Hvorfor græder du? Det var jo dit eget valg. Men tør dine øjne, om ti dage er du kommet over det. Måske ikke ordret, men det var budskabet. Jeg traf selv et valg engang, og jeg lover, at det ikke var tårer, der manglede. Og jeg skal gerne skrive under på, at det varede meget mere end ti dage.
Programmet var taget over en årrække, så jeg er klar over, at der var meget, man ikke så. Jeg lagde bare mærke til, at jeg ikke så glæde i øjnene på adoptivmoderen mere end en enkelt gang. Og det var da hun havde set børnene første gang. Jeg endte med ikke at bryde mig om hende. Hun var ikke sød ved datteren, som meget tydeligt var et bange barn. Det tror jeg også, at jeg ville have været, hvis jeg var blevet hevet væk fra min mor som fireårig.
Godmorgen Susanne..
SvarSletPyha... den var slem.
Jeg er så rystet...
Den lille pige var jo ødelagt. Og hvad med lillebror? Hvorfor så vi ikke ham?
Han må da mindst, have et lille traume, over at se sin søster blive så slemt behandlet.
Ja der er meget vi ikk så i det program.
Men desværre var der heller ikke kærlighed at spore i mellem linierne...
Pyha... den sved... Lille pige altså :o(
Og jeg kunne altså heller ikke lide den mor til sidst, men da bestemt heller ikke den vatnisse af en far...
Man kan mene hvad man vil om de danske forældre. Forbrydelsen bestod i, at børnene overhovedet kom så langt. Heldigvis har det skabt så meget debat, at man har stoppet adoptionerne derfra, så måske debatten kommer andre tilgode.
SletDet lyder ikke rart ... jeg så ikke udsendelsen, men det er jeg vist også glad for med den beskrivelse her.
SvarSletJeg tror bestemt ikke, at det er 'eget valg', når mødre giver deres børn fra sig; tværtimod er de nok oftest tvunget til det af omstændighederne.
Men jeg så som sagt ikke udsendelsen.
Det var helt klar med den ene arm på ryggen. Sådan i overført betydning. Det var altså heller ikke den bedste underholdning. En barsk historie, synes jeg.
SletJeg så ikke udsendelsen, men jeg tror på at det varer mere end 10 dage at stoppe gråden over et mistet barn.
SvarSletDesværre kan jeg høre i radioen og se på nettet, at der på bl.a Facebook er voldsomt hadefulde angreb mod moderen., Den slags personhetz bryder jeg mig ikke om, det minder lidt for meget om de angreb der var på lægerne i udsendelsen om pigen der overlevede i mod alle odds.
Jeg bryder mig heller ikke om, at man kører på forældrene. Det er alt det indenad. Det at børnene kommer derfra på løgne og falske forudsætninger der er forbrydelsen i denne sag. De danske forældre bliver helt klart udgivet negativt i programmet, men 5 år på en time er vel stort set umuligt på ordentlig vis.
SletSå ikke selve udsendelsen. Havde fået nok af alle reklamerne for den. Syntes de viste nogen følelses kolde adoptivforældre, det bare kiggede på børnene eller værst af alt skældte ud når pigen var trist og sur.
SvarSletDe situationer kræver da kram om nogen gør. Der manglede i høj grad kærlighed.
Det gik galt fra først til sidst. En ulykkelig fortælling. Især når børnene i virkeligheden måske kunne have vokset op hos deres biologiske forældre.
SletJa vi så den, og græd begge med barnet og afgiverforældrene.
SvarSletVi er jo selv adoptivforældre på 29. år, og jeg har selv siddet i bestyrelsen og kender rimeligt meget til den verden, og heldigvis flere hundrede gode historier og kun en enkelt dårlig i den tid. Selvom jeg ikke følger så meget med mere, har jeg alligevel brugt det meste af formiddagen på at læse op på alle medier. Sagen er meget ulykkelig, og efter min mening kan den aldrig komme til at ende godt, uanset hvad der sker. Det er en frygtelig situation, der burde være undgået med alle de tjek, kurser, krydsforhør og godkendelser man skal igennem, inden man kan få det blå stempel som "egnet som forældre" Det er nemlig slet ikke så nemt at få det stempel.
Du har helt sikkert set filmen med en helt anden tilgang. Det er dejligt, at de gode historier er i stort flertal. Og selvfølgelig findes der både lykkelige og ulykkelige skæbner. Lige som der er blandt biologiske søskende/børn.
