forventet, og måske det slet ikke er der, man skal være. Det er godt at stoppe op og mærke efter en gang imellem, men store beslutninger skal træffes på de rigtige grundlag.
Jeg forstår ham alt for godt. Jeg gik selv på gymnasiet - uden at have tænkt de store tanker - men fordi det var det, jeg skulle. Det var forventet, for jeg var dygtig og havde orden på mine ting, og jeg fik altid gode karakterer. Jeg kørte med på bølgen, men da vi nåede efterårsferien, havde jeg fået nok. Jeg kunne ikke finde mig i, at min fritid skulle gå med latin og historie, når det sagde mig absolut ingenting. Jeg var godt klar over, at jeg ikke spildte mine dage, men jeg følte mig på ingen måde hjemme. Jeg trak mig og gik i 10. klasse og fandt derefter min vej.
Vi har aftalt, at der ikke skal ske noget, der ikke er gennemtænkt. Der skal bestilles tid hos studievejlederen, så de kan få en god snak om, hvad der er af muligheder. Han tænker selv på en HF i stedet, da det indeholder en anden fagrække. Om det er muligt ved vi ikke endnu. Det skal undersøges.
At stå som 17 årig og ikke vide, hvad retning livet skal gå i, må være en anelse forvirret. Det er bare så vigtigt, at de finder en hylde, hvor de kan finde glæde ved det, de laver. Kunne man bare hjælpe, men min vigtigst opgave her, er vidst bare at guide og støtte og lade ham vide, at vi er der for ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar