De sidste par dage har været helt fantastiske. Jeg kan for alvor mærke, at jeg er på den anden side af mit store projekt på arbejdet. Jeg har fået lavet samlet op på lidt herhjemme, og jeg har fået lavet et par andre opgaver af vejen på noget der ligner ingen tid. Så alt i alt er der vel ikke nogen grund til klage her.
Når det så er sagt, så længes jeg altså. Jeg savner forår og mere lys. Jeg savner blomster i haven og kaffe på terrassen. Måske det hænger sammen med, at vi allerede nu taler sommerferie. Vi skal have planlægningen i orden lige om lidt, for nu er der jo ikke 3 skolebørn længere. Jakob er fanget i voksenlivet og skal også passes ind i en eller anden ferieplan.
Jeg fik lige set lidt på mine billeder, og det gik op for mig, at jeg er gået i stå. Kameraet er med i tasken - altid. Det kommer bare aldrig op. Hvorfor ved jeg ikke. Sidste år har jeg ikke engang en mappe til billederne fra november, for der blev ikke taget nogen.
Billedet af hunden her er vidst 5 år gammelt. Hun havde noget med det hjørne i haven. Der måtte hverken være græs eller jord. Det var kun den sommer, og det var som man ser noget værre griseri.
Ikke mere herfra nu. Det er Loop-dag, og i dag er jeg kommet til at stå op, så jeg kan nå det inden arbejdet. Vi tales ved.....
Det er flot, at du kan nå Loop, inden arbejdet kalder!
SvarSletJeg savner også lys og forår , blomster i haven og kaffe på terrassen :-)
Vi har flekstid, og det benytter jeg mig af. men kun når jeg kommer tidligt nok op. Heldigvis går det i den rigtige retning, så lige pludselig er de der. Blomsterne og de lyse aftener.
SletDer er sikkert nogen der har begravet noget ganske velduftende i det hjørne... en død kanariefugl eksempelvis :-)
SvarSletKan være du også skal have "et billede om dagen" udfordringen...
Og ja tak til sol, lys og forår.. snart...
Det kan da godt være. Det hjørne af haven var helt nyt det år. Vi lagde jorden på plads mange gange :-)
SletDet kan da godt være, at jeg skal aftale med mig selv, at der skal trykkes en gang dagligt. Og ikke på mobilen.
Jeg er også klar i forår, men der er jo længe til; men allerede nu kan det mærkes, at det er blevet lyser - vist især om aftenen.
SvarSletI en lang periode gik jeg også altid rundt med det lille kamera, men jeg fik det aldrig frem, så nu har jeg lagt det tilbage i skuffen.
Det kamera må frem igen. Men måske det kommer med lyset....
SletHaha, du er en af dem, der virkelig kan bekræfte min glæde over ikke at have hund, Susanne :-D
SvarSletDet bliver skønt med forår, og meget er heldigvis allerede begyndt at titte op af jorden.
Ja - de første erantis står ude under fuglenes mad. Det er herligt at se.
SletDet kan godt give lidt ekstra rengøring med den firbenede, men hun er nu det hele værd. Heldigvis fælder hun ikke.
Skønne optimistiske smittende Susanne ☺️😉
SvarSletIh altså og tak Kisser
SletDu må ud og gå en tur med kameraet i lommen. Det virkede for mig,ellers får jeg heller ikke taget billeder :-)
SvarSletJeg har det altid med, når vi går tur. Det sker bare alt for sjældent. Vi bor et kedeligt gå-tur-sted. Men en gang imellem sætter vi os i bilen og finder til skov eller vand. Og så bliver der taget billeder.
SletVi skal da have vinter før det kan blive rigtigt forår :-) Jeg nyder allerede nu, at det er lyst, når jeg går fra kontoret, og de gode dage, er det endda også rimeligt lyst, inden jeg når frem til kontoret.
SvarSletVi snakker også ferie,,, og har gjort længe. Der sker bare ikke mere på den front her end snak. .
Det er vidst mig, der er planlægsningsivrig, når vi taler ferie. I år går det mere på, at vi gerne skal være ude i god tid, så vi kan få alle med, og så vi kan få et rimeligt sommerhus, der ikke koster det samme som en uge på et gods.
SletJeg skulle lige til at skrive at man da godt på Dodo kunne se at mor ikke havde været så meget hjemme, men når det nu er 5 år gammelt, så passer det jo ikke ;0D
SvarSletDet der med sommerferien, det er så langt ud i fremtiden, at jeg slet ikke kan forholde mig til det, men Gemalen spurgte lige hvornår jeg ville have det... Svar: Aner det ikke ;0)
Det er langt ude. Men erfaringen siger, at de gode sommerhuse smutter først. Især de gode sommerhuse til en rimelig pris.
SletEnig - foråret må godt snart stikke næsen frem :-). Og Dodo, hun er bare så sød på det billede
SvarSletEn vaskeægte coton du gravhund :-)
SletHaha, et skønt billede af en møgbeskidt hund. Hun har virkelig hygget sig, lige til I kom og ødelagde det hele ;-)
SvarSletJeg stemmer også for forår :-)
Ja - det er den der morrolle. Den gælder både, når vi taler børn og hund. Så kommer mor og ødelægger alt det sjove.
SvarSlet