Der er røg over Helsingevej, så er er bange for at nogen ringer efter brandvæsenet. Jeg tror ikke, at der er brand nogensteder, men en - jeg - har brugt min morgen på at fnyse ild fra næse og ører som en anden drage.
Og hvorfor så lige det? Og hvorfor så lige den overskrift? For normalt er jeg ikke sur mor. Normalt er der smil på mine læber, og ikke ild, der vil ud. Men for pokker da. Jeg har ryddet op. Jeg har lagt handsker i kurven. Flyttet ting fra mit køkken, som på ingen måde bor der. Jeg har stablet skåle i skabet, lagt tæpper sammen i sofaen, og jeg kunne blive ved. Nu ryster jeg det af mig og smutter på job. Men i aften, når jeg er hjemme igen, vil jeg læse mit indlæg og huske. Og så vil jeg kalde til samling og fortælle lidt om mine forventninger til de unger, som jeg jo ellers elsker grænseløst, og som faktisk burde være i stand til at holde lidt orden.
Jeg tror, det er noget alle mødre kender - jeg gør i hvert fald. Der bliver til gengæld så tomt, når de unge rodehoveder flytter hjemmefra.
SvarSletMan kan måske ligefrem komme til at savne og gå rundt og flytte på deres ting :-)
SletUha.. godt man ikke var et barn der kom i vejen for dig i morges.. :-)
SvarSletDe unges tærskel for orden er ikke helt den samme som din, jeg er spændt på om du finder gehør, som virker i mere end et par dage.
Rigtig god dag til dig Susanne.
Tak Inge. Jeg vil tro, at de kender sangen, men af en eller anden grund, skal den opfriskes en gang imellem. Og det blev så nu. Så må vi se, hvor meget der virker. Jeg gider ikke at holde juleferie i noget der ligner løgn.
Sletuha.......hader rod, kan godt forstå der var røg og damp på Helsingevej et kort øjeblik,,,, ha en dejlig dag på job :-)
SvarSletJeg må indrømme, at jeg også er lidt af et rodehoved ind imellem. Men det duer altså ikke, når vi er fem, der skal rode samme sted. Så må de bruge deres værelser og lade mig rode i stuen i god ro og orden :-)
SletAltså med den beskrivelse føler jeg mig altså lidt hensat til barndommens møde med fnysende mor, der slet ikke kunne se det morsomme i at jeg kaldte hende Katla-dragen...
SvarSletIkke noget dårligt billede, vil jeg tro. Nu så jeg ikke mig selv i spejlet, da det var værst. Jeg turde ikke :-)
SletBare dampen nu ikke går af kedlen, inden du kommer hjem, så det bare bliver et forsigtigt vris, du får sendt afsted i deres retning ;-)
SvarSletFor meget og for lidt. Jeg tror, at de godt ved, at jeg mente det. Også selv om det værste tryk var udlignet.
SletDu er ikke en sur mor. Du er mor, der bliver vred, når aftaler brydes, og det er noget helt andet - og vrede går hurtigt over, mens surhed er et karaktertræk, der kan være nærmest permanent ;-)
SvarSletDet giver mening Ellen. Jeg er ikke en sur mor. Jeg er en glad mor, der var vred for et øjeblik...
SletNår man er en familie må alle bidrage til at hjemmet er rart at være i. Det er ikke pr. automatik en pligt for fruen i huset.
SvarSletNemlig. For så er det hele altså lidt snyd. Og sjovt nok, så mener jeg også selv, at jeg har prøvet at lære dem noget andet.
SletOprydning er ikke kun et morjob.
SvarSletDet er nemlig rigtigt. Og jeg har fortalt dem, at jeg ville have søgt job på et hotel, hvis jeg var så vild med at rydte op efter andre. Det er jeg nemlig ikke på nogen måde..
SletHåber at vaniljekransene har hjulpet på surheden...de ser i hvertfald lækre ud mums
SvarSletGod aften til jer knus
Og hvad sker der så. Blomsterberg toner frem på skærmen med de flotteste kranse. Sara og jeg fik grineflip, og de andre fattede ikke en fis. Vores er ikke så smukke, men de smager nemlig mums..
Slet... Skal vi starte en klub for sure mødre?? ;-)
SvarSletDet er fint nok at det først skal siges når du er faldet lidt ned igen. Så lytter de sikkert bedre!
Nej Stine. Vi er vrede mødre. Ikke sure. Bare se, hvad Ellen har skrevet lidt længere oppe i rækken. Men det med klubben lyder da som en god idé. Så skal vi da ses til stiftende generalforsamling..
SletRaser du endnu, siden der er helt stille her? :-)
SvarSletDen oprydning er vist en evig kamp i mange hjem. Har selv haft en af slagsen, og kæmpet bravt. De fleste lærer det når de flytter hjemmefra, andre gør ikke, men så er problemet jo også helt anderledes.
Nej nej Pia. Det er vidst mere historien om, at der ikke er timer nok i døgnet lige nu. Tiden fiser bare afsted.
SletJa - den ene har jo været flyttet hjemmefra med sit rod. Men jeg skal love for, at det er kommet igen. Og måske i anden målestok, fordi man i en periode kunne rode, lige præcis hvor man ville. Så jeg kæmper..