Jeg har fået tid

En gang var vi 5 her hjemme. Og det endda med nogen i små størrelser. Vaskemaskinen var en ting, der hele tiden stod og summede ude i bryggerset. Tiden gik med at ordne det, der kom ud af den. Med at købe ind og slæbe mælk hjem i endeløse baner. Med lektielæsning og kørsel til musik og sport, og sådan kunne jeg blive ved. Nu er vi 3 herhjemme i hverdagen. 3 voksne faktisk. Der handles ikke mere, end der kan være i en kurv. Jeg vasker kun en gang om ugen, og nu skal opvaskeren kun tømmes hver anden dag. Kort fortalt, så har jeg fået tid. Og jeg er lidt overrasket over, hvor meget tid det har givet, at gå fra 4 til 3. Måske det også hænger sammen med, at ældste søn har besluttet at være en del af det hele, nu hvor han ser sig selv som voksen. Sidst jeg havde vasket, kom jeg hjem og fandt det hele taget ind og lagt sammen - bare fordi.

Jo - det er nye tider. Og jeg nyder.

At det ikke har sat sine spor her er en anden sag. Jeg tror stadig, at jeg lider lidt af skriveblokering. Det er ikke fordi, jeg ikke foretager mig noget, jeg kan dele. Og det er heller ikke fordi, jeg ikke følger med rundt omkring. Tit og mange gange bliver det bare fra telefonen, og så er tasterne altså så små, at det bliver besværligt at kommentere.

Nu vil jeg gå i gang med dagens program. Arbejdet skal passe, og en god ven skal fejres lidt i aften. Dagen kan godt gå hen og blive lang, men jeg er sikker på, at den også bliver god. 

Dialogen - kapitel 3

Det var rigtig godt. Denne gang foregik det nemlig i sofaen - men først efter at have krammet og fyldt godt på tallerkenen. Jonas landede i Kalundborg i går aftes kl. 19.20. Træt, sulten og en anelse snottet. Det har været nogle gode og intense dage, og selv om det er skønt med en weekend hjemme, så glæder han sig også til at komme tilbage til skolen. Alt er vidst som det skal være. 

I dag skal han vidst bare sove længe. Og så skal hunden klappes, og kæles og nusses. Der har været savnet, og det er gået begge veje. Der er ikke tal på de gange, hvor Dodo har stået og kikket op af trappen og grædt lidt. 

I eftermiddag skal vi alle en tur til Salon Kam & Saks og have rettet hårpragten lidt til. Herefter står den på hjemmelavet pizza efter yngstes ønske. Hvad weekenden bringer, ved vi ikke. Den er aftaleløs og helt vores egen. 

Billedet her har ikke det mindste med teksten at gøre. Det er taget ved Bildsø Strand, få dage efter vi kom hjem fra Bornholm. Det lugter af sol og sommer og minder mig om, hvor meget vi nød vores 3 uger.

En dialog mere

Jeg har ikke gjort det. Altså ringet til Samsø. Jeg har haft lyst, men så har jeg fortalt mig selv, at det er imod min aftale med mig. Så må man følge lidt med i det stille. Blandt andet på Facebook, hvor jeg har kunnet se, at han har danset folkedans med et lidt anstrengt smil, men dog med et smil. Jeg måtte vente helt til torsdag, før den første SMS fandt vej til min telefon. Den nævnte SMS er nem at gengive her:

Mads kan godt den 22.

Okay - så er den oplysning hjemme. Hvad med "jeg har det godt", eller "jeg glæder mig til at se jer". Men nu var døren da ligesom sparket ind, så jeg tillod mig at svare:

Det er fint. Har du det godt derovre?

Det har han. Det skrev han i hvert fald. Siden har vi byttet et par Snapchat med korte bemærkninger, og nu kan vi tælle ned til torsdag, hvor han kommer hjem på forlænget weekend. Vi skal på arbejde fredag, men det passer nok den unge mand fint. Jeg vil tro, at der skal soves længe og at hunden skal have ekstra opmærksomhed. 

Den indre dialog

Følgende dialog har fundet sted i løbet af det sidste døgns tid. Der er ikke nogen, der har hørt det, for det hele er foregået i mit hoved. Der er et par indre stemmer, der får sit eget liv ind imellem. Vi kan jo kalde dem for mor 1 og mor 2. 

Mor 1: Gad vide, hvordan han har det lige nu.

