fredag den 24. august 2012

Glad igen

Overskriften her relaterer hverken til smadret Iphone, kommentarer på bloggen eller andre småting, der har fyldt her på siden de sidste par dage.


Nej. Vi taler om den unge mand til venstre på billedet. Som de fleste af jer ved, så forlod han 1G og gymnasiet i det tidlige forår. Han var ikke landet på rette hylde og var træt af det hele. Foråret og sommeren er gået. Jeg har ind imellem ment, at der var gået rigeligt sløvsind i dagene, men det har vidst været godt for ham. I torsdags startede han op igen. I 1hf. Han er positiv og mener, at han er landet i en god klasse. Han føler sig godt rustet til de næste par år, og ser fordelen i, at han er landet i en forsøgsklasse. Man bevæger sig mod færre lektier. Undervisningen bliver lagt lidt om, så der vil blive mulighed for at klare langt det meste i skolen. Lige noget, der passer en ung mand, der også skal have tid til job og kæreste.

For første gang i flere år oplever jeg ham som målrettet. Han har nu en idé om, hvad han vil med sit liv. Han er ved at ændre sit syn på økonomi, for han og kæresten taler lejlighed og fælles fremtid. Heldigvis ikke så langt herfra. Først skal han lige blive 18 og have råd, så vi venter og ser tiden an. Men drømmene og troen på fremtiden er der, og det glæder mit morhjerte.

20 kommentarer:

  1. Hvor er det dejligt, at han tilsyneladende har fundet sin rette hylde. Jeg flyttede også hjemmefra i hans alder, og for mig var det nok en smule for tidligt, men det er dejligt at din søn er så målrettet nu. Klem og god fredag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var heller ikke ældre. Og jeg tror at det er de samme erfaringer der skal gøres, uanset om vi er 18 eller 22. Jeg fryder mig bare over, at han trives og har fundet mål. Klem og god dag til dig også...

      Slet
  2. Hvor er det skønt at høre, at sønnen din har mod på skolen igen. Min søde nabosøn, Anders, nu 19 år meldte sig ud af 1G sidste forår, og forældrene var gale. Han ville tusind ting, som bare ikke kunne lade sig gøre, for uden penge gør det ondt. Han startede på 1.hf sidste august og har været meget glad for det. Og denne august er han startet i 2 hf. For - uden uddannelse er der ikke ret mange muligheder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så rigtigt Kisser. Uddannelse er nøgleordet. Det ved de også godt . Men de har svært ved at se hele vejen frem, og det kan jeg godt forstå.

      Slet
  3. Hvor godt at høre din søn er landet på den rette hylde nu,det er en vanskelig alder de er i nu, de tror selv de kan det hele , det er svært ,lige meget hvor meget forældre hyler og skriger, så skal de desværre gøre deres egne erfaringer,de skal selv mærke hvor det gør ondt . Ha en dejlig week-end❤

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kan kun guide. Erfaringerne må de selv gøre sig. Men som mor har man det jo bedst, når ungerne trives.

      Slet
  4. Dejligt. Måske havde din søn bare brug for at trække stikket ud i nogle måneder for at få styr på sine prioriteter igen? Forstår dit glade mor-hjerte :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er der slet ikke nogen tvivl om. En mulighed vi en gang imellem kunne have brug for som almindelige arbejdende folk.

      Slet
  5. Han skal nok klare den, ser så sej og sød ud!!!!sætter et skilt på min campingvogn hvis du skulle komme forbi...har bod i morgen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lavendel. Han er både sej og sød.
      Jeg finder dig i morgen. Det må være aftalen.

      Slet
  6. Fantastisk beretning! Hvor er det skønt at beslutningen blev taget. Ud over at være havnet det rigtige sted, fornemmer jeg også at han har lært noget om mavefornemmeler og at tage ansvar for sit liv ved at vælge om hvis der er noget der ikke fungerer. Ret godt gået! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kan kun støtte. Ikke bare bestemme. Jeg vil så gerne sende mine unger godt afsted, men erfaringerne må de selv gøre sig.

      Slet
  7. Det er da dejligt at han har fundet sin hylde og føler sig godt tilpas..;-D Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig. Og det er netop det, der varmer mit morhjerte. .. Knus.

      Slet
  8. Dejligt at han fandt ud af at det ikke var ham med gymnasiet og egentlig lidt mere at I lod ham køre på sin fornemmelse af at det var helt galt.

    Kunne godt tyde på at han var bedre placeret i den nye klasse på HF.

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske det hænger sammen med, at drengens mor selv er afhopper fra gymnasiet. Jeg kunne i den grad høre, hvad han sagde, da han havde fået nok. Nu er han et år rigere og har valgt en lidt anderledes linie. Nu tror vi på det. Jeg er stolt af ham. Min store søn.

      Slet
  9. Godt han fandt sin hylde. Man bliver så glad, når ungerne ser ud til at trives, og hvor ser det hyggeligt ud ved bålet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bålfester har i den grad været med til at gøre vores sommer. Og du ved jo selv, hvor vigtigt det er, at vores unger trives.

      Slet
  10. Hvor det glæder mig på både hans og jeres vegne.. Det er så vigtigt at trives med de valg man træffer..
    God weekend hos jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig så vigtigt. Jeg forstår godt, at det er svært, når man er ung og verden står åben. God weekend til jer også.

      Slet