fredag den 24. april 2009

2 dage til

Hvis jeg ikke tager meget fejl, så er det altså på søndag, at konfirmationen skal holdes. Nu er der ved at være check på tingene. Jeg har stadig min to-do liste, men den er lidt i system nu, og de sidste punkter er til at overskue, eller også er det ting, der nødvendigvis skal laves lørdag.

Ind imellem dukker der nye ting op. For eksempel var det pludselig nødvendigt for mig, at få sat blomster i altankasserne ude på hegnet. Vi er nemlig så heldige, at der er lovet rigtig godt vejr på søndag. I vores familie betyder det, at alt hvad der hedder glas og kaffekopper ryger med ud på terassen, så snart maden er indtaget.

Midt i alle forberedelserne skal vi også lige have tid til hende her:



Solsikkens Coton O'my DoDo er det officielle navn. Men hos os er hun bare lille DoDo, som vi ventede så længe på. Egentlig skulle hun først have været hentet på mandag, men ferieplaner gjorde, at det var mest hensigtsmæssigt at hente hende i denne uge. Jeg behøver vidst ikke at fortælle, at der var 3 børn, der blev rigtig glade, da de opdagede, at den lille dame var ankommet flere dage før forventet. Hun er - som pivedyret ved siden af hende antyder - en meget lille dame. For en uge siden vejede hun 1.900 g. Knapt 2 liter mælk. Og bedst af det hele, så har Jakob ikke hostet over hende en eneste gang. Jeg er sikker på, at hun bliver til stor fornøjelse for hele familien.
Hun er - som man kan se - usansynlig sød og charmerende. Det første døgn var lidt hårdt. Hun græd både nat og dag. Savnet af sin mor og søster har gjort rigtig ondt i det lille væsen. Pludselig faldt hun til ro, og nu tusser hun bare rundt og er rigtig glad.

6 kommentarer:

  1. Var det det, den helt specielle køretur gik ud på?
    Hvor er hun(d) dog sød! Mon det er samme race som Obamas hund...? Herhjemme går jeg og driller Bo rigtig meget med at han har samme navn som usa's præsidents hund! Måske noget du også kan bruge? hahahha...

    SvarSlet
  2. Rigtig meget held og lykke på søndag... det er sådan en dejlig dag. Har selv lige fået den yngste konfirmeret i søndags... skøn, skøn dag... ;-)) i er også bare heldige med vejret...

    Sikke en dejlig lille uldtot i har fået...

    SvarSlet
  3. Nusse, pusse, sød - nøj, hvor er hun lækker :-)

    SvarSlet
  4. ÅRHHHHH hvor er DoDo bare SØD!!! Gid vi kunne tåle hund...

    Dejligt at du har styr på søndagens fest - jeg ønsker jer en rigtig dejlig dag!

    Knus

    SvarSlet
  5. Jamen Mette, det er jo det, der er det geniale med Coton'er (Coton de Tulear), at man faktisk meget ofte kan tåle dem selvom man ikke kan tåle hund. Her i huset er vi 2 med meget kraftig allergi overfor hunde og vi er samtidig de lykkelige ejere af 2 Coton'er, som vi ikke har det mindste gene af.

    SvarSlet
  6. Nårrrhh hvor er hun sød jeres DoDo - hun er slet ikke til at stå for. Hun skal nok skinne om kap med konfirmanden her i morgen. Det bliver en stor dag.

    Årh det er næsten ikke til at klare, når de små hvalpe går og kalder på deres kendte flok. Det kan en gravid som mig slet slet ikke klare at læse, uden at blive temmelig gråd labil.

    SvarSlet