Fætre og kusiner samlet

7 skriverier på en måned er altså lidt sløvt, hvis jeg skal mene noget. Men alligevel er det bare blevet sådan. Det er jo ikke fordi, maj ikke har haft noget at byde på. Vi har udvidet terrassen, og vi har nydt de varme aftener. Der har været en konfirmation, og vi har været i godt selskab op til flere gange. 

I torsdags fejrede vi Jonas lidt på forskud. Det var nemlig den dag, alle kunne. Også familien ude fra Christiansø. Det er sjældent, at hele flokken er samlet, så mors ønske om et billede af alle børnebørnene fik os til at prøve at samle flokken i baghaven. Det er altså ikke let. En vis frøken vil meget gerne lave kunstner, og den mindre frøken gad faktisk slet ikke at være med. 

Hvordan det gik til, at de store fik vendt bunden i vejret på de små, ved jeg egentlig ikke, men det kom der nogle ganske gode og anderledes billeder ud af. Desværre er det bedste på min telefon, så her må I nøjes med udgaven, hvor Saras hoved næsten er forsvundet bag Frederikkes fod. 

Som det tydeligt fremgår af billedet, var mine unger store, før der kom flere børnebørn. Der er 7 år mellem vores yngste og fætter Viktor, som er den første af de små (som vi jo ikke kan blive ved med at kalde dem). Det er for øvrigt, når der tages sådanne billeder, når hele flokken er samlet, at jeg mærker, at der mangler en. De burde jo have været 7 på billedet. 

Jonas har fødselsdag i dag. Min store dejlige unge er nu 15 år. Han har længe været højere end sin søster, og det er snar kun frisuren der afgør, hvem af drengene, der er højest. Han har selv fået lov at vælge dagens menu, og man ved, at ungerne er store, når man bliver sendt til slagteren efter en god bøf i stedet for at køre til "Den gyldne måge" efter et måltid af tvivlsom karakter. 

Nu er det alvor

Jakob havde første skriftlige eksamen i går. I dag fortsætter han med endnu en skriftlig. Sara har en mundtlig i dag og har høje krav til sig selv. Jeg står på sidelinien og håber det bedste for dem begge.

Når dagens arbejde er overstået, venter der 4 dages weekend. Der er planer, for Jonas har fødselsdag og har bestilt hjemmelavede burgere. Familien kommer forbi og fejrer ham, så kryds lige fingre for udevejr i morgen. 

Mine planlægninger løber lidt ud for tiden. Jeg aner ikke, hvad der ligger i fryseren, og madplaner er en by i Rusland. Til trods for, at jeg ved, at det hele bare virker bedre, når den del fungerer. Jeg tror, at jeg vil bruge noget af de 4 fridage til at gå på opdagelse i fryseren og få styr på tingene

God dag til jer derude. Jeg vil gøre mig færdig og finde kontoret. Og så vil jeg satse på, at fridagene giver mig rum til at få læst lidt med herinde og få skrevet noget af det, jeg har lyst til. 

For 15 år siden

For 15 år siden var Sara og Jakob ikke ret store. Det var jeg til gengæld. Vi kikkede billeder i går og faldt over dette. Det er taget en uges tid før, Jonas kom til verden. Billedet her er en dårlig overførsel. Papirbillede fotograferet med Iphone og herefter lagt i Blogland. Men jeg synes da, at det fint illustrerer, hvordan 4,5 kg. baby kan fylde en del i mors mave.

Der venter en lang dag. Jeg kører om en times tid og regner ikke med at lande her hjemme igen før klokken er omkring 18.00. Det er ikke nogen klage, for dagen er besat med gode ting.

Et lille pip herfra.

Efter en periode med mandefald på arbejdet, er jeg ved at være på banen igen. Jeg har gang på gang lovet mig selv at være lidt mere aktiv på bloggen, men sådan bliver det bare ikke altid. Jeg læser med rundt omkring, men mine egne indlæg bliver i hovedet, for det er jo ikke fordi, de ikke er der. 

Når jeg ikke arbejder, så nyder jeg. Vi har haft alle ungerne omkring os et par weekender, og tiden er bare løbet. Vi hygger os og får snakket en masse. Det er vidst ikke første gang, jeg har nævnt det, men jeg nyder virkelig, at mine børn er store. 

Den næste tid bliver spændende for dem alle. Sara har sin samtale på Designskolen i Kolding. Jakob havde sidste skoledag i går, og går en tid i møde med endeløse opdateringer på noter og eksamener. Det skulle gerne kulminere i en studenterhue med blåt bånd sidst i juni. Jonas går også og tæller. Der er ikke mange skoledage tilbage. Denne gang bliver det farvel til barndommens folkeskole, for efterskolen venter til august. Og så tæller han for øvrigt ned til årets sidste forårsdag. Det er nemlig også hans fødselsdag. Han bliver 15 i år og grubler lige nu over, hvor vi skal tage hen og spise på dagen.

Jeg prøver bare på at følge med i det hele. Så hvis jeg ikke lige er tilbage i løbet af et par dage her, så er det fordi, hverdagen har fanget mig. 