SletJeg har kunnet forstå på medierne i dag, at man undersøger forholdene og stopper adoptionerne fra pågældende land, til alt er undersøgt, og på den måde kommer den ulykkelige historie forhåbentlig andre til gode.
Nu har jeg så også set udsendelsen - eller rettere, begge udsendelser, for det viser sig jo at der faktisk er en forløber for den her dokumentar, med de samme forældre og børn.
SvarSletJeg græd dog ikke, men blev rystet og vred. Men sært nok ikke på adoptivforældrene, der måske nok bliver udstillet lige rigeligt koldt og måske også med god grund - men at personhetze dem vil jeg ikke deltage i. Men rystet og vred over hvad der ligner rigtigt meget menneskehandel.
Jeg tror at den biologiske faders sorg er helt reel selvom han virker lidt hård i det citat du giver der, men her skal du huske at der er noget kulturelt også. Og på det tidspunkt hvor ordene falder tror de jo stadig at der er tale om en slags "familie adoption" hvor de vil få fortsat kontakt til børnene og bliver familiære med adoptivforældrene. Hvad der jo så ikke sker.
Jeg var ikke klar over, at der var to udsendelser.
SletJeg kan heller ikke hetze forældrene. Det slog mig bare pludselig, at der ikke var glæde i øjnene hos nogen af dem. Kun i et enkelt klip. Det må være vanskeligt at koge 4-5 år ned til en times udsendelse. Men jeg blev ramt over, at børnene blev narret fra forældrene på falske forudsætninger. Det gjorde ondt.
Jeg fangede faktisk ikke, om det var børnenes far, der kom med bemærkningen om de ti dage. Han ar tydeligvis også ulykkelig over hele scenariet.
jeg så. ikke udsendelsen , har. kun set. klip og referater , desværre får man som seer ikke alt. med
SvarSletjeg har hørt. man hetzer. familien ,det er. en ulykkelig situation for både de. biologiske fattige familie, adobtivbørnene og til aller sidst. adoptiv forældrenes magtesløshed ,
man ser også biologiske forældre der ikke er egnet til at. være forældre .....
Jeg bryder mig absolut heller ikke om hetzen på forældrene. Spørgsmålet er, om datteren kunne have knyttet sig bedre til andre. Forbrydelsen sker langt før. Det at man lokker velfungerende børn fra deres forældre på falske løfter. Det gør ondt.
SletJeg så også udsendelsen i går og var rystet - de stakkels børn og de stakkels afrikanske forældre! Jeg mangler ord for det overgreb, de var ude for, og så endte den lille pige endda på en døgninstitution. Allerede inden dokumentaren blev vist, har den skabt debat. Og med god ret - det er ganske enkelt hjerteskærende og ligner menneskehandel. Handel med børn hvis fortvivlede HIV-smittede forældre ønskede at give en bedre fremtid. Det gik ikke helt efter planen – og det som Masho ikke fik var forældres betingelsesløse kærlighed.
SvarSletVi er så enige. Det er muligt, at hun ikke magtede tilknytning, men hun blev også mødt med kolde øjne og voldsomme krav. Jeg ved fra andre adoptivforældre, at tilknytningen og det at give slip kan strække sig over en årrække, hvor der ganske enkelt må særlige hensyn til.
SvarSletHeldigvis ser set ud til, at det giver så mangeårige i vandet, at de måske kan ændre noget fremover,
Det var RÆDSELSFULDT. Som selv adopteret bliver man fuldstændig klam og kold indeni og rystet og frygtelig ked af det, måske endnu mere end andre.
SvarSletDét er ikke altid let at være adopteret - af rigtig mange grunde, men derfor er det jo dobbelt vigtigt, at NÅR OG HVIS det er nødvendigt (hvad det viste sig, det faktisk ikke var her), så skal modtagelsen og rescourcerne da være i top. De to mennesker, er noget af det mest ukærlige, jeg har set, omend jeg som nævnt, har set noget lignende.
Ja. Man må sige, at debatten har været livlig, og at der har været bred enighed om, at der er mange ting - alt - i vejen her. Jeg har haft lidt svært ved at ryste det af mig. Jeg kender heldigvis også gode historier. Fællesnævner har dog været, at ingenting er kommet af sig selv, og at det ind imellem har været både hårdt og udfordrende.
Slet