onsdag den 16. januar 2013

Skål

Hermed kontorkatten Gimle. Jeg kom i tanke om billedet i dag, da jeg så en af Rejens skønne tøser ligge og kikke sultent på akvariet. Gimle er en rigtig Garfiels. Han råber på mad, så snart man rejser sig fra stolen, og når han ikke gider at gå ud og drikke fra sin vandskål, sker det, at han vælger den nærmeste løsning.
 

Jeg har prøvet at tage fat i bowlen, og der skal heldigvis en del til, før sådan en vælter. Det er heldigt, for Gimle hører absolut ikke til de mindste. Jeg skal måske lige gøre opmærksom på poterne, som end ikke rører vandoverfladen. Han drikker bare, og fiskene er tilsyneladende fuldstændig ligeglade.

22 kommentarer:

  1. Hihi!!
    Det er da et rigtig herligt billed!
    Garfield har ikke levet forgæves ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det må man sige. Han er i den grad forbillede her.

      Slet
  2. Det er altså et skønt billede.. Tænk at en kat kan blive så doven at den ikke gider snuppe en frisk fisk.. Det synes jeg er herligt og også en smule naturstridigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mad er noget, der plumper ned i skålen. Ikke noget, man fanger. Sådan er det bare.

      Slet
  3. herligt billede ,,,, håber ikke han sluger en af. fiskene ..... :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Så skal de selv springe op i halsen på ham. Han arbejder ikke for noget.

      Slet
  4. Jeg tænkte også - bare han ikke får en fisk galt i halsen en dag!! :)

    SvarSlet
  5. Jeg tror bestemt, at fiskene bare holder vejret!! ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er det måske forklaringen på deres stive blik :-)

      Slet
  6. Fantastisk billede :-D Ved det skøre kræ ikke, at det er middagsmaden, der svømmer rundt lige under snuden på ham?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg absolut ikke. Det vil kræve en aktiv handling, og sådan nogen foretager han sig helst ikke.

      Slet
  7. haha, herlig kat, godt at der er låg på vores akvarie..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt for både kat og fisk. Jeg kan lige se dine langhårede tøser efter en tur i det store bad. Uha...

      Slet
  8. Det er en doven kat, det der.. det er der ingen tvivl om. Må være skønt at have kontorkatte når man lige skal trække vejret lidt og tænke på noget andet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg nyder det. Og det er "mine" katte. De kommer til mig, og vi snakker sammen. De to andre piger på kontoret mener, at jeg må være kattevisker.

      Slet
  9. Sikke et skønt billede af en doven kat, der jo nærmest hænger på akvariets kant. Tænk at han ikke gider at prøve at fange fiskene, det må da ellers være det mest naturlige for en kat.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gimle har ikke læst den bog, hvor det står skrevet. Det er udelukkende fordi, der er for langt ud til skålen med det rene vand.

      Slet
  10. Høhø - en ikke helt normal kat, vil jeg vove at påstå :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg heller ikke. Han sover på mit sidebord det meste af dagen. En rigtig dovenlars. Det er hvad han er.

      Slet
  11. Det er da bare det sødeste billede - C og jeg talte om det, da du lagde det på fb. Han mente, at katten bare drak vand, jeg tænkte jo at den prøvede at få lidt at spise, men min kloge søn havde jo altså ret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig rigtigt. Han drikker bare. Poterne når slet ikke vandoverfladen. Og egentlig burde jeg have puffet ham ned med det samme istedet for at gribe telefonen og tage billede.

      Slet