I kærlig erindring

Denne fine bamse er ikke min. Eller det vil sige, det var den ikke. Mie fik den af Sara og Jakob første gang de hilste på hinanden på Holbæk Sygehus. Den var med os de første dage i Holbæk og senere på Rigshospitalet. Herefter havde vi vores dage hjemme, for den sad oppe ved siden af liften, hvor hun sov om natten. Da Mie døde og skulle puttes, fik hun et lille får med, som havde været med hele vejen. Det var mest naturligt.

Den aften, hvor vi kom hjem uden barn, tog jeg bamsen med ind i soveværelset og satte den ved vores seng. Her har den boet lige siden. 13 år, er det snart blevet til. Jeg holder rigtig meget af bamsen, som repræsenterer Mies 5 uger.

Ny madplan

Denne uge er lidt atypisk. Der er fødselsdage i stride strømme. Ikke mindre end 3 af slagsen. Vi er nået frem til følgende:

Mandag: Svensk pølseret
Tirsdag: Rugbrød
Onsdag: Vi kører til Pulcinella og fejrer Jakobs fødselsdag
Torsdag: Gratis mad hos mormor i anledning af hendes fødselsdag
Fredag: Hjemmelavede burgere (Sara kommer hjem og har ønsket på forhånd)
Lørdag: Gratis mad hos fætter Viktor i anledning af hans fødselsdag
Søndag: Kartoffel/porresuppe

Endnu et par

Nu gider jeg faktisk heller ikke mere. Ikke flere sokker fra mine pinde i denne omgang. Lige nu vokser der noget helt anden frem. Vi er i en helt anden genre. Noget med fjerkræ og sjove farver. Jeg regner med at færdiggøre et projekt i dag eller i morgen, men da vi stadig er ude i noget hemmeligt, kommer der altså ikke dokumentation frem her før omkring weekenden.

Og ellers taler vi her om en søndag fuldstændig uden planer (bortset fra planlægningen af næste uges mad). Jeg er helt færdig nu, så man kan ikke se nogen steder, at vi var 14 til spisning i går aftes. Nu står den på strik og bold i fjernsynet.

Ha' en skøn søndag.

Stille...

Bo og Dodo har indtaget sofaen - her er helt stille. Men kun lidt endnu. Det er en af de dage, hvor vi får huset fuldt. Anledningen er Jakobs fødselsdag i næste uge. Der skal bages kage og boller, og en god steg skal tilbringe eftermiddagen i ovnen. Ind imellem skal der lige strikkes et par pinde på et lidt hemmeligt projekt og lægges noget tøj sammen. Mange bolde i luften på en gang, men man er vel en rigtig kvinde :-)

Dum dag

Jeg er hjemme hos Dodo i dag. Det er slet ikke meningen, for jeg har travlt på jobbet. Alle vores kunder vil gerne have deres årsregnskaber hurtigere end hurtigt, og så er der jo lige momsen den 10. februar. Vi skal ikke klage. Det er kun godt, at der er nok at lave.

Jeg vågnede i morges og havde det rigtig skidt. Øv. Nu er dagen dømt til sofa. Jeg har prøvet at få lidt fra hånden, når jeg nu er hjemme, men kroppen hvæser efter mig og befaler mig at mærke efter. Jeg tror i øvrigt ikke, at Dodo er helt utilfreds med tingenes tilstand. Så kan man jo blive løftet op i sofaen og ligge der og halvsove sammen med sin menneskemor. Det må være et herligt hundeliv.

Hvad var lige det?

Når jeg ser på min madplan på denne uge, står der, at jeg skal have æggekage idag. Sådan en af de gode, der står længe inde i ovnen og bliver rigtig høj. Det er rigtig godt. Faktisk havde jeg glædet mig til min æggekage. Men pludselig sad jeg ved bordet med en halv pizza fra Amigo i Gørlev. Og idéen var helt min egen. Der er ingen god undskyldning - jeg havde bare lyst. Og æggekagen - den kan da bare komme på i næste uge.

Jeg behøver vel ikke at sige, at drengene ikke protesterede mod mine ændrede planer.

Vigtig lærdom

Andre gange, når jeg har været på kursus, har jeg glædet mig til at komme hjem og bruge det lærte i praksis. Sådan er det absolut ikke med det kursus, som jeg deltog i aftes. Jeg var i Kalundborg for at deltagei Hjerteforeningens kursus om livgivende førstehjælp. Jeg har nu lært hvordan man giver hjertemassage og hvordan man anvender en hjertestarter. Kryds fingre for, at jeg aldrig aldrig aldrig får brug for min viden.

