Fødselsdag uden barn

I morges var det 14 år siden, at jeg fødte vores 3. barn. Mie kom til verden ved en forholdsvis let fødsel og alt skulle være godt. Vi havde fortalt de store, at der ville gå et par dage, så kom mor hjem igen med den lille ny baby. Virkeligheden skulle vise sig at være en ganske anden. Der skulle gå 3 uger, inden jeg så mit hjem igen

Dagene med Mie blev meget intense. Vi var sammen døgnet rundt, og de første 3 uger, var det bare hende og jeg, da vi jo var indlagt. Dels i Holbæk og dels på Rigshospitalet. Langt væk hjemmefra og alt for langt væk fra Sara og Jakob, der kun var 5 og 3 år dengang. Billedet af Mies fod er taget af fotografen på Holbæk Sygehus. Man ser blandt andet på fødderne, når man har mistanke om kromosomfejl.

Det er en underlig og uvirkelig tanke, at hun kunne være blevet 14 år nu. Jeg har stadig det helt fine billede af en lille fin baby på 5 uger. Længere kommer det ikke i min verden. Jeg ved godt, at konfirmationen ville have været lige om hjørnet, men man konfirmerer da ikke babyer.

Dagen i dag er helt min egen. Jeg har lært, at det er bedst, at jeg holder fri på dagen. Jeg har brug for ro til at gøre, hvad jeg har lyst til. Hvis jeg går på arbejde bliver 2 og 2 til 5, og jeg når slet ikke det, som jeg synes, jeg skal. Om lidt skal jeg på handel. Turen går blandt andet ud forbi Charlotte. Hun har lovet mig at lave noget fint til kirkegården. Det var også hende, der lavede hjertet til Mies begravelse. Højgravid og stærkt berørt.

Dette billede har jeg taget ud gennem havdedøren i morges. Hvis dagen fortsætter, som den startede, så vil jeg ikke klage.

Hvis du har lyst til at lære Mie nærmere at kende, så er hele hendes historie beskrevet i dagbogsform her på bloggen i perioden marts - april 2008.