mandag den 5. november 2012

Første søndag i november

Første søndag i november er en helt speciel dag for mig. Den rummer gensyn og glæde og tid til fordybelse. Vi er en flok på 8 - 10 kvinder, der sætter kryds i kalenderen hvert år, og mødes til brunch i København. Vores fællesnævner er de børn, vi ikke har mere. Men det tror jeg ikke, at dem der sidder ved bordene omkring os når at fange. Vi griner og hygger og finder også vej til de dybere samtaler. Efterhånden har alle fået børn efterfølgende, så i år havde vi også en prinsesse på 3 ved bordet og en ung herre på 4, der synes, at hun var så sød, at han tilbød hende, at hun gerne måtte prøve hans medbragte tøjhund.


Sidste år var gudstjenesten i Københavns Domkirke ikke nogen særlig god oplevelse, så egentlig havde vi besluttet at gå ind og tænde lys og skrive navnekort og så liste af igen. Men nogen har lyttet, og hele arrangementet var ændret. Dels var der kortet betydeligt af tiden, så alle - også større og mindre søskende - kunne holde til det, og dels var gudstjenesten flyttet fra almindelig søndagsgudstjeneste til det, den i virkeligheden er, en mindegudstjeneste. For første gang lyttede jeg efter, hvad præsten sagde, for han talte til mig. Det var en rigtig fin oplevelse.


Her snart 14 år efter mit eget tab, er det en rar oplevelse at komme i kirken og finde ro til fordybelse og at være sammen med det lille væsen et øjeblik. Jeg fornæmmer nærvær og ro, som den ikke findes ret mange andre steder. Men det gør så ondt i mig, når jeg ser den lille familie, der er knuste allerede, da de træder ind af døren. De står stadig midt i det, der gør aller mest ondt. I år var der rigtig mange navne, der blev læst op. Alt for mange. Ældste var fra 1976 og de nyeste var fra efteråret. 

Jeg var hjemme omkring 18.00 og moden til dyner næsten inden aftensmaden var indtaget. Tak for en dejlig dag til Rikke, Frederikke, Sofie, Mette, Stine og Helene....

24 kommentarer:

  1. At mødes og at dele, det er guld værd. Tak for dine ord. Livet giver os mange udfordringer og lige nu sender jeg en kærlig tanke til en ung familie, som netop har mistet deres andet barn tre uger før forventet fødsel. Min søster, som også har mistet,er der for dem, men det gør ikke sorgen lettere, men det at dele og det at mødes kan hjælpe i sorgen og savnet. Knus til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt, at din søster kan træde til. Men ved bedst, hvor skoen trykker, når man selv har haft den på. Tusinde tanker herfra, og knus til dig også.

      Slet
  2. Dejlig læsning :-) Hvor er det godt, at der findes sådan et fællesskab, hvor I kan mødes og være sammen om jeres tab. Og dejligt, at nogen havde lyttet, så kirkeoplevelsen også blev god.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en herlig tradition, der er skabt. Som Frederikke skrev på hende.dk så var det faktisk tankevækkende, hvor lidt de dødebørn fyldte, men vi ved alle, at de er med.

      Slet
  3. Hvor er det en smuk tradition Susanne..

    SvarSlet
  4. Dejlig tradition I har skabt.. Mange tanker til dig og din lille pige Mie, der også var i mine tanker igår.. Kh. Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette. Og tanker til jer og Vera.

      Slet
  5. Svært.
    Men smukt at holde mindegudstjeneste for de små liv der ikke er mere.

    Vi var også til allehelgensgudstjeneste i går aftes, i den lokale kirke. Det var smukt og der blev også læst navne op. Vi kunne tænde lys og det var en god oplevelse!

    Dejligt at I mødes og selvom alle er kommet videre, så deler I alligevel noget meget vigtigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør vi nemlig. Vi tegner normalen i vores gruppe, og det er fedt.
      Og det er så sjældent, at der er ro og lejlighed til at mærke og være i det. Den ro fandt jeg i kirken i dag.

      Slet
  6. Selv tak for en DEJLIG dag. Jeg glæder mig allerede til næste år :)

    SvarSlet
  7. En dejlig tradition med at mødes på denne måde, godt at der blev lyttet så det blev det det skulle være, en mindesgudstjeneste..Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Og netop fordi det er denne dag, får vi det gjort. Det er sådan en god dag. Knus.

      Slet
  8. Smukt!...er der mere at sige.
    En skøn aften til jer..knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Smukt er et meget dækkende udtryk. Knus til dig.

      Slet
  9. Jeg går altid selv til alle helgensgudstjenesten fordi jeg synes, det er sådan en smuk gudstjeneste. Hos os bliver der ikke læst navne op og det synes jeg er godt, for så kan vi der mistede for mange mange år siden også være med. Jeg mistede min far da jeg var barn, men jeg tænker stadig på ham som en god og kærlig far.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jonas ville ikke til den lokale, fordi de døde skulle råbes op. Vi talte lidt om det, og blev enige om, at de ikke blev råbt op, men nævnt.
      Det er dejligt, at du bevarer mindet om din far. Det er jo netop, hvad det handler om. At mindes.

      Slet
  10. ❤❤❤❤❤❤❤❤❤jeg sender jer en håndfuld hjerter ,

    SvarSlet
  11. Det er en smuk tradition, I har! Jeg har en tradition med at se min mødregruppe stadigvæk, og vi skal snart ud at spise sammen.
    Klem og god tirsdag til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fint, at I stadig holder sammen, og fantastisk, at det kan lade sig gøre. Klem..

      Slet
  12. Når livet gør ondt, har vi alle brug for et fællesskab. Godt at læse der stadig er fællesskab med plads til alt det livet også indeholder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er plads til det hele i den forsamling, og de er guld værd.

      Slet