I dag er det 18 år siden

Sådan så vi ud, da vi var hos fotografen lige umiddelbart efter vores bryllup og dåb. Det var en utrolig fin dag med flot solskin, da vi kom ud af kirken, et eksemplarisk barn, og glade gæster, der havde valgt at bruge deres lørdag sammen med os.

I dag er det præcis 18 år siden, og man må sige, at der er løbet mange dråber i havet siden dag. Vi har smagt på både med- og modgang, og den lille lækre Sara på billedet blev siden storesøster hele 3 gange.

Jeg er stadig vild med manden på billedet. 18 år er slet ikke nok. Vores liv er ændret en del, siden den lørdag hos fotografen. Ungerne er blevet store, så vi har igen den tid sammen, som vi ind imellem har savnet lidt. I dag nyder vi bare søndagen, og vi har aftalt, at vi snupper 18 år mere.

Skønne Coton....

Dette skønne væsen fylder 2 år idag. Hun er en rigtig lille hyggefis, og giver i den grad glæde til hele familien. Egentlig troede vi jo aldrig, at vi ville blive hundefamilie. Der er allergi i familien, og det harmonerer bare ikke med husdyr. Jeg var af helt andre årsager kommet i kontakt med hende her som havde nogen indlæg om Mille og Molly på sin gamle blog. For at gøre en lang historie mindre lang, så var vi på besøg hos Mille og Molly og hendes søde familie. Vi fik lidt pels fra hundene og testede i stor stil. Da Jakob ikke reagerede på nogen måde, sprang vi ud i det og fandt Dodo på Fyn. Vi besøgte hende flere gange, da hun var hvalp, og Jakob havde stadig ikke nogen reaktioner.

I dag bliver hun 2 år og har været hos os næsten lige så længe. Vi elsker hverdagen med hende, og der har ikke været nogen tegn på allergiske reaktioner. Hendes pels er lidt af en udfordring, og vi har måttet opgive et par gange og ringe efter hundeklipperen. Jeg kan kun tale varmt og Cotonen - den lille bomuldshund. Tillykke Dodo.....

Ny madplan og lidt brok

Det holder hårdt for tiden. Der er for mange ting i hovedet, så madplanen er også helt fantasiløs. Den skulle dog skrives ned, for der skal ikke hverken købespizza, den gyldne måge eller andet ind over i denne uge.

Vi er kommet frem til følgende:

mandag: rugbrød (der var lune æg og lidt rejer)
tirsdag: lasagnette med salat og flutes
onsdag: rester
torsdag: kylling m. ananas og champion (er lavet - ligger allerede i fryseren)
fredag: pizza (den hjemmelavede)
lørdag: vi ved det ikke endnu. Jonas skal bestemme tænker stadig

søndag: kogt hamburgerryg med grøntsager

Der er ikke nogen aftaler og ugens 3 sidste dage er vi kun 3 hjemme.

Og så må jeg også lige af med lidt brok. Jeg har brugt mange penge i denne måned. Alt for mange. Jeg har købt billetter til Tina Dickow i Radiohusets koncertsal, denne gang med børn, så det var lidt af en udskrivning. Så købte jeg nye briller til Sara - hermed var smertegrænsen nået. Og så var det lige, at jeg kom ud til en Polo i morges, der nægtede at starte. Der er dømt nyt batteri. Fandens også.....

Søndag på sofaen

På sådan en søndag, hvor hele kroppen summer af træthed endnu, er det skønt at have en stor hjørnesofa, garn og hæklenål og en mand, der i den grad læser mine behov og er der for mig. Hvordan livet ville være uden ham, kan jeg slet ikke forestille mig. I næste uge har vi været gift i 18 lange år. Jeg er heldig midt i kaos.

Endnu mere træt.

De sidste par dage har kostet gevaldigt på energikontoen. Eneste positive er, at nu ved vi da, at far er under tag med andre mennesker. Han er på det sidste, det er der slet ikke nogen tvivl om. Jeg ser ham ikke som min far mere. Han er en tynd gammel mand, som jeg næsten ikke kender mere. Sygdommen har også gjort et gevaldigt indhug på hans hørelse over de sidste par uger, så kommunikation er rigtig svært nu. Mit inderlige ønske er, at manden snart må få fred.

På trods af lammende træthed er der mad på komfuret og hytten er ordnet. Der kommer gæster i aften. Min vendinde, som jeg har kendt siden jeg var 4-5 år og hendes mand og børn. Jeg glæder mig, for det er alt for længe siden, vi har været sammen. Og jeg er sikker på, at de har forståelse for den nemme menu og de tunge poser, der nok snært hænger under mine øjne.

Træt.....

