Den indre dialog er forstummet

Måske nogen husker min indre dialog, da Jonas lige var taget på efterskole, og det var alt for svært ikke at ringe og bare lige høre, om han var okay. Jeg havde mange indre samtaler med mig selv de 2 uger, men det viste sig jo (selvfølgelig) at han havde det fantastisk, og at han stort set ikke have tid til at tænke på sin mor.

Den indre dialog er forstummet nu. Jeg ved, at han nyder at være, hvor han er, og jeg ved, at han er i gode hænder på skolen. Nu går kampen mere på at få en ydre dialog en gang imellem. At få drengen i tale for at sige det mere direkte. Vi sender en sms en gang imellem, lige som vi bruger Snapchat, når vi fanger et sjovt øjeblik. 

Følgende dialog foregik på SMS'en for et par uger siden. Jonas startede tråden en lørdag formiddag:

Jonas: Hvordan går det??
Jeg: Det går fint. Skal vi snakke?
Jonas: Kan ikke snakke lige nu, og har heller ikke noget at snakke om. Ville bare lige høre, hvordan det gik :-)

Så stoppede den der. Jeg ringede ikke, og det gjorde han af gode grunde heller ikke.

I denne weekend er han på skolen. Jakob sover endnu efter en lang nat i byen og i aften skal han til Brugsens julefrokost. Dermed er flokken spredt og Bo og jeg er alene hjemme. Jeg har derfor arrangeret et par gode stykker ko og en rigtig god flaske af den røde drue. Det er godt, når de er hjemme allesammen, men det er altså også dejligt bare at være 2 en gang imellem.

Nu må foråret gerne komme

De sidste par dage har været helt fantastiske. Jeg kan for alvor mærke, at jeg er på den anden side af mit store projekt på arbejdet. Jeg har fået lavet samlet op på lidt herhjemme, og jeg har fået lavet et par andre opgaver af vejen på noget der ligner ingen tid. Så alt i alt er der vel ikke nogen grund til klage her. 

Når det så er sagt, så længes jeg altså. Jeg savner forår og mere lys. Jeg savner blomster i haven og kaffe på terrassen. Måske det hænger sammen med, at vi allerede nu taler sommerferie. Vi skal have planlægningen i orden lige om lidt, for nu er der jo ikke 3 skolebørn længere. Jakob er fanget i voksenlivet og skal også passes ind i en eller anden ferieplan. 

Jeg fik lige set lidt på mine billeder, og det gik op for mig, at jeg er gået i stå. Kameraet er med i tasken - altid. Det kommer bare aldrig op. Hvorfor ved jeg ikke. Sidste år har jeg ikke engang en mappe til billederne fra november, for der blev ikke taget nogen. 

Billedet af hunden her er vidst 5 år gammelt. Hun havde noget med det hjørne i haven. Der måtte hverken være græs eller jord. Det var kun den sommer, og det var som man ser noget værre griseri.

Ikke mere herfra nu. Det er Loop-dag, og i dag er jeg kommet til at stå op, så jeg kan nå det inden arbejdet. Vi tales ved.....

At komme for sent

I går under håndboldkampen overhørte jeg en spøjs telefonsamtale mellem sønnen og en kammerat. Det handlede om Nicklas Landin, som står på mål for de danske drenge. Jeg forstod på samtalen, at han kan blive far lige pludselig og i værste fald komme for sent til en fødsel. Ordene blev bare vendt lidt rund. Vi fik nemlig at vide, at han kunne komme for sent til sin fødsel - ups - ikke godt. Det blev så rettet til, at han måske kom for sent til sin kærestes fødsel. Hvor ung hun er, aner jeg ikke. Vi fik vendt ordene og grinet lidt og blev enige om, at han i værste fald kan risikere at komme for sent til sit eget barns fødsel. Ind imellem får de små ord stor betydning.

Så trækker jeg vejret igen

Tusinde tak for alle kommentarerne på mit forrige indlæg. Det var noget der lunede. Sådan helt ind i det inderste. Jeg er ved at vende tilbage til normale tilstande nu, og det er slet ikke så tosset.