Mit billede er fra Christiansø og har egentlig ikke noget med dagens skriveri at gøre. Jeg sad bare og kikkede lidt på det hele i går. Jeg glæder mig allerede til at gense det hele, når sommerferien bliver virkelighed.

Ændrede vaner

Jeg ved ikke hvor mange gange, vi her i huset har lovet os selv, at nu skal det altså være. Det der med sundhed og kampen mod det bløde. Det er historien, der gentager sig selv. Vi har flere gange erfaret, at det ikke kommer af sig selv, og at en vane absolut ikke opbygger sig selv på et par uger. Der skal mere til. Måske en god portion vilje, vil nogen måske mene. 

Måske har det bare handlet om at finde den rigtige form, for lige nu tror vi på, at vi har set lyset. Som så mange andre, er vi hoppet på 5:2 bølgen. For mit vedkommende har det betydet, at det bløde har trukket sig en anelse (det sidste hedder vidst opstramning, og det er en ganske anden sag). Jeg hører ikke til blandt de største, og har af den grund ikke så meget at tabe af. For Bos vedkommende har det betydet, at "kufferten" har trukket sig gevaldigt, og faktisk snart er væk. Det glæder ham og klæder ham. 

Så kunne vi jo vælge at stoppe her, men det har vi faktisk ikke lyst til. Vi kan lide at leve på den måde. At spise normalt og 5 dage om ugen, og at nedsætte kalorieindtaget gevaldigt de sidste 2. Vi har lært, at man ikke behøver at lide eller sulte,  bare fordi kalorieindtaget skal være lavt. Vi har lavet retter, hvor tallerkenerne næsten har været for små til de tilladte mængder. Det handler om at bruge de rigtige ting, og få en fornemmelse af, at man får god mad, der smager. 

Hvis man læser rundt omkring i kloge bøger og på websites, så vil man erfare, at det ikke kun er godt for vægten, men også for den generelle sundhed. Faktisk skulle det være forebyggende på flere fronter. Vi er ikke fanatiske, men Bo lever med en lidt tung historie. Gennemsnitsalderen for mænd i hans familie er skræmmende lav. Hans far døde pludseligt i en alder af 56 år, og hans bror blev bare 42. 

I dag er det en af de 2 dage. Menuen er sat til kylling i wok med rodfrugter. Det er en ret, vi har prøvet før, og som vi blev glade for. En sidegevinst har været, at vi har fået flere varianter på vores madplan, og at vi får en masse af det grove grønne ind i vores madvaner. Drengene tager absolut ikke skade af de nye tiltag. De får også mere grønt og groft end før, og deres retter bliver suppleret med brød, pasta eller andet godt, så jeg ikke piller det ikke eksisterende fedt af mine høje, slanke unger. 

Indbydelse til optagelsesprøve

Sara bruger for tiden sine timer på det grafiske grundforløb på Teknisk Skole på Frederiksberg. Hele påskeferien og nogle ekstra dage blev brugt herhjemme på en stor opgave, der gerne skulle bane vej til designskolen og endnu et grafisk forløb. Hun lavede en rigtig god opgave ud fra et enkelt ord. Familie. Opgaven blev afleveret i Kolding, og så var det bare at vente. 

I går sendte hun en mail hjem. Hendes opgave er godkendt, og hun er nu indbudt til optagelsesprøve senere på måneden. Om den er bestået, vil hun få at vide først i juni. Nu er det bare sådan, at det ikke er nogen garanti for studieplads. Først skal alle de beståede opgaver vurderes, og så bliver de bedste valgt ud. Og er man blandt de heldige, så vil man få besked sidst i juli. Med et par uger til studiestart og et kapløb uden lige om at finde bolig. 

Vi krydser fingre for, at hun må bestå og få sin plads, for hun vil rigtig gerne. 

And the winner is......

Det er faktisk mig, der er vinderen. Jeg som aldrig vinder noget. Jeg lagde et lod i en give-away hos Mosekonen og var heldig at vinde dette fine garn. Det er blackhill fra Garnudsalg.dk. Noget jeg længe har haft lyst til at prøve at arbejde med, og så kom det bare til mig. Farven er en lys syren, som jeg kan se fint sammen med vinterens lidt mørke farver. Tak til Tove. Jeg glæder mig til at komme i gang. 

Og nu er det faktisk sådan, at jeg godt må gå i gang. Jeg har nemlig vundet 2 sejre. Den grønne dræber er smuttet af pinden. Jeg havde lovet projektet af pindende d. 5 marts, men Ellen er en klog kvinde, og gjorde mig opmærksom på, at jeg måtte have skrevet forkert. Der skulle selvfølgelig stå 5. maj. Jeg nåede det denne gang. 4. maj røg sidste maske af pinden. Altså bortset fra dem, der skal strikkes i halskanten, når der er syet sammen. Når det er gjort, er der noget med nogen hæklede kanter. Det bliver nok ikke i løbet af ugen, men jeg er ganske overbevist om, at jeg kan prøve det færdige resultat i weekenden.

Hverdagen kalder nu. Det bliver en lidt hektisk dag, for der er tid til det årlige tjek hos dyrlægen med vaccination og tjek af den almene tilstand. Dodo ligger i sin kurv og aner ikke, hvad der venter hende, og sådan skal det være, til jeg henter hende i eftermiddag.