tirsdag den 15. januar 2013

Nu prøver jeg igen.

Jeg har ikke strikket siden den dag i oktober, hvor jeg prøvede at flyve over den gamle havelåge. Armen har ikke villet være med, og jeg har ikke følt trang til at forsøge. Jeg har pænt passet min tid hos fys-manden hver fredag, uden at der på nogen måde er sket mirakler. I sidste uge fik jeg lyst til at prøve igen. Når det alligevel gør ondt, kan jeg vel ikke få ondt af at nørkle.
 

Stille og roligt er jeg gået i gang. Bare 4 - 5 omgange og så pause. Så måske jeg kan prale af et par sokker om en måneds tid. Forskellen har slet ikke været der. Armen er lige så dum, som den har været længe uden strik. Hverken mere eller mindre. I næste uge har jeg en aftale med den lokale doktor. Der skal ses på skaden igen, og der skal vurderes, om der skal anden behandling til. Og så skal jeg da lige skynde mig at understrege, at jeg klarer min hverdag og passer mit job. Mere skal den alligevel heller ikke få lov at bestemme.

18 kommentarer:

  1. Det er da godt nok træls at den arm ikke vil arte sig, jeg synes det lyder som en god ide at få lægen til at kigge på den igen. Det er da snart længe siden du lavede rullefald over havelågen. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er længe siden. For den nye låge sad på til Saras fødselsdag d. 27. oktober.

      Slet
  2. Det er da godt nok længe, du har døjet med den arm. Jeg synes i hvert tilfælde, at det er længe siden, du begyndte at skrive om den. God bedring og held og lykke hos den lokale doktormand.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi snakker også om 3 måneder nu. Ind imellem lidt bedre og ind imellem noget rigtig møg. Nu håber jeg, at det snart må være overstået.

      Slet
  3. rædsomt det. kan vare så længe ,,,,,, håber. lægen kan hjælpe med anden behandling,,,,,,

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg også, for jeg gider ikke mere. Nu er nok blevet nok.

      Slet
  4. Når jeg nu læser lidt om hvilke pinsler du har med at strikke de der sokker - så bliver jeg jo bare ekstra glad for dem du donerede til mig..

    Men håber altså at du snart får det bedre så du kan gøre hvad du vil - uden at det gør ondt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sandheden er, at den ene blev til på landevejen i sommer, da vi flyttede Sara hjem fra Vejle. Den anden er vidst nok en måneds tid yngre, men det kan man jo ikke se :-)

      Slet
  5. Det er nok en god idé at lade lægen kigge på skulderen igen, så du kan få fart over strikkepindene..Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig. Jeg har savnet mine pinde og de stille stunder, de giver. Knus

      Slet
  6. Kan kun tilslutte mig de andres kommentarer, det er da på tide, at der ses nøjere på den skulder. Fik du den røntgenfotograferet?
    Kan du give et strikkefif? Hvad hedder den metode du strikker strømper efter? Jeg strikker på gammeldags maner med 5 pinde og en strømpe ad gangen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg fik ikke taget billede - desværre. Men det er helt klart på min liste når jeg skal tale med lægen i næste uge.
      Jeg har et lille hæfte, der hedder Flere på en pind. Det har jeg strikket efter. Fra tåen og slut ved skaftet. Jeg synes bare, at de blev for stramme i lukningen på skaftet. Så nu har jeg fundet tilbage til den gode gamle opskrift, men fået dem til at hænge på rundpinden. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg ikke mangler den sidste :-) Læs endelig også, hvad Lavendel skriver herunder. Hun er en klog kvinde.

      Slet
  7. Ja det er da den eneste rigtige metode....også selv om armen er dum. Håber da virkelig du får gjort noget radikalt ved den. Lene prøv at kigge ind på facebook i gruppen Online Strikkecafe, der ligger tips og tricks til det, alternativt google Magic Loop - der er masser af tutorials...

    SvarSlet
    Svar
    1. Fremover bliver der strikket i par her. Så mangler jeg jo aldrig den sidste :-) Dem på billedet er lidt en prøve. Jeg har læst om dem uden hæl, hvor det hele bare snor sig.

      Slet
  8. Øv! Jeg troede egentlig, at du var helt fit igen efter din salto over havelågen. But not so. Det er da træls. Håber, din læge kan sige noget fornuftigt - eller kan henvise til nogle skulder-eksperter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har heller ikke skrevet om det længe. Jeg gad faktisk ikke :-) Og hvis jeg ikke ser vejrudsigten, så regner det nok heller ikke i morgen... Nej pjat. Jeg havde bare lyst til at underholde med andet end selvmedlidenhed.

      Slet
  9. Ej hvor pokkers irriterende. Jeg håber ikke der er noget slemt fat. Men det lyder lidt øv efter så lang tid.
    Håber det bedste!

    SvarSlet