lørdag den 8. december 2012

Lidt om SMS

Jeg er tilhænger af SMS. Jeg elsker at få en glad lille hilsen, og det er rigtig praktisk, at den minder mig om, at jeg har tid hos tandlægen, eller at jeg skal huske at aflevere min bog på biblioteket inden fredag. 

Men der er også ting, som SMS på ingen måde egner sig til. De sidste par dage har givet mig et par rigtig gode eksempler. Jeg har set et par unge mennesker køre et skænderi så langt ud på SMS, at det endte galt. At det afsendte måske blev læst lidt anderledes, end det var ment, og at misforståelserne stod i kø. Senere fandt de ud af at tale sammen, og tingene blev lidt lettere at forholde sig til. Jeg håber, at de lærte af det. 

Vores lørdag byder på afslapning og sofa. Og så skal vi i byen og spise gratis mad. Vi glæder os, for vi skal være i godt selskab. Jeg håber, at din lørdag bliver god. 

16 kommentarer:

  1. Uha, det der kender jeg godt fra mine lidt yngre dage, at samtaler pr sms blev til noget værre roderi og alt kunne misforstås. Så nu er jeg stort set tilbage til hvad sms står for. Short Message Service. Det hedder jo ikke LMC (long message conversation) vel?

    Håber I får en rigtig god lørdag og ikke har alt for mange særlige planer for i morgen - der var noget med en snestorm, ikk?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan nemlig så let misforståes. Og det er ufedt at sidde og se på, at de bliver mere og mere indadvendte for at ende med blanke øjne. Det kan jeg ikke lide at overvære.

      Lørdagen blev god. Vi var til fødselsdag i godt selskab, og havde en rigtig hyggelig aften. I dag er der bagt muffins og rugbrød. Sneen har jeg oplevet fra stuevinduerne, for jeg gad faktisk ikke ud i dag.

      Slet
  2. Samtale er bedre hvis det kan lade sig gøre..;-D Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. Og med mobiler i alles lommer kan det stort set altid ske. Det andet var i hvert fald for dumt.

      Slet
  3. ja sms er godt , men det skrevne ord kan let. misforståes ,❤

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kender man jo selv. Men når stemningen så spidser til, er det rigtig ærgeligt

      Slet
  4. Man skal virkelig passe på med det skrevne ord både i SMS og i e-mails. Der mangler jo hele tonefaldet og måske et glimt i øjet, som kan bløde det skrevne op. Hvis man skal diskutere noget, er en telefonopringning langt bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er helt enige. Og jeg tror faktisk også, at nogen lærte af det.

      Slet
  5. Det er første gang, jeg hører om et sms-skænderi, så jeg var tæt på at komme til at grine ... men det måtte jo komme :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har man før hørt på disse kanter. Jeg meddeler gerne, at jeg ikke gider at diskutere den vej, hvis nogen bliver for vedholdende (børnene)

      Slet
  6. Samtale fremmer altid forståelsen.
    God søndag hos jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig rigtigt Inge. Og det håber jeg så, at de husker.

      Slet
  7. Uha, det er en slemt, når det, der er skrevet, ender i en misforståelse. Klem og en god mandag til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan nå at gøre rigtig ondt. Jeg har efterfølgende rusket dem på kærlig vis.

      Slet
  8. Især når man tænker på hvor meget man "får ind" via kroppen og noget som ikke er sagte/skrevne ord..
    Stakkels unge mennesker. Håber de tænker sig om en anden gang. Ellers må du jo minde dem om oplevelsen..

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, at der gik lærdom i det. Det håber jeg i hvert fald.

      Slet