Glad mor

Nu er det snart alvor. Der skal læses og forberedes til eksamener, og inden vi ser os om, skal vi til Vejle og sætte huen på studenten. Tre år er ved at være gået og endnu et kapitel vil være skrevet. 

Det bliver nyt liv på flere måder. Sara har besluttet, der der skal arbejdes et års tid, inden studierne igen kalder. Der er udsigt til job i København, så mon lige, der er en mor, der glæder sig. Det vil være så dejligt at få hende tilbage til Sjælland. At kunne starte og "bare" køre til København for at nyde selskabet vil være ren fornøjelse. Jeg skal være den første til at krydse fingre for, at det hele kommer til at gå op i en højere enhed.

Leg med kameraet

Vi har været ude og få orden på drivhuset i formiddag. Tomaterne er på plads, og der er klar til agurg og salat. Den sidste kasse til jeg bruge til lidt krydderurter, tror jeg.

Jeg mødte solsortens æblerest på min vej. Man må sige, at arbejdet er gjort færdigt. Nu er jeg klar til rolig eftermiddag med strikkepinde og en god kop kaffe.

Rigtig god søndag til dig.

Hvad koster det?

Den grønne lakridsdåse har gennem april måned været brugt til opbevaring af diverse bonner og kvitteringer. Og jeg skal hilse og sige, at det er blevet til forskrækkende mange. Mit mål har været overblik. Hvad bruger vi egentlig til mad og andre fornødenheder på en måned. At det er dyrt at holde gang i Familien Hansen, har jeg slet ikke været i tvivl om.

Jeg har brugt formiddagen på at taste alt ind i et regneark. Delt op i kategorier, så de ting jeg ønsker synlige rent faktisk bliver til at få øje på. Vi har lavet øvelsen før, men jeg havde brug for det igen. Ikke fordi vi lider økonomisk nød, men for at få overblik.

Måneden er ikke helt slidt op endnu, så der er indsat lidt tomme linier. Jeg har også kopieret siden og gjort klar til maj. Jeg tror, at det er sundt for mig at holde fokus i en periode.

Tankeflugt

Jeg sad og læste ugeaviserne og så, hvem der skal konfirmeres her omkring. Og pludselig slog det mig, at det jo var på søndag, vi skulle have holdt konfirmation. Altså hvis det hele havde være anderledes, end det blev. Jeg kan ikke forene mig med tanken, for man konfirmerer da ikke en baby. Og slet ikke en baby, der aldrig vokser.

Det er noget underligt noget. Bare sådan en konstatering over avisen og så videre i tankerækken og dagens opgaver. Egentlig gør det mig glad, at jeg lige fanger den i farten, for det beviser jo endnu engang, at hun altid vil være med mig. Hende den lille tykke, der gjorde så stort indtryk.

Onsdagsstatus

De sidste 2 dage har jeg haft ny kollega. Vi har fået en sød vikar til at hjælpe os af med puklen, og  nu virker det som om, der er lys forude. De sidste 6-7 uger har været seje, og der er opsparet 60 timers frihed. Heldigvis er jeg ikke den, der lader mig stresse, så det hele er forløbet fint, og opbakningen hjemmefra har været i orden.  Når vi har fået ro på og fundet rytmen igen, skal vi finde ud af, hvor mange timer, vi reelt mangler, og så skal der ansættes.

Jeg glæder mig til at få lidt mere fri igen. Jeg skal have læst lidt om Italien inden vi skal afsted til sommer, og jeg har som altid en masse, jeg godt kunne tænke mig at tage fat på herhjemme. Der skal anlægges bed, og drivhuset skal køres i stilling. Og så skal jeg ellers bare nyde. 

Nu vil jeg køre ud i det gode vejr og finde vej til kontorlivet. Og jo - jeg skrev gode vejr. Herren i huset har smidt græsfrø i haven og bedt om lidt regn, så de kan få lov at spire. Han har lovet mig at bestille godt vejr - altså det med sol - til sidst på ugen, så det er bare noget forbigående. 

Jeg håber, at du får en god onsdag.

Lidt mere om "skiiner"

Jeg kender efterhånden flere seje kvinder, der har deres egen maskine og styrer selv. Og for at drengene ikke skal tro, at det helt er deres domæne, vil jeg da gerne dokumentere, at det starter tidligt.  Augusta er 2 år og har selv fundet ud af at kravle op på maskinen her. I et ubevogtet øjeblik. Heldigvis står den godt fast. Hun er frygtløs og fejrede da også sin 2 års fødselsdag i september på skadestuen. Hun var kravlet højt op i et legetårn og faldt og brækkede sin arm.

