Jeg sad og læste ugeaviserne og så, hvem der skal konfirmeres her omkring. Og pludselig slog det mig, at det jo var på søndag, vi skulle have holdt konfirmation. Altså hvis det hele havde være anderledes, end det blev. Jeg kan ikke forene mig med tanken, for man konfirmerer da ikke en baby. Og slet ikke en baby, der aldrig vokser.
Det er noget underligt noget. Bare sådan en konstatering over avisen og så videre i tankerækken og dagens opgaver. Egentlig gør det mig glad, at jeg lige fanger den i farten, for det beviser jo endnu engang, at hun altid vil være med mig. Hende den lille tykke, der gjorde så stort indtryk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar