Lige midt i huset er trappen til første sal. Da vi byggede om i tidernes morgen valgte vi en åben trappe, som jeg selv synes, er rigtig pæn. Børnene var kommet godt på benene, så det var ikke noget problem, at den ikke kan spærres.
Da vi fik Dodo var det heller ikke noget problem, for hun har ganske enkelt valgt ikke at gå på trapper. Det sidste halve års tid har hun dog været modig og gået op på 4. trin. Derfra kan man nemlig se, om der er nogen på vej ned.
Af en eller anden grund, har hunden nu fundet ud af, at hun da godt kan tage hele turen op. Det går så let som ingenting. Hvad hun ikke har taget højde for, er at hun ikke selv tør gå ned igen. I går aftes var jeg oppe og hente hende et par gange, og Jonas har allerede taget turen 2 gange, efter han kom hjem fra skole. Hvordan forklarer man en lille hund, at det er en dårlig idé, og at hun faktisk slet ikke har noget at gøre der oppe.
Tekniske problemer på kontoret har gjort, at jeg kunne køre hjem ved middagstid i dag. Ikke særlig praktisk i forhold til bunkerne, der burde være skaffet af vejen i dag, men jeg overgav mig fuldstændig uden at diskutere. Nu har jeg pludselige nogle timer for mig selv, som jeg ikke havde regnet med. Valget står mellem magelig eller praktisk. Beslutningen er ikke taget endnu, men jeg tror, at det gode vejr kalder på mig og den lille hund. Så render hun da ikke på trapper så længe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar