tirsdag den 25. februar 2014

Lidt om sommerferie

Ferien er allerede planlagt. I god tid, for det skal passes sammen med begge vores arbejdspladser, og da alle børnene gerne vil med, skal det også passes ind i fritidjob og andre planer. For første gang i mange år skal Bo og jeg holder ferie sammen i 3 uger. Da børnene var små, holdt vi gerne en uge forskudt, så vi var hjemme ved dem 4 uger. Og efter vores arbejdsferie sidste år, hvor det hele gik op i køkken og ombygning, har vi lyst til at holde ferie sammen. Og det 3 uger i træk.

Der er booket sommerhus, færge og hundepasning. Vi skal tilbage til Bornholm. Vi har været der 2 gange før, men er slet ikke færdige med øen. Jeg elsker den ro, man fornemmer derovre, og jeg synes, at det er skønt, at alt er inden for en afstand, som vi ikke regner for noget. Vi har fundet et sommerhus tæt på vandet med den skønneste udsigt. Her skal vi sidde og kikke ud over vandet og nyde livet. Det er slet ikke så tosset at have noget at glæde sig til.




15 kommentarer:

  1. Ja det er så godt at glæde sig, og sommer på Bornholm med udsigt til vand, det lyder som en skøn plan.
    God tirsdag Susanne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har billedet af sommerhuset liggende i køkkenet. Det vidner om terrasse med udsigt over vandet, som ligger få hundrede meter fra os. Jeg glæder mig allerede.

      Slet
  2. Det lyder som de dejligste ferieplaner og skønt at hele familien skal være sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver dejligt Madame. Og første gang i 5 år, hvor det bare er os 5 uden kærester eller bedstemor.

      Slet
  3. Det lyder som en herlig ferie! Bornholm er et af de dejligste steder hertil lands.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en skøn plet i vores ellers skønne land. Jeg glæder mig.

      Slet
  4. Det lyder som dejlige ferieplaner.
    Vi har intet i tankerne, for hvis jeg får job, så kan det være at det ikke passer, men vi har også talt om Bornholm. Gemalens bror bor på øen, så et sted skulle der være mulighed for at bo :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det giver jo lidt muligheder for indkvartering. Jeg krydser fingre for, at der kommer både job og sommerferie til dig.

      Slet
  5. Altid rart med planerne i orden, så man har noget reelt at glæde sig til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig. Nu er det håndgribeligt. Jeg har endda billeder af stedet. Det bliver så godt.

      Slet
  6. Lyder som dejlige planer og en masse at glæde sig til - så håber jeg bare at vejret på solskinsøen vil tilsmile jer og at I kan nyde de fine udsigter - udendørs.

    SvarSlet
    Svar
    1. Udendørs ville være det optimale. Vi har kun mødt Bornholm fra den fine vejrside før, så sådan håber jeg, at det må blive igen.

      Slet
  7. Dejligt at kunne lægge planer, og Bornholm er heller ikke så dårligt et sted at holde sommerferie. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej - man glemmer lidt af sig selv derovre, og så må man naturligvis tilbage. vi har været der et par gange før.

      Slet
  8. Dejligt.....måske mødes vi :-)

    SvarSlet