Ugens madplan

Kanelbollerne blev rigtig gode. Faktisk kan det godt betale sig at lave dobbelt portion.

Ugens madplan er kun vejledende. Det er en lidt skæv uge, vi går ind i. Bo har vagt, jeg har et kursus, og drengene har planer på kryds og tværs.

Lige nu er det som følger:

mandag: rugbrød
tirsdag: lasagne (rester fra søndag)
onsdag: Æggekage m. bacon
torsdag: pastaret med kalkun og bacon
fredag: hjemmelavet pizza
lørdag: oksesteg med div. tilbehør
søndag: rester fra lørdag

Der skal selvfølgelig stoppes grønt ind på passende steder.

Lige for tiden synes jeg faktisk, at den største udfordring er at få lidt sjov i madpakkerne, uden at det bliver slik. Drengene er forfærdelig stædige, hvad deres madpakker angår. Jeg har ind imellem sendt Jonas afsted med 3 halve med hamburgerryg. Det eneste han ville have. Gode idéer til spændende madpakker modtages med stor tak.

Sådan en søndag eftermiddag.

Først må jeg tilstå, at der ikke er blevet rydtet op på 2 hylder. Og det bliver heller ikke idag. Jeg gik nemlig ombord i papirbunker, der havde fået lov til at vokse sig alt for høje og uoverskuelige. Nu er det ordnet, og jeg har lovet mig selv, at det aldrig sker igen. Nu er her fuldstændig ro. Ren nydelse. Jeg har lavet dej til kanelboller, og om lidt vil jeg stille og roligt begynde at forberede aftensmaden. Og ja forresten. Så er der også lige den om den nye madplan, der skal strikkes sammen. Jeg tror, at jeg smutter igen og vender tilbage søndag.

Kom nu

Jeg synes altså, at der er længe siden, der var blomster på hækken. Jeg har forårslængsel. Jeg vil plante krukker og gøre drivhus klar. Jeg vil have vasketøjet ud, og jeg vil sidde i haven og nyde roen og en god kop kaffe mens Dodo snuser rundt og nyder livet. Jeg ved det - jeg kommer til at vente lidt endnu.

Ventetiden må jeg så bruge indendørs. Der er også mere end nok at tage fat på. Jeg har stadig nogle skabe, som burde være endevendt for længe siden. Om lidt kører vi til 40 års fødselsdag i København, så det bliver ikke i dag. Måske jeg skulle love mig selv, at jeg ordner de 2 øverste hylder i morgen.

Fredagsklar

Jeg er ved at gøre mig klar. Klar til pizza, X-faktor og fuldstændig afslapning. Fredag er en skøn dag. Det er dagen, hvor vi trækker stikket, skruer ned for tempoet og prøver at finde ud af, hvor mange vi mon er hjemme i weekenden. I denne weekend skal vi være 5. Jakob har besøg af Signe. De har 1 års kærestedag i dag, så jeg må hellere sørge for, at pizzaen bliver rigtig god.

Gammelt indhold i nye klæder

Jeg leger lidt med bloggen for tiden, for jeg synes måske, at det er tid til lidt ændring. Det er svært, synes jeg, for selv om jeg ikke har været verdens mest aktive her, så er det alligevel lidt som at lave om på en god ven. Jeg vil prøve mig lidt frem og se, hvordan det kommer til at gå.

Ha´en dejlig dag derude.

Det går faktisk godt

Jeg besluttede mig jo for, at det må være nu, at jeg finder ud af, hvad det egentlig er, pengene bliver brugt til. Jeg mener nok, at jeg har har en idé om, hvor meget jeg hæver, men fordelingen på kost, frisør, gaver osv. det er en ubekendt størrelse.

Derfor er mit regneark og den grønne kuvert opstået. Ingen bon kører forbi min bærbare uden at blive registreret og herefter puttet i den grønne kuvert. Jeg har delt op i de kolonner, som jeg synes må være relevante. Kost, gaver, frisør, hus og have, take-away, tøj og sko og lidt andre. Samtidig med dette er jeg lige nu knivskarp på madplaner og indkøb. Jeg kan mærke, at det giver mig en frihed. Jeg er som regel kun i dagligvarebutik 1 eller 2 gange om ugen, og det er så let at få taget mad ud af fryseren, når der står på kalenderen, hvad næste menu indebærer.