Vi havde besøg af fætter Viktor i går. Han var glad, da han kom, og stjernelykkelig da han gik. Hans store interesse lige nu er fodbold. Han fortalte mig navne på spillere i udenlandske klupper og en hel masse, som jeg allerede har glemt igen. Han spiller selvfølgelig selv, og fik han lov at tage fodboldstøvlerne på i seng, så havde han gjort det. 

Sidst han spillede, var han liiiige ved at score. Det præmierede Jonas i går. Han forærede sin fætter en medalje fra skolefodbold. Sådan en rigtig en i silkesnor til at hænge om halsen. Og den glimtede gyldent. Viktor var lykkelig. Stolt over sin første medale, og bedøvende ligeglad med, at han ikke selv har spillet sig til den. Du er den bedste fætter i verden, Jonas.. Jo - det sagde han.

Uhm Marabou

Jeg har lige spist 2 firkanter Marabou. Jeg lod dem holde længe, og jeg sørgede for at nyde til sidste gram, for det varer nemlig længe, før jeg putter sådan et stykke i min mund igen. I morgen starter projekt "ikke noget forkert" i munden - i hvert fald i hverdagene. Måske der bliver plads til lidt i weekenden.

Jeg trænger bare til det. Til at være sund og til at tage afstand fra alt det, der ikke er godt for mig. Hvor længe det kommer til at vare, er der ingen, der ved. Men nu har jeg sagt det højt, og så kommer jeg jo til at holde, hvad jeg har lovet.

Dårlig smag eller god humor?

Du bestemmer selv. Men jeg kom altså til at købe en ko i går. En vandkandeko. Den skal bo i det drivhus, som ikke engang er bestilt endnu, men som vi er enige om, at vi skal have.

Jeg synes altså, at den er sjov. Drengene var ikke helt enige, og for at være ærlig, så tror jeg bare, at herren i huset rystede på hovedet.

Bloglurer

Bloglurer - det må være sådan en som mig, der vidst er lidt i dvale lige nu. Jeg kigger rundt og læser med, og jeg får også smidt en enkelt kommentar hist og her, når jeg bliver fanget. Jeg har også en hel masse kloge ord inde i mit hoved, de kommer bare ikke ud på bloggen.

Mit udsigtbillede her er et af dem, jeg synes er rigtig flot. De findes i utallige udgaver i mit billedearkiv, og ind imellem kan jeg undres over, hvor mange forskellige farver og billeder, jeg kan finde lige uden for mit vindue.

Fætterhygge

Vi havde en rigtig dejlig dag hos søster, da vi fejrede hendes fødselsdag i søndags. Dagen, der startede med regn, endte med at vise sig fra sin aller fineste side, så det meste af dagen blev tilbragt i den lille lukkede have. Mit kamera lå hjemme på sofabordet, så jeg har måttet låne lidt af søster.

Stærkt inspireret af Inges indlæg om skiiner får I hermed de 3 fætre på hjul.

Fredag d. 13 - 2. del

Det er da godt, at det i dag er den 14., og at dagen i går er overstået. Det hele startede så fint. Jeg var med mor til undersøgelse, og vi kørte derfra med beskeden om, at hendes hjerte fungerer, som det skal. Det gør hendes lunger imidlertid ikke. Hun lider af fremskreden kol, så vi afsluttede dagen hos lægevagten som endte med at indlægge hende, for der var absolut ikke luft til noget som helst. Alt er endt godt. Hun har fået ilt i løbet af natten og har det godt igen. Lige nu er søster på vej til Slagelse for at hente hende hjem.

Nu regner jeg med, at lørdag d. 14. kommer til at forløbe fredeligt, og at vi kan komme til at nyde de hjemmelavede burgere, som Jonas har bestilt. Der står god fars og en masse grøntsager i køleskabet, og der er kul til grillen, så det kan komme til at smage ekstra godt.

God lørdag derude. Jeg trækker nok stikket til på mandag, for i morgen skal vi fejre søsters fødselsdag.

Fredag d. 13.

Jeg har lige hørt på Go' morgen på TV2, at andelen af skader faktisk stiger med nogle få procent, når kalenderen viser fredag d. 13. Om det er en and, eller om det er fordi folk bliver forkrampede og derfor kommer til skade, skal jeg ikke kunne sige, men jeg kunne ikke lade være med at more mig lidt.

