onsdag den 10. september 2014

Alt godt kommer til den, der venter

Det har jeg selv hørt en gang. Jeg venter endnu. Måske en enkelt læser husker, at jeg efterlyste erfaringer med små kameraer med stort zoom. Jeg fik fin respons og har også været ude og mærke på de rigtige varer. Der er blevet læst og der er blevet undersøgt, og målet var bare, at det skulle ligge i tasken, når vi kørte til Bornholm i sommer. 

Som så mange andre gange, så er planer til for at blive ændret. Kort tid inden sommerferien krævede bilen ekstra opmærksomhed. Det var noget med en eller anden rem under hjelmen, der skulle skiftes. Samtidig med, at den skulle have nye dæk, naturligvis. Need to have blev skubbet ind før nice top have. 

Nå, men vi har det jo meget godt, og jeg har da også fået lagt lidt til side, så jeg kunne overveje at handle nu. Så var det bare, at planerne blev ændret igen. En lørdag formiddag fik Bo gode idéer og pludselig var der vendt rundt på hele vores stue. Vi har fået mere plads, og det helt uden at rykke på væggene. Det hele blev rigtig godt. Med undtagelse af en enkelt ting. Vores TV-bord, der kan føres ca. 21 år tilbage passede ligesom ikke rigtigt ind i det hele mere. Det så for at sige det mildt både gammelt, slidt og mindre pænt ud, da det fik en mere fremtrædende plads i stuen. Og sådan gik det til, at jeg stadig ikke har nyt kamera. Til gengæld har jeg en stue, som vi er fint tilfredse med, og det er da slet ikke så tosset. 

Selv om mit gamle kamera stadig virker, er der ikke nogen billeddokumentation. Det roder stadig med pap og værktøj på stuegulvet, for pludselig var klokken mange og dagen var væk. Og mit kamera - tja, måske ender jeg med en model, der slet ikke er opfundet endnu. 

16 kommentarer:

  1. Og tænk måske bliver du den første der får det kamera :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det vil være mega blæret. Eller svedigt, som det hedder på ungsk.

      Slet
  2. Jeg håber, du får dit drømmekamera - men det er jo vigtigere, at bilen fungerer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det, og jeg har jo et, der virker. Så det er også sådan lidt luksusagtigt at bruge penge på det.

      Slet
  3. Du har da et udmærket kamera i din iPhone, mens du venter på at de opfinder det kamera du allerhelst vil have. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er efterhånden også det, der bliver brugt mest, tror jeg. Selv om det andet også altid er med mig.

      Slet
  4. Tænk, at en uskyldig opsparing til et nyt kamera kan afstedkomme den slags 'nyanskaffelser'. Du er god at have som 'økonomisk buffer' :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Næh - det er absolut ellers ikke min stærke side :-) men når jeg er stædig nok, så lykkes det som regel.

      Slet
  5. Der er også nogen, der siger, 'at den, der gemmer til natten, gemmer til katten'. Næste gang, du har penge i sparegrisen, må du skynde dig at købe lige præcis det kamera, du gerne vil ha'. Og så krydse fingre for, at bilen ikke skal have udskiftet underlige (læs:dyre) ting under hjelmen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - nogen ting vil der jo altid være til. Ganske enkelt fordi det er tvingende nødvendigt.

      Slet
  6. Jeg tror også bare, du skal være hurtig næste gang pengene er der ... 'nogen' kan jo altid finde noget andet at bruge dem til ;-)
    Vil lige pointere, at mit lille Lumix kan zoome x30 :-) - og det koster ikke så meget ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også sådan et, jeg havde i tankerne - eller har i tankerne - eller noget i den retning. Og nu nærmer vi os december, så måske....

      Slet
  7. Jeg kan også gå m.e.g.e.t længe og vente på det rigtige tidspunkt at købe nyt, hvis tingene virker. Der gik flere år, fra jeg begyndte at tale om en ny cykel, til jeg købte den, og det behøver slet ikke være fordi jeg ikke har pengene i sparegrisen til lige netop den ting. Nogle gange går ønskerne jo over helt af sig selv i løbet af kort tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kender jeg. Det virker jo endnu. Der er bare noget, jeg kunne ønske anderledes, men det er i bund og grund bare luksus - og så er det vel ikke nødvendigt.

      Slet
  8. Hvis du venter, får du også meget bedre pris, da alt mulig elektronik bliver billigere med tiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - man kan føle sig gevaldigt snydt en gang imellem. Omvendt har man så haft glæden i den tid, hvor skidtet kostede mere :-)

      Slet