Jeg har rodet med et stort projekt. På tid - vel at mærke. Og pludselig kunne jeg mærke, at den tid, der var sat af, slet ikke rakte. Jeg har en enkelt gang prøve at bide i græsset, så jeg kender mine signaler, og jeg ved, at jeg skal handle på dem. Når kroppen begynder at reagere, skal hovedet følge med og sige stop. Heldigvis blev jeg mødt af både arbejdsgiver og kunde, og nu er det hele ved at være lagt bag os. 

Nu kan jeg trække vejret igen, og det nydes. Der er igen plads til Loop 2 gange om ugen (jo - sørme om ikke jeg holder ved), og jeg kan glæde mig til at have tid til Jonas, når han kommer hjem på forlænget weekend lige om lidt. For øvrigt med en vel overstået projektopgave, der udløste 10 på karakterskalaen. Skolen har absolut holdt deres løfte, der går på at højne elevernes niveau. Han har hævet sit gennemsnit og har energi på skolearbejdet. 

Jakob er også fint tilfreds lige nu. Hans gamle bil (som er et år ældre end ham selv) er gået igennem syn med en enkelt bemærkning, og Brugsen har besluttet at give ham fast kontrakt og eget ansvarsområde. Hermed har han mulighed for at spare godt op, inden alvoren kalder og en uddannelse skal startes.

Planlægning har været en by i Rusland, mens jeg har haft allermest travlt, så nu vil jeg kikke gemmerne igennem og få lavet mad- og indkøbsplan. Og så vil jeg se om jeg ikke kan finde tid til at få ordnet mit værelse ovenpå, så det indbyder til symaskine og andre sysler. Ja - og så vil jeg se, om jeg ikke finder anledning til lidt mere skriveri her.

Lidt for travlt

I mandags måtte jeg kaste håndklædet og meddele, at travlheden havde taget overhånd. Jeg fik ondt i maven og snurren i læberne, og så ved jeg godt, at grænsen er overtrådt. Heldigvis har jeg en skøn og forstående chef, så vi fik straks rykket nogle deadlines og lavet nogle nye aftaler. Nu har jeg travlt,  men ikke mere, end at jeg kan overskue det, for jeg ved, at det allerværste pres er overstået med ugens udgang. Herefter vil jeg melde mig ind i samfundet igen, besøge min mor, og se, hvad der foregår rundt omkring i Blogland. Vi høres ved......

En helt blank kalender

Jeg har lige taget hul på den nye kalender. Det vil sige, det gjorde vi jo egentlig i torsdags, men først nu er den nye familieplanner kommet på plads på væggen i køkkenet. Det er altid med en særlig følelse, at de første aftaler bliver skrevet. Der er styr på alle fødselsdagene, og nu ved jeg, hvornår Jonas er hjemme på lange weekender og at min bryllupsdag falder på en fredag i år. 

Hvad det nye år bringer kan vi kun vente og se. Der er ikke nogen større begivenheder i vente i år. Sara fortsætter på 2. semester på skolen i Kolding og Jonas har søgt og er blevet optaget som 2. års elev på efterskolen på Samsø. Jakob er stadig hjemme. Han har ca. 30 timers arbejde om ugen i Brugsen og bruger lige nu tiden på at finde ud af, hvad han gerne vil. Hans ønske er at starte uddannelse til august. Viften af muligheder er bare stor og næsten ikke til at overskue. Jeg håber, at han finder sig vej, og lander i noget, der giver glæde og mening i hans tilværelse. 

Juleferien har været lang og god. Vi har haft rygende travlt og vi har lavet ikke en pind. Vi har nydt freden og vi har også haft huset fuldt af glade gæster. Vi fik budt 2015 godt velkommen med gode venner - en aften, hvor alt gik, som det skulle.

Nu vil jeg glæde mig til at se, hvad det nye år bringer. Jeg ved, at jeg går en alt for travl januar i møde, men jeg ved også, at der bliver plads til fridage bagefter. Jeg håber, at I derude får et rigtigt godt år - jeg vil i hvert fald glæde mig til at følge med her.