Jeg har fridag i dag - den første meget længe. Jeg har tænkt mig at nyde. Men først skal jeg på tur med mor. Jeg har lovet hende at være ører til en samtale. Nu håber jeg bare, at det hele går til hendes fordel.

Der er is på bilen

Når jeg ser tilbage på mine billeder fra april sidste år, er temaet korte ærmer og udeliv. Jeg ved godt, at april stadig mangler at vise, hvad halvdelen af måneden har at byde, men jeg føler mig altså en smule snydt. Og jeg synes ikke, at det er i orden, at poloen lige nu står, og er pakket ind i is, der skal skrabes af, inden jeg kan drive på arbejde.

Nu skal det ikke være brok det hele. Der venter mig en hyggeligt dag. Når uret viser tid til at holde fri i eftermiddag, får jeg besøg på kontoret. Viktor kommer og henter mig. Sammen skal vi en tur til Slagelse og foretage et hemmeligt indkøb. Viktors mor har nemlig fødselsdag på søndag. Vi har meddelt søster, at han ikke kommer lige hjem. Han skal med hjem til os og spise spaghetti med sine fætre, og vi skal have tid til lidt hygge. Det er nemlig ved at være længe siden.

Jeg vil smutte. Jeg skal have den varme jakke på, så jeg ikke fryser, når jeg skraber isen af bilen. Og så vil jeg ellers køre ud og møde verden med et smil. Det har jeg nemlig lovet Kong Mor.

God tur

I morgen tager Sara til Paris med sit franskhold. For hendes vedkommende er der tale om gensyn med byen. Sidst hun var dernede fik jeg lov at kopiere lidt af hendes billeder bagefter.

Det er hængelåse i hobetal, der hænger på hegnet. Jeg er rigtig glad for dette billede. Faktisk har vi talt om at få det forstørret lidt og hænge det op.

Lidt nostalgi

Da jeg var barn, var der en studievært - Bent Jensen - som tit gik på skærmen med perleslips på. Det var lidt hans varemærke, ligesom Volborg blev kendt for sine farverige hjemmestrik.

Dengang syede jeg rigtig meget med perler. Hvad jeg ikke har lavet af manchetter, lysduge og små dukker. For slet ikke at tale om juleklokken, som måtte hænge i ethvert hjem. De små perler var dyre, når man skulle have de rigtige. Gik man på kompromis, så kunne man risikere, at de ikke havde helt samme størrelse, og så kunne det gå rigtig galt.

Slipset her syede jeg til min morfar i en sommerferie. Det var et ønske fra hans side, og jeg husker tydeligt, at mormor og jeg var i byen og købe perler til det. Vi har billeder fra barnedåb, hvor han bar det. Han var glad for det, og jeg var stolt over mit værk. Slipset ligger i min skuffe nu, og minder mig om sommerferierne hos mormor og morfar. Det er nok tvivlsomt, om det vil blive brugt igen, det er vidst ikke oppe i tiden at smukke sig med perler.

Jeg har ikke rørt perlebroderiet siden vores bryllup. Der syede jeg små babysko til bordkortene, da Sara blev døbt samme dag.

Ikke mere skriveri nu. Bo har bagt brunsviger og jeg har gang i strikkepindene. Sidste fridag skal nydes til fulde, inden hverdagen igen melder sig.

Påskefrokost og snevejr

Vi var inviteret til påskemiddag hos gode venner i går aftes. Vi havde en rigtig hyggelig aften og var også ude at gå tur ved Bjerge Nordstrand. Jeg skal hilse og sige, at det var mere end koldt. Turen blev en anelse kortere end forventet.

For første gang nogen sinde, kørte vi fra påskefrokost i et voldsomt snevejr. Hvornår er påske begyndt at rime på sne? Der er noget jeg ikke er helt med på.

Pip gok påskeplim

Pip gok påskeplim. Det er et af de udtryk jeg husker fra vores tid med Bamse og Kylling. Cd'erne ligger her endnu et eller andet sted, men de bliver altså ikke brugt mere.

Saras nye kamera var med til påskefrokost hos farmor i torsdag, og Pib gok påskeplim er nok det tætteste vi kommer på at beskrive de 3 her. Der gik pjat i den, og det var svært at finde det rigtige udtryk på det rigtige tidspunkt.

Jeg elsker når mine 3 unger er samlet, og heldigvis er de glade for hinanden og nyder at være sammen. Hvornår det sker næste gang, er der ikke nogen, der ved lige nu. Sara skal til Paris i næste uge, og derefter kommer hun vidst til at gemme sig i bøgerne. Studenterhuen lurer om hjørnet og herefter står verden åben.

