tirsdag den 16. november 2010

Hvad er meningen?

Alle Helgen sidder altid i mig et stykke tid efter. Især efter traditionerne er begyndt at sende mig til domkirken i København. Når jeg har hørt Mies navn i kirken, slår jeg ørene fra. Den endeløse strøm af navne er for meget for mig. Jeg ved godt, at det kan blive til mange, når vi starter først i 90'erne og slutter i år, men alligevel.

Jeg har brugt timer og tanker på at finde meningen i alt det her. Hvad fanden (undskyld mit sprog) er meningen med, at jeg skal føde et barn, der er så sygt, at livet er en umulighed? Og hvad fanden er lige meningen med, at vi som familie skal møde sorgen og smerten i det omfang, som vi gjorde? Jeg besluttede for mange år siden, at det er meningsløst ud over alle grænser, og at jeg lige så godt kunne stoppe min tankerække, inden den satte sig som forbigående sindsyge.

Når det så er sagt, så har jeg fundet ud af, at Mies liv i den grad har givet mening, og det gør mig rigtig glad. Hun kom ikke forbi forgæves. Hun har lært mig en masse, og jeg tænker med glæde på de timer, jeg fik med hende - også selv om mange af dem var sløret af tårer. Jeg blev endnu engang bekræftet, da jeg så Mettes kommentar til mit forrige indlæg. At hun også har åbnet dørene for kontakter til flere vidunderlige kvinder, er helt klart en sidegevinst.

1 kommentar:

  1. Det var et dejligt indlæg. Den der med at vores døde børn ikke har været her forgæves men har lært os en hel masse skal jeg huske at huske mig selv på når meningsløsheden kommer væltende – som den jo gør ind imellem. Tak Susanne. Du har en god indfaldsvinkel til tingene.

    SvarSlet