Lige nu sidder jeg helt alene. P3 i baggrunden og hunden i kurven er de eneste lyde, der bryder lidt. Jeg nyder det, for mine alenetimer er efterhånden meget få. Og selv om jeg er ikke ville undvære nogen af dem, jeg deler adresse med, så nyder jeg mine stille stunder.
Det bliver en dejlig dag. Vi får besøg af gode venner. Lone og jeg har kendt hinanden siden vi var 4-5 år. Hendes mor passede min søster og mig, når mor var på arbejde. Senere gik vi i samme klasse hele folkeskolen. Heldigvis viste det sig, at de mænd, vi valgte at dele tilværelsen med, også finder selskabet i orden, så der er grundlag for hyggelige timer. Det knækker dog ved vores børn. De siger hinanden absolut ingenting. Som i fuldstændig ingenting. Derfor er vi nu tit tilbage til parmiddag uden børn. Helt i orden, synes jeg, for det er jo ikke deres valg, at vi er venner.
Nu vil jeg tage af bordet efter morgenmaden og kaste mig over dagens opgaver. Min rengøringsmus har svigtet i denne uge, så jeg må selv i gang. Jeg tror lige, at jeg starter med de øvelser, som fys-manden gav mig i går. Rigtig god lørdag til jer derude.
Bare det at kunne tulle rundt uden stress og andet godt folk er guld værd :)
SvarSletEn rigtig god lørdag til dig og familie
Det er det nemlig. Og ind imellem er der brug for bare at skrue ned for tempoet.
SletDejligt med alenetid i passende mængder.
SvarSletPyt med at ungerne ikke rigtig gider hinanden, I kan jo sagtens hygge jer uden dem.. :-)
God lørdag, og få nu hentet Quiz'en.. ;-)
Lige præcis. De er også snart så store alle sammen, at de bare vælger fra, og får lov til det. Det var nu rigtig hyggeligt, og vi har lovet hinanden, at det ikke skal vare lige så længe næste gang.
SletDet kan være så skønt at være alene og nyde at der absolut ingenting sker; det er balsam for sjælen.
SvarSletDet må være fantastisk at have en veninde, der går så langt tilbage som til 4-5 års alderen. Selv har jeg desværre flyttet så meget rundt i min barndom, at jeg ikke har kunnet bevare venskaber. Du må passe godt på din veninde. Det er da OK, at jeres børn ikke siger hinanden så meget, så må I bare holde voksenmiddage.
Det er dejligt at have en, man deler lidt historie med. Vi var væk fra hinanden et års tid, da vi var 17-18 år. Ellers har vi holdt ved. Ungerne får ikke lov at stoppe os. Vi fortsætter som altid.
SletAlenetid er ikke så dårligt, dejligt med gode venner man har kendt i mange år, og børnene de finder nok på noget andet når I skal mødes...;-D
SvarSletDet gør de nemlig. Og vi skal jo bruge mange timer endnu, efter at de er lettet fra reden.
SletLyder som en alt i alt helt igennem fantastisk lørdag du er i gang med. Gamle venner er fantastiske at have - jeg kan dog ikke slå 4-5 års alderen.. dét er imponerende.
SvarSletGodt at børnene faktisk er i stand til at sige fra over for hinanden når der ikke lige er den store samklang.. gør det hele lidt mere afslappet, tror jeg.
Det var en dejlig lørdag. Og en træt søndag, for jeg havde henteturen for husets unge mand i løbet af natten.
SletJeg synes også, at ungerne skal have lov at slippe. Det er ikke dem, der har valgt, og nu er de store nok til at klare en aften uden forældre. En win win for alle :-)
Det lyde rskønt. Gode venner er guld værd. Så skidt med at børnene ikke gider hinanden.
SvarSletHerlig lørdag til jer!
Nemlig. Og når flokken ikke svinger sammen, så må de hellere hygge sig der, hvor de helst vil være. Netop fordi det "bare" var en afslappet middag med snak og hygge i rigelige doser.
Sletalenetid er godt , vennetid er dobbelt godt ,,,,:-)
SvarSletOg begge tider er blevet nydt til fulde :-)
SletDejlig dag.
SvarSletNemlig Louise. Sådan en man lever højt på et stykke tid.
Slet