søndag den 25. november 2012

Pludselig blev det søndag.

Sidst jeg skrev her, var det onsdag. Så vender man ryggen til et øjeblik, og pludselig er det blevet søndag. Sådan oplever jeg det i hvert fald. Jeg var på arbejde igen torsdag og fredag, og har fundet formen igen. Jeg må indrømme, at sådan et par dage hjemme gjorde godt, selv om jeg ikke var meget for at trække stikket.

I går fik vi en forsmag på det, der engang venter os. En hel lørdag uden børn hjemme. Jakob passede sit job i Brugsen hele dagen, og Jonas var til skydestævne. Han er nu avanceret til bedste række og blev nummer 19 ud af 180. Det kan han vidst godt være bekendt.


Lørdagen blev brugt på frokost hos mor og hygge hjemme. Jonas kom hjem og tog afsted igen, så vi var kun 3 om bordet til aftensmad. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg nyder det. At de er blevet så store, at det ind imellem giver tid til bare at være 2. Eller som når Bo så lige skal besøge sin mor - tid til bare at være mig. Jeg kom til at bruge tiden på at finde et lille udvalg af mine trip-trap-venner frem. Bare de få stykker her. Der er flere hvor de kommer fra. Nogen af dem er kommet frem i dag, men snart er stuen fuld. Det bliver så hyggeligt.

22 kommentarer:

  1. Der er nemlig også fordele ved, at børnene bliver store - man får mere mig-tid.

    Hvor er de fine dine Trip Trap nisser! Rigtig god søndag, Susanne.

    SvarSlet
    Svar
    1. De er så fine trip trapperne. Jeg mangler Jonas, men håber, at han dukker op (o;

      Slet
  2. Det er ikke de værste små venner at have - altså trip trap nisserne. De er nemlig så velopdragne at de ikke driller eller render rundt for sig selv.

    Det må være rart ind i mellem at have mig og os tid - når hverdagen ellers byder på en form for os tid, men med lidt flere deltagere...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig rigtigt. De bliver, hvor man sætter dem. Og så bidrager de til den gode stemning.
      Migtid er guld. Ligesom timerne med ungerne og Bo er det. En gang imellem er det bare rart at være helt alene med lille hund.

      Slet
  3. Tiden er et skrækkelig relativt begreb. Man vender ryggen til i to minutter, og der er gået en uge eller en måned. Men når jeg kigger fremad, går den så frygteligt langsomt :-)
    Årene med børnene var skønne, og man ville ikke for noget have undværet dem, men tosomhedstiden, der følger i kølvandet, er altså heller ikke så tosset endda.

    SvarSlet
    Svar
    1. Min morfar sagde engang at 30 år var ingenting, når man så tilbage. Dengang var jeg 25 og sad med mit første barn. Nu ved jeg, hvad han mente.

      Slet
  4. Det må være en helt speciel følelse, når børnene pludselig bliver så store, at de kun lige kommer hjem og vender. Det fortæller om den tid der kommer.

    Jeg har al min tid herhjemme som alenetid, og jeg må sige, at jeg nyder det. Jeg har nu været single i så mange år, at jeg slet ikke kunne forestille mig at være flere. Jeg nyder at kunne bestemme alting selv og at jeg aldrig skal gå på kompromis, men måske er jeg bare blevet lidt sær...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er specielt, men heldigvis vokser man med opgaven.
      Det er godt, at du trives i dit singleliv. Det har jeg faktisk aldrig prøvet trods min fremskredne alder ;o)
      Vi har flere omkring os, der også lever single og trives med det.

      Slet
  5. Alenetid er godt, men det er også lidt mærkeligt bare at være 2 igen. Jeg venter lidt med nisserne, men trip trap nisserne er nu søde..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Her ender det nok med, at de to store smutter på en gang, hvis deres planer holder. Nogenlunde samtidig med, at Jonas lever livet på efterskole. Så bliver det mærkeligt.

      Slet
  6. dejligt. når ungerne er ved at. være voksne , så man kan nyde alene tid igen ❤

    SvarSlet
    Svar
    1. Og nu man får belønningen for at vi fik børnene i forholdsvis ung alder.

      Slet
  7. Trip Trap nisserne er så fine, dem har jeg også et par stykker af.
    Det må være underligt når ungerne på få dage går fra at være små, og pludselig er store og selvkørende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er vild med de nisser. De har efterhånden fået overtaget herhjemme.
      Det er ikke underligt med de store mere. Men yngste er blevet stor på rekordtid. Det har været vildt, selv om vi burde kende turen.

      Slet
  8. Ja, de trænger sig på de nisser. Det er efterhånden meget svært at holde dem i kasserne i skabet ;-) Dejligt med lidt tid til tosomhed eller bare til sig selv. Og hvem kender ikke det med tiden, man vender ryggen til et øjeblik, og så er den måned gået. For bare et lille øjeblik siden var der stadig længe til jul. Nu er der ikke en gang en måned!

    SvarSlet
    Svar
    1. Og i dag fik jeg set på mit time-sag skema på jobbet, at det er ferie lige om lidt. Det ramte mig som en overraskelse, selv om jeg godt kan se på kalenderen og tælle dagene. Her blev det bare synligt på en anden måde.

      Slet
  9. Jeg nyder blot at være os to, og jeg nyder når vi kan være sammen med de unge mennesker, hver ting til sin tid :-) Og tiden går hurtigere og hurtigere, jeg synes dette år er strøget af sted. God julepyntning :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tiden løber hurtigere og hurtigere, synes jeg. Men jeg har det præcis som dig. Hver ring til sin tid. Det hele skal nydes.

      Slet
  10. Tid er så elastisk! Jeg håber jeg lærer at nyde at være uden børn. Forstå mig ret - vi har tit alenetid - men jeg elsker at være sammen med mine børn! :-)
    Og nisser for den sags skyld! Tror også jeg vil slæbe et par kasser frem. Det kunne sikkert glæde mere end én når de kommer hjem fra skole!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mon du fandt nisserne?
      Jeg elsker også timerne med ungerne, men jeg kan mærke, at mit behov for at være mig også skal dækkes. Så det gør jeg med god samvittighed, for det er vel i virkeligheden godt for os alle.

      Slet
  11. Det må virkelig være en speciel følelse, når ens børn flytter hjemmefra engang. Det bliver lidt med blandede følelser, rart at få noget tid alene, men også meget underligt, at de ikke altid kommer hjem og vender.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen her.....
      Jeg har sendt en hjemmefra - og fået hende hjem igen efter et par år. Hin var langt hjemmefra, og netop den med at kigge forbi savnede vo. Både hende og os herhjemme.

      Slet