For fanden, hvor jeg hader dem...

For 2. dag i træk har vi haft besøg af en edderkop så gigantisk, at det var lige før, at den ikke kunne gå i støvsugeren.

Gaven fra Viktor

Her er den så - gaven fra Viktor. Et stykke natur limet på karton. Lige til at sætte op på mosters køkkenvæg. Han er en dejlig dreng. Hans mor kan berette, at han selv har holdt tungen lige i munden og styret pensel med lim, inden alle de fine blade blev sat på plads.

Lige nu støver det ikke. Men det skal man ikke lade sig nare af. Der er indkøbt nyt toilet, lamper og div. småting. I næste uge skal loftet ned i badeværelset, og der skal sættes nyt toilet op. Samtidig skal der føres rør mm. til det lille rum ovenpå. Med 5 mennesker i huset - heraf 2 teenagere - er det vidst ingen luksus at have 2 toiletter. Rummet har været sat af i 5-6 år, og har udviklet sig til at være familiens pulterkammer. Men nu skal det altså være.

Det er ikke de eneste planer, der er blevet lagt på det sidste. Der er sat dato på et weekendophold for 2. Bare mig og herren som jeg giftede mig med for 15 1/2 år siden - præcis i dag. Det er en julegave, som skal indløses nu. Hold kæft, hvor jeg glæder mig. Børnene skal med Manne og Viktor. Deres weekend er også planlagt, men den er hemmelig.....

Hvad kan det mon være???

Jeg har fået en sms - en spændende en af slagsen. Søster skriver, at Viktor har en fin gave til sin moster. De kommer nok forbi en gang i morgen. Det er da for spændende....

Ellers er status, at det ikke støver mere. I hvert fald ikke lige nu. Men det kommer. Loftet i badeværelset skal ned, så vi kan blive fri for indbygningsspots. Det skal hæves lidt, og der skal laves rørføring op til det lille rum ovenpå, som i løbet af vinteren gerne skulle blive til vores toilet nr. 2. Ingen luksus, når man er 5 i huset.

Og så er det at tingene griber om sig. Mens vi sad i køkkenet og spiste resterne af pizzaen fra i går (godt og hjemmebagt), talte vi om muligheden for at få renoveret køkkenet, når vi nu alligevel skal rode. Det skal ordnes på et tidspunkt. Der er hamrende fodkoldt om vinteren, og vores midlertidige løsninger fra vores overtagelse af huset er der stadig. Og her skal det så lige tilføjes, at vi overtog huset d. 1. april 1991.

Mine strikkepinde sover stadig. Det er lidt øv. Jeg mangler bare et ærme og et forstykke, så er jeg færdig med en rigtig sød cardigan. Jeg må se, om jeg ikke kan få taget mig sammen. Sådan noget ville min mormor have ordnet for mig i "gamle" dage. Kom med det, ville hun have sagt, og så kunne jeg have hentet det helt færdige resultat efter en uges tid. Med ender hæftet ind og knapper syet på. Hun var skøn - min mormor.

Rigtig god weekend der ude.......

Det støver

Øv - det har løbet et stykke tid - toilettet altså. Smadder ærgeligt, da det jo koster en masse vand. Nu er beslutningen taget, og cisternen er blevet skiftet. Der skal også en anden slags tryk på - derfor hullet i væggen. Når vi så er igang, skal vævet på væggene ordnes. Den røde farve skal væk, og indbygningsspottene i loftet skal væk. Et lille rum, men desværre en større omgang. Det værste er alt det støv, der har ført med sig. Lige meget hvor meget man lukker og sørger for at ordne efterhånden, så er det bare ALLE steder.

Jonas er syg idag, så jeg er blevet hjemme med ham. Jeg burde jo bruge dagen på at gøre rent efter svineriet, men der er bare 1000 ting i mit hoved lige nu, så det bliver gjort lidt i småbidder.

Samme søn var med os ude at spise hos nogle gode venner lørdag aften. Da vi kørte hjem, var det blevet mørkt, og stjernerne var tændt. Vi talte lidt om Karlsvognen og de andre stjernebilleder. En stjerne lyste helt fint og klart. Det var Mies stjerne, mente Jonas. Det er dejligt at høre, at han også er med hende, selv om han først er kommet til efter hende.

Lidt af hvert

Tak for alle hilsnerne på min regnvåde og blæsende fødselsdag. Trods vejret havde jeg en dejlig dag. Vi kom ud at spise, og jeg har fået en række gode gaver.

Vi har taget fat på hverdagen igen. Børnene er startet i skolen. 3., 7., og 10. klasse. Hold da helt op. Jeg synes lige, at de har været små. Jeg nyder, at de er ved at blive store. At vi kan gøre nogle andre ting med dem, og at de hver især klarer sig på deres egen måde.

Sara er blevet frisk igen. Den voldsomme træthed, som vi blev advaret om, er udeblevet. Så tilsyneladende blev det overstået på ca. 3 uger. Det er vidst billigt sluppet for en gang kyssesyge. Det er gået rigtig godt med at få hende hjem fra efterskolen. Sidste weekend havde vi fætter Viktor på besøg. Så er det lækkert, at der er en kusine, der gider at være med til at tegne. Hun er nemlig den eneste af os, der kan tegne, så vi kan se, hvad det forestiller.

Om et par uger, når aftenskoleprogrammerne skal leves ud, skal jeg mødes med min søster hver onsdag. Vi har meldt os på noget så eksotisk som mavedans. Jeg kan godt love, at dette ikke vil blive illustreret på denne side. Det er udelukkende for motionens skyld. Jeg vil tro, at det også kommer til at give god motion til lattermusklerne.

Hvorfor mon???

Der er noget, der ikke passer. For pokker da. Jeg har fødselsdag, men kan ikke finde solen derude. Og det er jo ikke sådan, at det bare regner - nej det står ganske enkelt ned i tykke stænger. Jeg satser på, at det ændrer sig i løbet af dagen (det var vidst ikke hvad de sagte på TV i går aftes), for min fødselsdag plejer altså at være ude i haven.....