Ugens madplan startede lidt skævt. Vi spiste hot-dogs i går. Jeg har skubbet den nogen uger, men den har altså været på ønskesedlen hver gang jeg har spurgt, så nu måtte det være. Og skal jeg være ærlig, så smagte det da slet ikke så tosset. Efterfølgende ser det sådan ud:

tirsdag: Stroganoff med kartoffelmos

onsdag: rester
torsdag: ovnstegt kylling med råkost og flütes
fredag: hjemmelavet pizza
lørdag: Ingenting - vi skal i byen og have gratis mad
søndag: lasagne med salat

Jeg prøver så vidt muligt at få flettet noget grønt ind i menuerne, men nogen ting fungerer altså bare bedst uden salat.

Færdigt arbejde

Det hører ikke til blandt de største, men det er da et færdigt projekt. Pindene har ikke hvilet længe, for Jonas har været i kassen og valgt farve til de næste. Det er ikke sådan lige at få fundet det store projekt, jeg har liggende. Det er noget med, at der mangler lidt over et ærme. Det var sådan noget, mormor ville have lavet færdig for mig i de gode gamle dage, men hun er her desværre ikke mere.

Jeg har et nyt - ikke så stort - strikkearbejde i tankerne. Lige nu er det lidt hemmeligt - og man lægger jo ikke hemmeligheder ud i cyberspace.

God lørdag

Foran mig har jeg en lang lørdag, der bare er min. Jeg har også et badeværelse, der trænger til en kærlig hånd. Nu vil jeg gå ud og få badeværelset til at skinne, mens jeg vil tænke over, hvad resten af lørdagen skal bruges på.

God lørdag til dig.

Need to have

Her midt i mine januarbesparelser og fornuftige indkøb, har denne pung sneget sig ind på mig. Den har hele tiden været nice to have, men jeg kan mærke, at billedet er ved at ændre sig. Vi er på vej mod need to have. Jeg er ellers ikke den, der køber en masse til mig selv, og skal jeg være ærlig, så har jeg jo en ret lækker pung. Jeg har fundet et par hjemmesider, hvor den kan købes, og jeg checker dagligt, om den ikke er kommet på udsalg - men nej - det bruger man åbenbart ikke sådan nogen steder. Gad vide hvad jeg skal gøre, før jeg må belønne mig selv med denne lækre ting....

Fattig - nej vel?

Julen blev dyr, og den kom lige efter en 18 års fødselsdag og en bilregning. Samtidig var vi i den periode, hvor det var mig, der financierede Saras nye liv i Jylland. At dette har gjort mit dankort overordentligt træt, er der vidst ikke noget underligt i. I går gjorde det mig rigtig trist for et øjeblik og jeg følte mig rigtig fattig. Men heldigvis kun et øjeblik.

For jeg er jo ikke fattig. Jeg bor godt sammen med manden, som jeg ønsker at bo sammen med og vores skønne unger. Skabe og fryser gør, at vi absolut ikke nærmer os hungersnød. Og selv om kortet er træt, så er der da guld nok på det, så vi kan leve fornuftigt resten af måneden. I virkeligheden er jeg rig.

Jeg tror ikke, at man tager skade af en gang imellem at skelne mellem "need to have" og "nice to have". Tvært imod er det nok sundt at stoppe op og mærke efter.

Lidt tanker på en onsdag

Jeg synes, at der er lidt for meget, der roder lige nu. I hvert fald inde i mit hoved.

Det nye år er bare 5 dage gammelt. Alligevel har vi talt sommerferie på jobbet i dag. Det er ved at være tid til at tage beslutninger, hvis der skal bookes noget. Vi skal sydpå i år. Hvor det bliver er endnu uafklaret. Der ligger et tykt katalog og venter på mig. Der skal bladres og sættes krydser. Tænkes plusser og minusser. Der er indløbet ønsker om både Italien og Grækenland. Jeg kender ikke nogen af landene, så sig endelig noget, hvis du læser med her og har lidt kendskab til gode steder.

