Jeg har ikke gjort det. Altså ringet til Samsø. Jeg har haft lyst, men så har jeg fortalt mig selv, at det er imod min aftale med mig. Så må man følge lidt med i det stille. Blandt andet på Facebook, hvor jeg har kunnet se, at han har danset folkedans med et lidt anstrengt smil, men dog med et smil. Jeg måtte vente helt til torsdag, før den første SMS fandt vej til min telefon. Den nævnte SMS er nem at gengive her:
Mads kan godt den 22.
Okay - så er den oplysning hjemme. Hvad med "jeg har det godt", eller "jeg glæder mig til at se jer". Men nu var døren da ligesom sparket ind, så jeg tillod mig at svare:
Det er fint. Har du det godt derovre?
Det har han. Det skrev han i hvert fald. Siden har vi byttet et par Snapchat med korte bemærkninger, og nu kan vi tælle ned til torsdag, hvor han kommer hjem på forlænget weekend. Vi skal på arbejde fredag, men det passer nok den unge mand fint. Jeg vil tro, at der skal soves længe og at hunden skal have ekstra opmærksomhed.
Godt der nu er hul igennem, og der skal helt sikkert soves, meget og længe :-)
SvarSletDet tror jeg helt bestemt. Det må være noget af en omvæltning pludselig at være en ud af så mange.
SletPyha, alt er vel på Samsø.
SvarSletDejligt at du kan følge den unge mand på Facebook!
ja - det er lidt sjovt. De har en webmaster, der er flinkt til at fange de små hverdagsglæder.
SletHehe, MOR - alt er godt, og det vidste du vist helt inde også godt ... :-) Det er svært at lære at slippe, men det kommer stille og roligt :-)
SvarSletNemlig Ellen. Alt er godt :-)
Slet;-) Ha ha - det lyder som om han stor-trives :D :D :D Du skal nok høre fra ham hvis ikke han gør :D :D
SvarSletJa - det tænker jeg også. Eller hvis han ikke har flere penge.
SletJamen en SMS betyder da 'jeg har det godt' ;0)
SvarSletHeldigvis grubler de ikke over tingene som vi gør og så skal han jo have noget at fortælle om på torsdag. Du glemte at skrive at han skal krammes lidt ekstra fredag eftermiddag, når han har sovet og hunden har fået sin del af ham ;0D
Han skal krammes Kari. Lige til han vrider sig og beder om at blive fri :-)
SletDet lyder som om han har det skønt. :-)
SvarSletSådan læser jeg det også.
SletDet lyder til at han trives, men det er bare svært at give slip på dem. ;-D
SvarSletDet er vidst en omvæltning for os alle. Og så er han jo den lille - det bliver det nok ikke bedre af :-)
SletHan har det da fint! Og ros til dig, for at holde dig i skindet :-)
SvarSletTak Ditte. Jeg sluger roserne og klapper mig selv på skulderen
SletHov jeg ved ikke hvor min kommentar blev af.... Men ville bare sige, at det er noget svært at forstille sig den fremtid af minimal kommunikation ;-)
SvarSletMin treårige fortæller jo ALT hvad hun tænker på og vil konstant lege rollelege!
Ja - det kan jeg forestille mig. Og du vil garanteret blive ved med at få flere informationer af din datter, end jeg nogensinde får af mine drenge. Der skal graves og spørges på den rigtige måde, hvor Sara selv fortæller. Måske det er en af forskellene på han og hun.
SletHer ville beskeden være endnu kortere, nemlig: Han kan godt..... og så tænker man hvem kan, hvornår og hvad.... indtil det dæmrer, at det var svar på en samtale eller sms for flere dage siden, hvis ikke det var i sidste uge.
SvarSletDet skal så siges at han er rigtig god til at ringe, men de sms'er er lidt korte og det er de stadig i en alder af 36, men det er Allans også.
Jeg ved lige, hvad du mener. Jeg er selv gift med en ultrakortfattet mand, når det kommer til den slags. En info bliver som regel svaret med OK. Ind imellem, når bølgerne går højt (eller han måske bare har god tid) kan de komme til at se sådan ud:
SletOK
ses
Bo
Ikke være ødsel med tasterne :-)
Hehe, godt han har det godt. Og nu er han hjemme og du kan storpyldre om ham :-)
SvarSletDet er han Frue - og tror du selv på, at gensynet var en fornøjelse :-)
Slet