I dag er det 10 år siden Mie forlod os. Så der er købt blomster og en lille engel, som besluttede sig for at lægge sig, lige som jeg skulle tage billede. Egentlig skulle vi have plantet til i weekenden, så der kunne have været fint, men vi venter en uge - skal lige have overstået det sidste nattefrost, inden vi sætter små blomster ned.
Jeg er tidligere blevet bedt om at skrive om livet 10 år efter, og det er denne dag jo oplagt til. Mie døde i vores arme på Rigshospitalets afd. GN stue 7. Det var en meget intens oplevelse at sidde med hende, da hun døde. Det var okay, for hun var blevet for syg til at leve livet, så det var på sin vis en rar oplevelse at sidde med hende, og vide at vi selv gav hende fred. Sådan husker jeg det i dag, og det er da også, hvad jeg kan læse i mine dagbogsnotater fra de dage.
Dagen idag har været en god dag. Solen har skinnet det meste af dagen herude. Jeg var inde og købe blomster og den lille engel på vej hjem fra arbejde. Herefter mad, fodbold, svømning, og alm. oprydning, som jo ikke tager hensyn til en årsdag.
Her 10 år efter er tankerne tilbage til dagene i hendes liv, men det er ikke forbundet med den store smerte mere. Jeg tænker tilbage, finder lidt ind i oplevelserne og mindes.
Når jeg sidder her og skriver kan jeg se over på tegningen, som Heather Spears lavede kort efter Mies død, og jeg kan se billedet hvor hun ligger på gulvet i Saras fine kjole. Jo - hun var en dejlig pige......
Kære Susanne!
SvarSletJeg har tænkt rigtig meget på dig i dag på arbejde - og så fik jeg ligesom ikke rigtig gjort mere ved det, men det må jeg prøve at råde bod på nu.
Jeg kan godt sætte mig ind i, at tiden omkring Mie og alle de ekstreme følelser "har sat sig". At det ikke er en altoverskyggende sorg, der rammer igen, når det er så lang tid siden.
Men jeg tænker bare... Det ved jeg ikke... 10 år er bare så skarpt et hjørne - det i sig selv tror jeg, at jeg kunne gå lidt i spåner over?!
For mig virker det som så uendeligt lang tid, at man glemmer lidt. Men måske handler det bare om, at de skarpe kanter bliver slebet, så det ikke føles som om man går i stykker indeni igen?
Man glemmer aldrig, vel?
10 år. Hvor er det lige, at tiden blev af? Sådan tænker jeg i hvert fald selv.
SvarSletJeg husker kort efter Cirkelines død, hvordan jeg gik og kiggede på andre grave og specielt der, hvor der var børn begravet og så talte jeg årene, der var gået og tænkte... hold da op allerede 10 år, hvordan mon de forældre har det i dag?
Snart er det 4 år siden, at vi mistede Cirkeline og det er på en gang længe siden og tæt på. Tid er blevet en underlig størrelse for mig.
Tiden går. Livet går videre og jeg er slet ikke i tvivl om, at Mie har fået en rigtig god plads hos jer.
Jeg sender dig rigtig mange tanker.
Kære Susanne
SvarSletMange tanker til dig og dine, især Mie idag.
10 år er alligevel en milipæl tænker jeg... På mærkelig vis... Jeg kujnne rigtig godt tænke mig at spørge dig om Mie stadig føles som din datter? Altså hun er jo din datter, men mærkes det nede i mavsen som dit barn lissom dine andre børn?
Min stedsvigermors søn ville væøre blevet 25 i år... Tænk at have haft et dødt barn så længe. Mon man nogensinde vænner sig til det? Ak ak...
Kærlig hilsen Line
Tillykke med Mie. 10 år – det er da noget særligt tænker jeg. Jeg kan huske da jeg selv fyldte 10 og vi jokkede lidt med at det var min første runde fødselsdag.
SvarSletJeg kan næsten ikke forestille mig hvordan jeg har det om 10 år. Mon jeg stadig savner min lille pige lige så meget? Det synes så langt væk. 10 år!! Så ville min lille pige jo have været en stor skolepige, stærkt på vej til teenagealderen. Tænker du nogen sinde på Mie på den måde, eller er hun stadig din lille baby på 5 uger?
Tegningen af Mie er så fantastisk fin og står stadig for mig helt lysende klart. Hun var bestemt en dejlig pige.
Kære Susanne.
SvarSletMange mange tanker til dig/jer - omend de er forsinkede men jeg har ligget/ligger brak!
Tænk engang 10 år!!! Vi har rundet de 5 og det føles som meget lang tid - 10 år er evighed - og dog så tæt på...
Knus