mandag den 27. august 2012

Weekend i bakspejlet

Vi har haft en dejlig weekend. Sådan en, hvor vi har lavet det, vi havde lyst til, og absolut ikke mere end det. Det er nødvendigt en gang imellem. Og det bliver nydt i stor stil.

Lørdag var jeg med Anne i Korsør for at se på garn og få snakket. Det blev nøjagtigt lige så hyggeligt som forventet. Og som ekstra bonus fik jeg hilst på Lavendel, som var på stedet med sine lækre ting. Det var ikke meningen, at jeg skulle have en hel masse, men jeg fik købt garn til en lækker poncho. Nu har jeg rydtet op i mine ting og fundet igangværende arbejder. Ufo'er hedder det på strikkesprog. Det har jeg selv lært i Blogland. Jeg skal have lavet lidt færdigt og fundet ud af, hvad jeg skal bruge nogle af mine små depoter til. Jeg har lyst, og jeg har lovet Anne, at jeg nok skal tage mig sammen og lave noget. Og er der ikke noget om, at man holder hvad man lover?

Jeg har også brugt weekenden på at få styr på vores næste ophold. Der er booket på Hotel Christiansminde. Vi vil nyde Svendborg, tiden og hinanden en hel weekend, mens der bliver sørget for børn og hus på den anden side af Storebælt. Det er vidst 5. år i træk, at vi hiver en weekend ud helt til os selv. Det gør godt, og jeg glæder mig allerede.

God mandag til dig derude. Der venter vidst efterår og blæst i håret.


21 kommentarer:

  1. Skønt med sådan en weekend hvor man ikke skal 1000 ting, og alligevel når en del.
    Svendborg egnen er et vidunderligt hjørne af DK, det kan I godt glæde jer til
    God mandag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi glæder os rigtig meget. Jeg synes, at det er dejligt at udforske pletter i Danmark, hvor jeg endnu ikke er kendt.
      God mandag til dig også...

      Slet
  2. Det arrangement i Korsør ville nok også have fristet mig over evne mht. garnkøb :-)
    Om en måned løber webstrikkernes årlige festival af stablen - dér kan man bestemt også snildt købe sig fattig ...
    En bare-os-to-weekend om året burde være en menneskeret - det er bare SÅ dejligt, kan jeg godt huske ... nu har vi jo næsten ikke andet ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var også fristet, men jeg ved jo godt oppe i mit hoved, at med det tempo mine pinde arbejder for tiden, så vil jeg kunne klare mig et års tid eller to. Måske jeg bare skulle se at komme igang.... Webstrikkerne har jeg aldrig hørt om. Måske af samme årsag.

      Vi er blevet enige om, at det skal vi bare, så længe reden er fuld. Og når de engang ikke er hjemme mere, så tror jeg, at vi skal på vores små ture alligevel.

      Slet
  3. Lyder som en dejlig weekend...og man skal jo ikke gå ned på garn..vel! Svendborg er en dejlig by, så det kan I da glæde jer til..måske du får strikket den poncho inden afgang...ville ikke være så dårligt med disse efterårstider vi går i møde. I dag er der fx en stor chance for at vor maks. vind i garnet...hehe.

    En dejlig dag til dig..knus

    Ps...Det er bare så godt med hans succesfulde skolestart...det er vel det, at vi alle drømmer om, når man tager en frivillig pause og lytter til sin mavefornemmelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig rigtigt. Jeg skal love for, at der var vind i garnet i morges. Jeg var da glad for, at håret sad fast i den ene ende. Ja - de er flere, der har lært af hans skolestop og ny start. Jonas laver lektier som aldrig før, så han ikke kommer til at støde på besværligheder :-)

      God dag og knus til dig også.

      Slet
  4. Svendborg er et rigtigt godt valg til sådan en alene-weekend. Der er dejligt og masser af muligheder at bruge tiden på.

    Glæd jer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må hellere undersøge lidt på forhånd. Vi har hele lørdagen for os selv til at opleve og gå ture.

      Og ja - vi glæder os.

      Slet
  5. Oh, skønt med en aleneweekend :-)

    Og nu vil jeg så zappe over og se, hvem Lene er ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ER skønt, og jeg vil i den grad nyde. Det lover jeg.

      Slet
  6. Det lyder som en rigtig hyggeweekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har det også været. Sådan helt ned i gear og bare være. Det kan man godt glemme lidt i hverdagens travlhed.

      Slet
  7. En dejlig weekend overstået og en god i vente, det er ikke så dårligt..;-D Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja. Det er dejligt at kunne se både frem og tilbage på noget godt. Knus..

      Slet
  8. Det lyder som en rigtig god weekend! Vores gik blandt andet med at lægge alt ind igen på min computer. Dejligt at I nu kan se frem til en weekend på hotel Christiansminde.
    Klem og en god aften til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh. Sådan noget computernoget bryder jeg mig ikke om. Jeg håber, at det gik, som det skulle.
      Ja. En del af sådan en weekend er næsten glæden over at skulle afsted. Klem og god aften.

      Slet
  9. Det lyder til at have været en rigtig skøn weekend :)

    Jeg glæder mig også til at få tid til kreative sysler igen ... om et stykke tid for der er lige et hænge parti med noget flytning osv imellem ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har vidst også en delstat se til lige nu. Jeg håber, at det bliver rigtig godt for jer.

      Slet
  10. Hvor lyder det som en super. God ide. Med en week-end helt for jer selv...❤❤

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har nydt vores aleneture de sidste år. Vi er altid mange hjemme, så det er skønt med lidt alenetid

      Slet
  11. Lyder rigtig hyggeligt med en alenetur(:
    Og synes, der er så hyggeligt i Svendborg.

    Du er velkommen til at tage et kig forbi min give away, som er fra Tante Grøn(:

    http://kreaman.blogspot.dk/2012/08/give-away-nr-2.html

    SvarSlet