tirsdag den 6. maj 2014

And the winner is......

Det er faktisk mig, der er vinderen. Jeg som aldrig vinder noget. Jeg lagde et lod i en give-away hos Mosekonen og var heldig at vinde dette fine garn. Det er blackhill fra Garnudsalg.dk. Noget jeg længe har haft lyst til at prøve at arbejde med, og så kom det bare til mig. Farven er en lys syren, som jeg kan se fint sammen med vinterens lidt mørke farver. Tak til Tove. Jeg glæder mig til at komme i gang. 


Og nu er det faktisk sådan, at jeg godt må gå i gang. Jeg har nemlig vundet 2 sejre. Den grønne dræber er smuttet af pinden. Jeg havde lovet projektet af pindende d. 5 marts, men Ellen er en klog kvinde, og gjorde mig opmærksom på, at jeg måtte have skrevet forkert. Der skulle selvfølgelig stå 5. maj. Jeg nåede det denne gang. 4. maj røg sidste maske af pinden. Altså bortset fra dem, der skal strikkes i halskanten, når der er syet sammen. Når det er gjort, er der noget med nogen hæklede kanter. Det bliver nok ikke i løbet af ugen, men jeg er ganske overbevist om, at jeg kan prøve det færdige resultat i weekenden.


Hverdagen kalder nu. Det bliver en lidt hektisk dag, for der er tid til det årlige tjek hos dyrlægen med vaccination og tjek af den almene tilstand. Dodo ligger i sin kurv og aner ikke, hvad der venter hende, og sådan skal det være, til jeg henter hende i eftermiddag. 

16 kommentarer:

  1. Tillykke med både nyt garn og den grønne dræber, som snart er en lækker trøje til fru Hansen. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge. Jeg klapper mig selv på skulderen over min vedholdenhed, på trods af, at det blev noget langvarigt.

      Slet
  2. Tillykke med det lækre garn - dejligt at du er blevet færdig med den grønne dræber :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Madame. Ja - det var lidt af en sejr.

      Slet
  3. Ih til lykke; sikke noget fint garn. Og jeg er dybt imponeret over, at du kan hitte ud af de mønstre i den færdige trøje... Jeg kan kun ret og vrang og ligeud ad pinden... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mia. Den grønne er nu også kun ret og vrang - ja og så et omslag hist og pist.

      Slet
  4. Hvor bliver den grønne dræber flot! Får vi mon et billede med dame inden i? Jeg håber, Dodo vil tage sin tur til dyrlæge i stiv pote. Kamelen har en fest og kan kun modstræbende slæbes forbi dyrehospitalet uden at aflægge besøg. Skyldes dels, at hvalpesocialiserings'kurset' foregik der, dels gemen forkælelse. Og godt for det, for der er grimme ting (læs: sterilisering) i vente.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dodo er ikke vild med dyrlægens bygninger. Det er et sted, man kun kommer til i den forbindelse. Hun siger nej tak til godbider. Når hun bliver budt anden gang tager hun dem i munde og spytter ud igen, og først når vi kommer ud slapper hun af igen. Det er vidst lidt traumatisk.

      Slet
  5. Måtte bare ind og se din *dræber* færdig. Hvor er den flot. Sådanne projekter tør jeg slet ikek kaste mig ud i og dejligt at du kan bruge garnet. Farven dur ikke til mig, har jeg fundet ud af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det varer vidst også længe, før jeg krydser klinger med så mange huller igen. Det var lidt af en hård omgang. Jeg tager hul på garnet i weekenden, og glæder mig til at se, hvad det kan blive til.

      Slet
  6. Super at du blev færdig med den grønne ting der - hvor er den flot. Det syrenfarvede garn er også flot. Hvad skal der komme ud af det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Ja - jeg tror, at den er arbejdet værd. Det må vise sig, når den er sat helt sammen. Det syrenfarvede er stadig lidt på idéplan.

      Slet
  7. Yes!! Jeg sagde det jo, og du klarede det! :-D
    Godt gået - og spændende at se, hvad du får ud af vindergarnet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for støtte og opbakning :-) Jeg vil se, om vindergarnet kan slippe pinde lidt hurtigere. Jeg lover dog ikke noget lige nu.

      Slet
  8. Juhuuu, Susanne! Det lykkedes sørme. Tillykke med både det ene og det andet. Jeg glæder mig til at se hvad du kan få ud af højlandsgarnet. Måske noget knap så krævende? ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gjorde det nemlig. Altså lykkedes. Det er helt sikkert at højlandsgarnet skal være et projekt, der er fri for alle de endeløse tællerækker og vrangpinde. Jeg tror, at jeg starter lidt op i weekenden.

      Slet