Mor 2: Han har det godt. Basta. Ellers havde du hørt det.

Mor 1: Ja, men han er ikke så gammel, og det er første gang, han er helt på egne ben på den måde.

Mor 2: Muligt, men han er en fornuftig dreng på 15, så han finder ud af det

Mor 1: Okay, han er 15, men han er altså kun lige fyldt 15. Hvad hvis han nu bliver ked af det?

Mor 2: Så er der nogen omkring ham hele tiden, og han har fuld tillid til sin kontaktlærer

Mor 1: Jamen, hvad hvis hun ikke har tid, fordi der er andre, der er kede af det?

Mor 2: NU STOPPER DU............

Jeg har ikke ringet, og jeg har ikke skrevet, for han skal jo have lov at være, og han var faktisk ved godt mod, da vi sagde farvel i søndags (som vidst kun er et par dage siden) Telefonen har både ringet og bibbet SMS siden, men ikke en lyd fra Samsø. Det er fordi, det går godt. Jeg ved det, for det er jo prøvet før. 

Vi havde faktisk en rigtig god dag på Samsø i søndags. Vi kom sammen med 156 andre familier med biler pakket op med cykler, tøj og en helt masse andre vigtige ting. Jonas er kommet på værelse med en dreng, der virker til at være et godt match, og han var yderst positiv efter vores lille familiemøde med hans kontaktlærer. Denne uge er skemafri. Der skal rystes sammen og de skal lære hinanden og stedet at kende. Vi giver ham ro den første uges tid, for vi ved, at han nok skal ringe hjem, hvis han får lyst.

Jeg skal ikke afvise, at de indre stemmer dukker op igen i dag. Lidt pyldremor har man vel lov at være. 

En weekend for 2

De sidste 5-6 år har vi taget en weekend ud af kalenderen og brugt den på os selv. Bare Bo og Susanne uden børn og hund. Vi nyder det hver gang, og vi har en aftale om, at det skal vi huske. Nu er det ved at være tid igen. Vi har nogle gavekort liggende fra weekendgavekortet.dk, så vi er en smule bundet. Men når man klikker ind på deres hjemmeside, er der mange gode bud. Jeg tror, at vi ender i det fynske denne gang. Lige nu går tankerne på Hindsgavl Slot. Selvfølgelig med en overdådig mange-retters-menu lørdag aften og fornøjelsen af at stå op til morgenbuffet. 

Først skal vi som bekendt lige have Jonas over vandet og installeret på Samsø. Det kører i mit hoved hele tiden, for selv om vi har fået en pakkeliste, er der mange ting at huske alligevel. Vi er dagligt kommet i tanke om noget - og tit noget, der skal købes. I dag slapper vi af, når vi har fået fri. I morgen skal der pakkes og det sidste skal vaskes. Søndag morgen er det tidligt op. Færgen afgår lidt over 8.00, og så er det pludselig alvor. Puh - det rykker tæt på.....

Hverdag igen

Om det er fordi jeg blev et år ældre i mandags, ved jeg ikke. Men jeg føler mig godt nok brugt. Hverdagen er nu igang på 2. uge, og egentlig er det slet ikke så tosset. Bo startede med en vagtuge. Den endte med at blive ond med flere nattekørsler. Det sætter spor. Både hos den stakkels mand, der må køre, men også hos mig, for jeg kom gevaldigt bagud på min skønhedssøvn. 

Jeg har endelig fået lagt mine feriebilleder over. Bornholm er noget af det skønneste, og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg ikke har været der for sidste gang. Jeg elsker naturen, roen og det storslåede. Selv når vi går tur i Gudhjem sammen med mindst en million andre turister, fornemmer jeg ro. 

Lige nu går tankerne på noget helt andet. Vi tæller ned, for på søndag skal vi ud at sejle igen. Vi sætter kurs mod Samsø, hvor Jonas skal sættes af. Der skrives pakkelister, der vaskes og gøres klar. Ind imellem dukker der noget op, som vi også lige skal huske. Han har selvfølgelig sommerfugle i maven, men han glæder sig. Det bliver underligt ikke at have ham hjemme. Ikke at vi ser så meget til ham nede i stuen, men han er her, og vi hygger os altid ved måltiderne og når han af andre årsager finder ned. 

Nu vil jeg tage fat på dagens opgaver. Jobbet venter, og senere skal der byttes en enkelt gave og foretages endnu et par indkøb til yngstes liv på værelset på Samsø.