En gang imellem går tingene bare ikke helt som planlagt. Jeg holder ferie. Den skulle stå på ren nydelse, håndarbejde og indretning af gæsteværelset. I stedet har jeg brugt dagen i går på min fars indlæggelse, som viste sig bare at være en tur på skadestuen. I dag blev jeg igen vækket af sygeplejersken. Denne gang heldigvis ikke nogen faldulykker. Hun havde overtalt far til at lade sig indlogere på det lokale plejehjem på aflastning. Det er kæmpe lettelse, for det er efterhånden utrygt, at han er alene hjemme. De sidste dage har suget al energien ud af mig. Jeg er træt, så mine læber snurrer og jeg glemmer, hvad jeg havde gang i. Når jeg møder på job på mandag, kan jeg fortælle, at jeg i den grad trænger til ferie.

Nyt fra ferieland

De sidste par dage har der kun stået 2 tandbørster i bægeret. Vi har begge taget ferie sammen med børnene, der er bare ikke nogen børn hjemme. Så det er blevet til at par rigtig gode voksendøgn. Det sker så sjældent.

Gæsteværelset er blevet malet, og vi er nu ved at sortere og sætte på plads. Det tager en masse med sig, for der opstår ny plads i stuen, og der er gamle sjove ting i skabene, som skal vendes og drejes, og gamle billeder, der skal kigges på og tales om. Godt at vi har tiden til det lige nu.

Jeg er i gang med mit tæppe, men der er ikke rigtig noget at prale af endnu. Bare nogen lapper og nogen tanker om, hvorddan det kan blive. Mere om det senere.

Desværre har dagen også haft sin sorte side. Jeg blev ringet op af hjemmeplejen i morges. Far er faldet og har tilbragt det meste af natten på badeværelsesgulvet. Han er meget dårlig og kan ikke selv komme op. Han er nu indlagt. Jeg skal finde ud af, hvor man skal trække i de rigtige tråde, for vi har absolut ikke noget ønske om, at han bliver udskrevet til eget hjem igen. Desværre er der rigtig meget økonomi i sygehussystem og alt omkring vores gamle. En gang imellem føler jeg, at man glemmer, at det er mennesker, og ikke en eller anden vare, vi har med at gøre.

Ugens madplan

Der bliver ikke lavet nogen madplan denne uge. Til gengæld er der gode ting i både køleskab og fryser, så vi skal nok klare os igennem ugen. Det er vinterferie, hvilket betyder, at antallet af spisende varierer gevaldigt. Lige om lidt er vi kun herren og fruen hjemme. I morgen kommer Sara for et par dage. Når hun er rejst igen kommer Jonas hjem, og først torsdag kommer Jakob. Så der skal være plads til spontanitet og at lave lige præcis, hvad vi har lyst til. En ting er dog sikkert. Jeg vil have broccolisalat. Det er længe siden, og jeg har gevaldig lyst.

Når jeg kommer hjem fra arbejde på tirsdag, starter min ferie med familien. Jeg glæder mig.

Nettos små glæder

Jeg har længe handlet alt for meget et sted, hvor det er lidt for dyrt, men det var bare nemt, fordi jeg tit har afleveret og hentet Jakob i forbindelse med hans job. Det skal være slut, og jeg har lovet mig selv, at i denne måned henter jeg så vidt muligt kun dagligvarer i Netto. Men hvad har jeg lige sparet. Butikken er jo fuld af fælder. Det er i dag den 12, og jeg har allerede anskaffet følgende:

Et nøgle sort rag-garn
En ny kurv til Dodo
Den fine syæske, der er på billedet
En ny bog - Claus Elgaards fortælling om hans liv som ludoman

Pastiller - bare fordi de var i en fin dåse

Og så lover jeg, at det ikke er småting, jeg har stået med i hænderne og tænkt - nej ikke i dag. Alle disse indkøb bliver naturligvis noteret under diverse med bemærkning. På den måde kan jeg konstatere, om det i virkeligheden er billigere at handle, hvor fristelserne er mindre.

Jeg har lige været en tur i Kalundborg for at købe garn til mit nye tæppe. Det findes kun i mit hoved, så weekenden skal bruges på lidt lapper og lidt udregning. Måske en enkelt tegning. Det vender jeg tilbage til senere.

Turen hjem gjorde mig mere og mere arrig. Stort set hele vejen havde jeg en rød nissan et eller andet hængende på min krog. Ja ikke sådan bogstaveligt talt, men den var simpelt hen så tæt på, at det var rigtig ubehageligt. Chaufføren var ikke en ung uansvarlig 18 årig med nyt kørekort. Det var en kvinde. Sådan omkring de 40 vil jeg tro. En hård opbremsning og det var gået galt. Måske hun havde travlt - jeg ved det ikke. Men jeg ved, at jeg ikke gider at dele vej med hende en anden dag.

