En gang var vi 5 her hjemme. Og det endda med nogen i små størrelser. Vaskemaskinen var en ting, der hele tiden stod og summede ude i bryggerset. Tiden gik med at ordne det, der kom ud af den. Med at købe ind og slæbe mælk hjem i endeløse baner. Med lektielæsning og kørsel til musik og sport, og sådan kunne jeg blive ved. Nu er vi 3 herhjemme i hverdagen. 3 voksne faktisk. Der handles ikke mere, end der kan være i en kurv. Jeg vasker kun en gang om ugen, og nu skal opvaskeren kun tømmes hver anden dag. Kort fortalt, så har jeg fået tid. Og jeg er lidt overrasket over, hvor meget tid det har givet, at gå fra 4 til 3. Måske det også hænger sammen med, at ældste søn har besluttet at være en del af det hele, nu hvor han ser sig selv som voksen. Sidst jeg havde vasket, kom jeg hjem og fandt det hele taget ind og lagt sammen - bare fordi.
Jo - det er nye tider. Og jeg nyder.
At det ikke har sat sine spor her er en anden sag. Jeg tror stadig, at jeg lider lidt af skriveblokering. Det er ikke fordi, jeg ikke foretager mig noget, jeg kan dele. Og det er heller ikke fordi, jeg ikke følger med rundt omkring. Tit og mange gange bliver det bare fra telefonen, og så er tasterne altså så små, at det bliver besværligt at kommentere.
Nu vil jeg gå i gang med dagens program. Arbejdet skal passe, og en god ven skal fejres lidt i aften. Dagen kan godt gå hen og blive lang, men jeg er sikker på, at den også bliver god.
Forandring tager tid at vænne sig til. Men lidt efter lidt finder du også sig selv i den nye rolle og flot set af den unge mand, det er da dejligt :-)
SvarSletJeg kan mærke, at jeg finder mig godt tilrette. Og heldigvis, så ser det ud til, at den unge mand holder fast. Det til stor fornøjelse for os alle.
SletDet er herligt at få den tid tilbage, som man havde alt for lidt af engang. Du selvfølgelig meget mindre end mig, som jo kun har haft ét barn ... men jeg har ingen problemer med at forestille mig, at så må det være ekstra skønt :-)
SvarSletDet er skønt Ellen. Og så har jeg lige skullet lære, at det hele måske ikke nødvendigvis skal bruges. Det er også okay bare at være og at lave ingenting. Jeg øver mig, og jeg tror, at jeg bliver god.
SletDejligt med mere tid til dig selv. :-)
SvarSletNemlig Inge.
SletDet må da være så skønt med al den ekstra tid, du pludselig har fået, og pludselig vil I kun være to, det bliver sikkert en underlig omstillingsproces.
SvarSletDet er underligt ind imellem, men heldigvis kan vi finde ud af det.
SletNyd det i fulde drag... lige pludselig er huset fyldt med børnebørn, og opvaskeren snurrer løs efter bagværk og uendelig glas med saftevand og mælk... Knus
SvarSletJa - den dag kommer vel også. Så vil jeg nyde og håbe, at jeg har rigtig god tid til dem.
SletJeg kan forestille mig, at det kræver lidt tilvænning at der bliver mindre arbejde i forhold til børneflokken. For hænderne er fulde. Det er helt vildt.
SvarSletJeg har det ligesom dig mht. bloggen, jeg lider ikke at skriveblokering, men jeg foretrækker altså at sidde foran min computer både når jeg skal skrive indlæg og kommentere andre steder. Det gør mig bare mere nærværende og så er det nemmere end på en smartphone, hvis man gerne vil skrive lidt mere end "like".
Det sker jo heldigvis gradvist, så man vokser vel med de manglende opgaver. Jeg har lært at nyde det, og endnu vigtigere - vi har lært at nyde det sammen.
SletJeg er helt sikker på at du kommer til at vænne dig hurtigt til de nye forhold i din familie, og at du har fået ekstra tid til dig selv. Bare fordi... herligt. :-)
SvarSletMen nyd det nu... for inden du har set dig om myldrer de ind med børnebørn som de gerne vil have passet mens de selv passer deres liv... ;-)
Ja de børnebørn. Jeg må ikke få Inges Emil, så vi må have vores egne. Jeg tror nu ikke, at min unger synes, at det haster, og med deres alder og liv gør det absolut ikke noget. Men jo jeg nyder - det lover jeg.
SletJa det må være noget helt andet. Nyd det mere rolige tempo ) :)
SvarSletDet vil jeg gøre Anette. Hver eneste dag.
Slet