Jeg fik et par rigtig fine øreringe i julegave. Dem jeg havde ønsket mig allermest. Noget med en lille perle og en endnu mindre sten. De var bare så fine. Lige indtil jeg fik dem på. Så drejede de forkert, og kom til at hænge lidt skævt. Derfor var de med i tasken, da jeg kørte til Slagelse i fredags.
Min tanke var at bytte dem til at stort halssmykke. Muligvis noget sølv i en lædersnor. I forretningen blev jeg mødt af indehaveren, og han har åbenbart taget for mange ting retur efter denne jul. Han blev sur på mig, da det gik op for ham, at jeg var på byttetur. Han tog meget bestemt et af de gode gamle udgiftbilag og skrev retur og prisen. Så tog han pengene op af kassen og bankede dem i glasdisken, så jeg var helt nærvøs for, om den skulle revne.
Jeg tog pengene, stak ham mit største smil, og sagde tak for hjælpen. Ikke om hans surhed skulle smitte på mig. Han fik ikke solgt mig det store sølvsmykke, for jeg skulle ikke have spurgt ham om noget. Og hvis jeg på et tidspunkt skal have købt en gave eller have skiftet rem på mit ur, så ved jeg, hvor det ikke bliver.
Sure indehavere har sikkert god grund til at være sure - og jo surere de bliver jo mere grund får de til at være sure pga dårlig omsætning. De burde næsten selv kunne se konsekvenserne af deres kundevenlighed....
SvarSletMen du finder sikkert et andet sted at købe det sølvsmykke og jeg kan godt forstå at du bare tog pengene og gik.
Han spurgte ikke engang, om jeg ønskede andet. Så dæleme nej, om han skulle have mit guld. Faktisk fortalte min kollega mig idag, at de ikke kunne drømme om at gå ind til det sure hoved, så det er ikke kun mig.
SletSure butiksindehavere holder bare ikke. Men heldigvis var han åbenbart så meget for meget, at det endte med at blive lidt sjovt (i hvert fald at læse om), og nej, så ser han jo nok ikke dig mere. Hvor dum kan man være?
SvarSletNemlig. Dum er ordet, for jeg fortæller det jo til alle, der gider at lytte. Jeg har også grinet højt af det. Han så helt forkert ud, da jeg stak ham colgatesmilet.
SletJeg forstår ikke, hvorfor du ikke nævner butikkens navn. Med den behandling fortjener han dårlig reklame.
SvarSletHåber du finder noget, du synes om, et andet sted. Jeg gider bestemt heller ikke blive behandlet dårligt. Det sker kun en gang, så kommer jeg ikke igen.
Jeg har også været der for sidste gang. Og skulle du få lyst til at købe guld i Slagelse, så spring butikken på Rådhuspladsen over. Der er nemlig andre :-)
SletSikke en klaptorsk, han får jo ikke flere kunder på den måde..
SvarSletAbsolut ikke. Og jeg deler gerne af min erfaring...
SletSikke da en sur odder.. Ham ville jeg heller ikke handle med mere..
SvarSletGodt gået at du holdt humøret oppe og ikke lod hans dårlige humør påvirke dig.
Jeg synes faktisk, at det var sjovt at smile og sige pænt tak for hjælpen. Nu må andre smile til ham, for jeg gider ikke mere.
SletFru Hansen... Du er sgu en kvinde med ben i næsen... Godt hans disk også havde det...
SvarSletHa ha ha ha ha...
knusser
Tak Lotte. Hellere grine end være sur. Og jeg havde jo en god dag. Kram til dig.
SletSikke en sur mand, dem skal man ikke træffe for mange af, før det går nedad med ens eget humør. Din beskrivelse af ham er herlig, og du lod dig ikke smitte af ham. Heldigvis.
SvarSletNej - det var jo fredag, og jeg havde tidligt fri. Og da jeg kom hjem fandt jeg ud af, at min favorittaske var nedsat med 30% så den bestilte jeg - på opfordring af min mand - så det bliver ikke til smykker i denne omgang.
SletFæhoved. Selvfølgelig må det da være surt at se noget af sin gode juleomsætning gå den forkerte vej, men hvis han ikke kan forstå, at det ikke hjælper noget at opføre sig på den måde ... ja, så har han altså fortjent at miste kunder.
SvarSletDet var heller ikke min mening at få pengene tilbage. Jeg ville have byttet. Men det havde han åbenbart ikke interesse i.
SletDet er lige præcis der man ikke skal blive overmandet af sit dårlige humør! Du gjorde det helt rigtige og han kan sejle i sin egen sø samt uden al tvivl lukke butikken inden 2014 hvis han fortsætter sådan.
SvarSletDu fik pengene og så skal du bare have noget andet!
Nemlig. Og de er brugt. Nu venter jeg på besked fra GLS. Så iler jeg til købmanden efter pakke. Og modsat en vis ung herre, så ved jeg lige, hvor min pakke lander.
SletDer er ikke meget god købmand i den sælger og hvis det er sådan han normalt opfører sig, kan han da ikke have mange kunder tilbage. Hrmpf... sådan en butik vil jeg også undgå at handle i.
SvarSletJeg har siden hørt, at de faktisk er kendt som de sure i byen. Ikke det fedeste ry at have på sig.
SletUha, sikke en ubehagelig oplevelse, men du taklede det klogt, og sådan et sted sætter man aldrig sine ben igen. Klem
SvarSletNej - vi er færdige med hinanden - den sure mand og mig. Det gider jeg alligevel ikke.
Slet