Så trækker jeg vejret igen

Tusinde tak for alle kommentarerne på mit forrige indlæg. Det var noget der lunede. Sådan helt ind i det inderste. Jeg er ved at vende tilbage til normale tilstande nu, og det er slet ikke så tosset.

Jeg har rodet med et stort projekt. På tid - vel at mærke. Og pludselig kunne jeg mærke, at den tid, der var sat af, slet ikke rakte. Jeg har en enkelt gang prøve at bide i græsset, så jeg kender mine signaler, og jeg ved, at jeg skal handle på dem. Når kroppen begynder at reagere, skal hovedet følge med og sige stop. Heldigvis blev jeg mødt af både arbejdsgiver og kunde, og nu er det hele ved at være lagt bag os. 

Nu kan jeg trække vejret igen, og det nydes. Der er igen plads til Loop 2 gange om ugen (jo - sørme om ikke jeg holder ved), og jeg kan glæde mig til at have tid til Jonas, når han kommer hjem på forlænget weekend lige om lidt. For øvrigt med en vel overstået projektopgave, der udløste 10 på karakterskalaen. Skolen har absolut holdt deres løfte, der går på at højne elevernes niveau. Han har hævet sit gennemsnit og har energi på skolearbejdet. 

Jakob er også fint tilfreds lige nu. Hans gamle bil (som er et år ældre end ham selv) er gået igennem syn med en enkelt bemærkning, og Brugsen har besluttet at give ham fast kontrakt og eget ansvarsområde. Hermed har han mulighed for at spare godt op, inden alvoren kalder og en uddannelse skal startes.

Planlægning har været en by i Rusland, mens jeg har haft allermest travlt, så nu vil jeg kikke gemmerne igennem og få lavet mad- og indkøbsplan. Og så vil jeg se om jeg ikke kan finde tid til at få ordnet mit værelse ovenpå, så det indbyder til symaskine og andre sysler. Ja - og så vil jeg se, om jeg ikke finder anledning til lidt mere skriveri her.