For 21 år siden

Altså i går, for 21 år siden. Det var dagen, hvor denne lille fine kirke lå badet i solskin og flaget var hejst. Det var dagen, hvor jeg gik ind med min far og kom ud med Bo. Nu som Frue. Vi havde den skønneste dag med familie og venner hjemme i vores hus, der dengang rummede en stue på størrelse med en god balsal. 

Vi bor stadig i det samme hus, og i går markerede vi dagen med lidt god mad og et enkelt glas. For vi er heldigvis også stadig gift. Jeg husker, at en gammel vendinde en gang sagde til mig, at nu havde de været sammen så længe, at de ville blive sammen altid. Dengang var vi bare 40 år, og de havde været gift omkring 16 år. Hendes ord overraskede mig, for når man er 40, skal man da ikke bare blive sammen, fordi det er det letteste, og fordi det plejer vi. Hun lagde slet ikke skjul på, at de levede som venner, og det gik jo meget godt.

Jeg skal ikke dømme andres valg, men ordene fik mig til at tænke. Når man er 40 har man måske mindst lige så mange gode år tilbage, og så skal man ikke nøjes. Så skal man mærke efter og finde ud af, hvad man gerne vil. Jeg kan med ro i stemmen sige, at jeg stadig er gift, fordi jeg har lyst til det, og fordi min mand stadig gør mig glad. Faktisk har jeg planer om at følges med ham mange år endnu. 

Jeg fik den smukkeste buket af ham i går. Desværre er kortet til mit kamera kaput, så jeg kan ikke billeddokumentere før senere på dagen, hvor posten forhåbentlig har været med et nyt. 

Lidt om sommerferie

Ferien er allerede planlagt. I god tid, for det skal passes sammen med begge vores arbejdspladser, og da alle børnene gerne vil med, skal det også passes ind i fritidjob og andre planer. For første gang i mange år skal Bo og jeg holder ferie sammen i 3 uger. Da børnene var små, holdt vi gerne en uge forskudt, så vi var hjemme ved dem 4 uger. Og efter vores arbejdsferie sidste år, hvor det hele gik op i køkken og ombygning, har vi lyst til at holde ferie sammen. Og det 3 uger i træk.

Der er booket sommerhus, færge og hundepasning. Vi skal tilbage til Bornholm. Vi har været der 2 gange før, men er slet ikke færdige med øen. Jeg elsker den ro, man fornemmer derovre, og jeg synes, at det er skønt, at alt er inden for en afstand, som vi ikke regner for noget. Vi har fundet et sommerhus tæt på vandet med den skønneste udsigt. Her skal vi sidde og kikke ud over vandet og nyde livet. Det er slet ikke så tosset at have noget at glæde sig til.

Søndagsglæde

Da jeg satte mig i går for at ophæve pausefiskene og melde mig ind i denne her del af samfundet igen, havde jeg gjort mig lidt tanker. Måske jeg havde været så fraværende, at det kunne være lige meget. Måske der slet ikke var nogen, der ville se, at jeg forsigtigt prøvede at stikke næsen frem igen. Måske jeg i virkeligheden skulle sige til mig selv, at mine dage som skriver var overstået, og slukke helt. Ja - sådan tænkte jeg altså.

Virkeligheden er en helt anden, og tusind tak til jer for det. Jeg er ikke glemt. Jeg fik en masse kommentarer på kort tid, og nu bobler ordene og bloggerglæden i mig igen. Det er da herligt. Jeg har selvfølgelig sparet lidt sammen. Der er flere ting at skrive om, men det må komme lidt efter lidt. 

I dag tager vi fat på normale tilstande på arbejde. Efter længere sygemelding og 2 gange vinterferie er vi 3 på job. Vi kan igen planlægge (håber jeg) og få lidt struktur på opgaverne og dermed vores dagligdag. Det trænger vi vidst alle til. Dagen starter rigtig godt. Lone kommer klokken 8 med sin massagebriks. Hun kan tage fat som en stærk mand, men når hun er færdig er skuldermusklerne som nye og man kan klare hele verden igen. Det er luksus på arbejdspladsen, som jeg i den grad sætter pris på.

Så må det være tid igen.

Da det nye år startede, aftalte jeg med mig selv, at det var tid til liv på bloggen. I stedet fik jeg skærmen pyntet med en pausefisk fra Den blå planet. Sådan måtte det bare være.

Jeg har brugt tiden dels til at arbejde. At arbejde rigtig meget. Vi nåede i mål som vi skulle, og det hele gik op i en højere enhed. Nu er min kollega gipsfri og vi kører mod normale tilstande igen. Det er dejligt, for når et firma med 3 medarbejdere skal undvære den ene, så er man altså ramt. 

Nu er jeg klar. 14 dage med lidt slattent humør er overstået, og jeg kan nu se ud og nyde foråret. Og for bare 18 kroner har jeg også fået samme forår med ind i stuen. 

Nu vil jeg kikke mig omkring i Blogland, for jeg er nysgerrig på, hvad I har bedrevet, mens jeg har ligget i dvale. God søndag til dig derude......

Pausefisk

Jeg får ikke læst og jeg får ikke skrevet. Ikke fordi jeg ikke vil, men sådan er det bare. På grund af min kollegas gipsarm er der rigtig meget arbejde for tiden, og når jeg kommer hjem, er det sidste jeg gider at se på altså en skærm. Der er ingen klager herfra. Jeg har jo selv sagt ja til at hjælpe, og vi regner da stadig med, at det er en begrænset periode. 

Vi skrives ved, når jeg er nået på den anden side. Jeg lader døren stå på klem, for pludselige er det normale tilstande igen, og så er jeg den, der er tilbage.

Flytning og tillykke

Jeg har arbejdet i denne uge. Et par timer ekstra hver dag, så vi kan nå deadline uden problemer. Det er sejt, og jeg har været træt som et alderdomshjem, når jeg er landet i sofaen. Næste uge bliver lige sådan, men så er vi nået i land, og der kommer normale tilstande igen. 

Bo og Sara er kørt til København  med hendes personelige ting. Hun flytter sammen med en veninde fra højskolen i dag, og glæden er stor. Den sidste måned som sofagæst har været lidt sej, og nu glæder hun sig til at finde ro. Foreløbig har de 5 måneder i lejligheden, som de har fået lov at låne. Tiden skal bruges til at finde job og til at finde et andet sted at bo, når tiden er til det. Hun er klar og glæder sig rigtig meget.

I morgen er der inviteret til brunch. Jakob bliver 19 og skal selvfølgelig fejres. Han fejrede selv i går med sine venner fra HF. Klokken var 04.30 i morges, da han ringede og spurgte, om han kunne blive hentet. Siden har vi ikke set ham. Der soves på første sal til højre.

Billederne er taget i Sea West på vores weekend i august sidste år. De dufter lidt af sommer, glæde og varme. Glæden er hos os, men sommer og varme er lidt en mangelvare. 

God weekend ude i blogland. Jeg vil nyde min alenetid lidt nu og få ordnet hytten lidt, til der kommer gæster i morgen.