mandag den 18. august 2008

Det støver


Øv - det har løbet et stykke tid - toilettet altså. Smadder ærgeligt, da det jo koster en masse vand. Nu er beslutningen taget, og cisternen er blevet skiftet. Der skal også en anden slags tryk på - derfor hullet i væggen. Når vi så er igang, skal vævet på væggene ordnes. Den røde farve skal væk, og indbygningsspottene i loftet skal væk. Et lille rum, men desværre en større omgang. Det værste er alt det støv, der har ført med sig. Lige meget hvor meget man lukker og sørger for at ordne efterhånden, så er det bare ALLE steder.

Jonas er syg idag, så jeg er blevet hjemme med ham. Jeg burde jo bruge dagen på at gøre rent efter svineriet, men der er bare 1000 ting i mit hoved lige nu, så det bliver gjort lidt i småbidder.
Samme søn var med os ude at spise hos nogle gode venner lørdag aften. Da vi kørte hjem, var det blevet mørkt, og stjernerne var tændt. Vi talte lidt om Karlsvognen og de andre stjernebilleder. En stjerne lyste helt fint og klart. Det var Mies stjerne, mente Jonas. Det er dejligt at høre, at han også er med hende, selv om han først er kommet til efter hende.

4 kommentarer:

  1. Tænk at Mie har sin egen stjerne. Det kan jeg godt lide :)

    Og ja det støver. Tro mig. Det støver rigtig meget og det støver længe og for pokker hvor det støver!

    SvarSlet
  2. Hold fast, hvor er jeg glad for, at vi er færdige med at støve! Eller... Som husejer bliver man nok egentligt aldrig helt færdig med at støve?!

    Hvor er det sødt af Jonas at give Mie sin helt egen stjerne. Dejligt at hun er en del af hans familie, selvom han aldrig så hende.

    SvarSlet
  3. Ja, støver – det skal jeg lige love for! Og hold da op hvor bliver der støvet her i blogland for tiden. Det bliver godt når det er færdigt. Det bliver vi ved med at fortælle hinanden.

    Skønt at Jonas har Mie så helt naturligt med i sit liv. Selvom han er kommet til senere er hun trods alt stadig hans søster.

    SvarSlet
  4. Godt man bor til leje! At spore i jeres blogs virker det jo somom ejer kommer med støv!

    Hvor fint med Mies stjerne :O)

    SvarSlet