Ikke mere brok fra mig lige nu. Om lidt kommer hundeklipperen, så jeg må hellere gøre plads. Kryds lige fingre for, at min lille lækre uldtot ikke kommer til at ligne en marcipangris.

Et par igen igen...

Jeg ved det. Det er ikke mange uger siden, at jeg erklærede mig træt af sokker. Men Sara var jo hjemme i weekenden. Hun gik ombord i garnkassen og mente at jeg skulle gå i gang. Det gjorde jeg så, og her er resultatet. Egentlig er de lavet af rester. Der var ikke nok til et helt par i det stribede, men med de hvide afbrydelser kunne vi alligevel få det til at gå op. De er faktisk blevet rigtig fine. Jeg synes ikke rigtigt, at billederne giver de rigtige farver. De er kobolt og rigtig græsgrønne.

Gevinster

Jeg spiller lotto hver uge og lægger også en gang imellem et lod i en give-away på nettet. Men som regel har jeg ikke det store held. I denen weekend skulle det vise sig at være anderledes. Jeg er ikke blevet rig, men jeg er blevet rigtig glad. Jeg var så heldig at vinde hos www.my-own.dk . Nu er denne skønne broche på vej til mig. Jeg har en idé om hvordan den skal sidde på mit sidst indkøbte tørklæde. Jeg glæder mig rigtig meget til at modtage den.

Jeg har tidligere selv købt at par rigtig flotte øreringe hos My-own. De er nøjagtig lige så fine som på billedet og blev leveret hurtigt i en lækker æske. Jeg kan kun anbefale at kigge forbi, hvis der skal købes gave, eller hvis man selv skal forkæles lidt.

Og jo forresten da. Jeg vandt også 49 kroner på jokeren på min lottokupon. Sikke en weekend.

Travl søndag

Så gik der lige en weekend igen. Ind imellem er det svært at følge med. Vi har haft en skøn weekend med Sara hjemme. Viktors fødselsdag er blevet fejret, og vi har også nået lidt praktisk som rengøring, kogt syltetøj og kørt noget vasketøj igennem. Og i dag har Dodo fået den helt store tur af børsten. Helt fri har man vidst aldrig.

Næste uges madplan er på plads:

Mandag: rester fra kartoffelsuppen i dag
Tirsdag: Pastaret med kylling og bacon
Onsdag: rester fra tirsdag
Torsdag: Frikadeller med råkost
Fredag: Pizza
Lørdag: Mørbradgryde
Søndag: Ovnbagt æggekage

Som sædvanlig gerne iblandet grøntsager og salat af forskellig art. Og ja - fredag er pizzadag i vores familie. Det må efterhånden siges at være en tradition, der helst ikke afviges fra. Vi laver den altid selv. Det er forskelligt, hvad vi putter på. Det kommer lidt an på, hvad der står i skabet og hvad vi lige har lyst til.

Flyvefærdig

Så er han klar til at flyve ud i den store verden. Uglen for hulen. Om lidt skal han pakkes ind. Vi får nemlig besøg i dag. Sara kommer hjem. Behøver jeg at sige, at jeg glæder mig rigtig meget. Vi har ikke set hende siden 28. december. Hun elsker ugler, så selvfølgelig skal hun have ham her. Han er måske ikke den smukkeste ugle, jeg har set, men han besidder en god portion charme og så har det været sjovt at lave ham.

Jeg faldt over ham i december, men syntes, at han var for dyr. Det var noget med et færdigt kit med opskrift og garn. For 14 dage siden, da jeg ledte efter sjove opskrifter til madplanen stødte jeg helt tilfældigt ind i ham igen. Denne gang på Hendes Verden. Her er der link til Kirsten som gerne pakker og sender garn til uglefar i den farve, man måtte ønske.

Tillykke siger jeg bare.....

Denne lækre unge bliver 16 i dag (altså ham bagved hunden). Denne lækre unger er min.
Han kom til verden en torsdag formiddag i strålende solskin. Siden har han udviklet sig til at være den højeste i familien. Han er en haj med sin guitar, og lige nu har han travlt med at samle op på sin skolegang. Som han selv siger, så har han vidst sovet de sidste 16-18 måneder. Det er lykkedes ham at hæve sine matematikkarakterer fra 04 til 10 fra 8. til 9. klasse. Modsat Sara har han valgt at gå direkte i gymnasiet efter sommerferien. Han er mere end klar.

Tillykke Jakob. Vi er nogen, der er glade for, at du blev vores søn......