Jeg har lige taget hul på den nye kalender. Det vil sige, det gjorde vi jo egentlig i torsdags, men først nu er den nye familieplanner kommet på plads på væggen i køkkenet. Det er altid med en særlig følelse, at de første aftaler bliver skrevet. Der er styr på alle fødselsdagene, og nu ved jeg, hvornår Jonas er hjemme på lange weekender og at min bryllupsdag falder på en fredag i år.
Hvad det nye år bringer kan vi kun vente og se. Der er ikke nogen større begivenheder i vente i år. Sara fortsætter på 2. semester på skolen i Kolding og Jonas har søgt og er blevet optaget som 2. års elev på efterskolen på Samsø. Jakob er stadig hjemme. Han har ca. 30 timers arbejde om ugen i Brugsen og bruger lige nu tiden på at finde ud af, hvad han gerne vil. Hans ønske er at starte uddannelse til august. Viften af muligheder er bare stor og næsten ikke til at overskue. Jeg håber, at han finder sig vej, og lander i noget, der giver glæde og mening i hans tilværelse.
Juleferien har været lang og god. Vi har haft rygende travlt og vi har lavet ikke en pind. Vi har nydt freden og vi har også haft huset fuldt af glade gæster. Vi fik budt 2015 godt velkommen med gode venner - en aften, hvor alt gik, som det skulle.
Nu vil jeg glæde mig til at se, hvad det nye år bringer. Jeg ved, at jeg går en alt for travl januar i møde, men jeg ved også, at der bliver plads til fridage bagefter. Jeg håber, at I derude får et rigtigt godt år - jeg vil i hvert fald glæde mig til at følge med her.
Blanke kalendere er gode - det er dejligt at få fyldt noget i dem. Jeg bruger selvfølgelig en elektronisk kalender til at bippe af mig, når der er tandlæge- eller hospitalsbesøg, men jeg kan ikke undvære overblikket i halvårs-papirkalenderen, jeg altid printer ud til nytår. Vi er så meget væk hjemmefra, at vi er nødt til at kunne se mange måneder på én gang.
SvarSletJeg har også gang i den elektroniske, som arbejder sammen på Iphone og Ipad. Men det store overblik over måneden, det hænger altså på væggen i køkkenet. Så kan jeg se, hvornår Jakob har ekstra vagter, ting som ellers ikke ville lande i min kalender.
SletMin kalender er (selvfølgelig) også elektronisk, da jeg udelukkende bruger den, der kom med min iPad. Den har dags-, uge-, og månedsvisning, og det passer til mit behov. Jeg er en meget trofast bruger af kalenderen, da jeg efterhånden har en hukommelse som en si.
SvarSletEn kalender er en rigtig god ven. Og hvis man husker at bruge den, er det endnu bedre :-)
SletDer er et eller andet ved en hel ny kalender. Jeg starter som regel ud med at være meget ihærdig med at skrive alting ned, men efter en måned tror jeg som sædvanlig, at jeg kan huske det hele i hovedet. Det kan jeg så ikke, hvilket ind i mellem giver nogle dumme ups'er. Godt nytår til jer. Det bliver spændende at følge dine børns videre vej :-)
SvarSletDet er altså noget særligt. Helt nyt og rent.
SletJa - de unger. De skal nok give anledning til lidt skriverier.
Sjovt, som nytåret giver et skift i vores opfatttelse af tiden, men jeg holder meget af den pause det giver. Jeg bruger mest min elektroniske kalender i dagligdagen, men synes nu det er rart med en gammeldags papiroversigt for at få større overblik.
SvarSletJeg bliver altid grebet af madplaner og styr på pengene i pungen, når vi kommer over nytåret. Det er historien, der gentager sig.
SletDa jeg for godt et år siden fik mig en smarthphone, tænkte jeg det måtte være slut med den tykke kalender på bordet, som også bruges til dagbogsnotater, men det duer ikke, når vi er flere i huset, der skal korordinere aftaler, når den anden ikke er hjemme. Jeg ved godt de kan samkøres, men jeg er for så vidt ligeglad med alle Allans aftaler, når jeg alligevel er på arbejde. Vi har stadig papirkalender. Det er mere overskueligt.
SvarSletDet bliver en hektisk og travl tid på arbejdet fra i morgen - også for mig.
Netop fordi vi er flere, skal vi bruge den på væggen i køkkenet.
SletVi er gået i gang nu. Det første årsregnskab er under opsejling, og der kommer mange flere.
Tak og jeg håber også, du får et rigtig godt nytår! Jeg bruger lige som dig en papirkalender - kan godt lide det overblik, det giver :-)
SvarSletJeg bruger både og. Skal jeg bare huske en opringning kommer det i den elektroniske, så den kan bippe og minde mig om det. Men fødselsdage, ferie og andet godt skal også stå på den af papir. Og så bruger Jakob den til sit arbejde, så vi kan se, hvornår han er hjemme til mad og sådan.
Slet