Jeg bruger en masse energi på min fars sygdom, og det faktum, at han aldrig bliver rask. Han har fået besked om, at det er et spørgsmål om tid, men ikke om vi taler om 3 uger eller 3 år. Han har fået tilbudt bolig i forbindelse med det lokale plejehjem, så nu kommer han forhåbentlig et sted, hvor der kan trækkes i snoren, hvis man har brug for hjælp, og hvor der er lidt mere liv omkring ham, end de 4 sygeplejersker, der kommer og passer og giver ham mad.

Vi er kommet godt i gang med det nye år synes jeg, men jeg er træt som sjældent oplevet, til trods for, at jeg burde være i god form efter en lang god ferie. Erfaring har lært mig at lytte efter kroppens signaler og passe godt på mig selv, så jeg skal nok springe ud med fornyet energi - lige pludselig.

Måske det bliver bedre i år

Jeg vil så gerne en hel masse, men når i praksis så lidt. Her taler jeg om leg med garn og pinde. Sidst var det de her glade sutsko-strømper, som blev færdige. Lige om lidt ligger der et par mere. En tyndere udgave i grønne nuancer.

Ud over strømperne har jeg et par halvfærdige projekter liggende. Jeg er bange for, at det ene har holdt sin første fødselsdag. Og så er det altså svært at få det funder frem igen. Hvis nu jeg lover her i fuld offentlighed, at nu skal det altså være - så måske?

Jeg skal altså, for i min søgen efter stort og småt på nettet er jeg stødt på Sommerfuglen. Og her et et par ting, som jeg er sikker på, at jeg bare må lave. Men jeg har lavet en aftale med Fru Hansen her i huset. Den går ud på, at vi skal lave noget færdigt, før vi må bruge penge til nye projekter.

Og så var det lige, at jeg sagde øv

Som annonceret, så har jeg lovet mig selv madplaner og velovervejede ugeindkøb. Året startede rigtig godt - planlægning indtil fredag og efterfølgende indkøb. Alt til overkommelige priser, fordi jeg planlagde ud fra, hvad jeg så i køleskab og fryser.

Hvad jeg ikke lige havde regnet med, var at bilen skulle gå i stykker. Lige der midt på Brugsens parkeringsplads. Da varerne var pakket, og vi skulle lukke bagagerummet, gik det galt. Den ene støddæmper sprang af og satte sig i spænd. Mine overarme var ikke store nok til at vride den løs, så vi måtte køre hjem med halvt åben bagklab og en lille tanke om, hvad det nu kan komme til at koste.

Og så var det lige, at jeg sagde øv

Første søndag i januar

Hvis der er en, der er godt tilfreds med, at nytårsaften nu er overstået, så er det hende her. Hun blev hjulpet nytårsaften med lidt fra dyrlægen, og klarede det fint. Billedet er fra vores første sommer sammen med hende. Nu er hun en voksen dame på snart 2 år. Jeg leger lidt med tanken om at gå til lidt træning med hende. Hun kan godt lige at bruge sig selv og at være på, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at lære lidt mere om, hvad hundeopdragelse i grunden er for en størrelse.

Vi er så klar til hverdag nu. Julen er pakket sammen i dag, og der er indkøbt til den kommende uge. Maden er planlagt fra et kig på kalenderen og derefter i fryseren. Ud fra princippet - lad os bruge, hvad vi har. Derfor har jeg stort set kun skulle handle til madpakker og købe lidt ind af frugt og grønt. Det føles godt at være lidt på forkant med det hele. Nu skal resten af søndagen bruges på det rene ingenting.

Et nyt år er startet

Godt nytår......

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er altså typen, der laver aftaler med mig selv, når et nyt år står for døren. Ikke store og uoverskuelige ting, men sådan nogen hverdagsting, der skal få det hele til at blive meget lettere. Min første aftale med mig selv er, at madplan og ugeindkøb genopstår. Jeg har lige siddet og udarbejdet et regneark, for nu vil jeg altså vide, hvor meget vi bruger på mad i det her hus, og hvad der ryger over disken til gaver og andet sjov.

Vores 2010 var et år med forandring, men et godt år. Det blev året, hvor vi sendte Sara ud i det store liv, og nu bare er 4 herhjemme. Det er gået hende rigtig godt, og vi andre har efterhånden vænnet os til, at hun ikke er her i hverdagen.

Hvad 2011 vil bringe, må tiden vise. Jeg er klar. Jeg glæder mig til at følge med i blogland og se, hvad året må bringe runddt omkring hos jer andre.