Nyt legetøj

Desværre er det ikke mit. Det er Sara der har dykket i opsparingen for at få nyt legetøj. Hun er svært tilfreds med købet og har allerede afprøvet det godt.

Og mig... Ja jeg sidder og glæder mig på hendes vegne, samtidig med at jeg er drønmisundelig. Jeg gad også godt. Jeg elsker mit lille kamera, men ind imellem rækker det bare ikke. Sara har lovet, at hun nok skal fange det hele i Italien til sommer, så jeg ikke behøver at investere inden da. For skal jeg være ærlig, så er det vidst også lidt af en videnskab at betjene det fine apperat, så jeg ved ikke, om det er at skyde over mål, hvis jeg køber sådan et fint et.

Sara er taget hjem i dag. Hun skulle hjem og være sammen med pigerne til koncert i Bygningen i Vejle. Det har været en fornøjelse at have hende hjemme en hel uge. Jeg har nydt og vi har hygget os. Både sammen og hver for sig. Nu nyder vi en stille langfredag for os selv. Jeg har fundet garn og pinde frem, for der er hængepartier i kurven, som efterhånden har ligget lidt for længe.

Rigtig god langfredag til dig og dine.

Verdens bedste påskeæg.

Jeg har været på job i dag, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg var træt, da jeg kørte hjem. Hjem til udsigten til 5 påskedage og familiehygge på højt plan. Når jeg altså lige har ordnet hytten og lagt tøjet væk.

Jeg kom hjem til en sofa, hvor puderne stod rigtigt, og tæpperne var lagt sammen. Men det var ikke det eneste. Alle gulve er vasket, vinduerne er rene, badeværelset har fået den store tur, og der er lagt tøj sammen. Selv sokkekurven er sorteret og ordnet. Behøver jeg at sige, at jeg elsker mine store unger. Tusind millioner tak til Sara, Jakob og Sofie.

Tirsdag før påske

Det er 14 år siden i dag - og allivel ikke helt - men i mit hoved var det tirsdag før påske. At det var den 7. april det år, er fuldstændig uden betydning.

Stedet var stue 7 på afd GN på Rigshospitalet. Vi var bare os 3, Bo, Mie og jeg. Efter 5 turbolente uger med op- og flest nedture døde vores lille pige det aller tryggeste sted i hele verden. Nemlig i mors og fars arme.

Der er selvfølgelig tænkt lidt ekstra på hende de sidste par dage, men jeg mærker det ikke mere, som jeg gjorde for nogle år siden. Det har fundet sin plads, tror jeg. Jeg kan huske dagen, og jeg ved lige præcis, hvordan vi sad, og det er nok et billede, jeg vil gemme i mit indre altid.

Med fare for at blive misforstået vil jeg sige, at det faktisk var en fin oplevelse. Fordi det ikke kunne være anderledes på det tidspunkt, og fordi der ikke lå et godt liv og ventede på vores lille pige. Vi var sammen og vi var der for hende. Det gør mig svært tilfreds. Hun var guld, den lille tykke, og jeg vil til evig tid være glad for, at jeg fik lov at opleve hende, selv om det medførte så mange tårer.

Lidt om kroner.

Når ældste søn i familien får sin løn, er jeg rigtig rå. Vi har et aftalt beløb til lommepenge, alt derover overfører jeg til hans opsparing. Ind imellem brokker han sig, for det er jo hans penge. Jeg betaler hans telefon, og jeg giver ham fast månedlige tøjpenge. Derfor SKAL han spare op. Han skal være mere end velkommen til at bruge hele skidtet, men så lukker min kasse.

Her til aften har der været krise. han har brugt mere, end han troede, og kan slet ikke forstå det. Så nu har jeg printet hans konto ud, og piller den fra hinanden i bedste Luxus-fælde stil, så han kan se, hvor meget, der smutter til slik og snavs. Jeg tror, at han bliver overrasket over, hvor hurtigt det løber op.

Tomater og lune boller

Jeg har trukket lidt på familiens vejvilje på det sidste. Jeg har arbejdet rigtig meget og stort set ikke rørt en finger herhjemme. Derfor blev der sat dej i køleskabet i går aftes, så jeg kunne give dem lune boller fra morgenstunden. Det er altså smart det med at sætte nogle klatter på pladen, ind i kold ovn, og mens man snupper sit søndagsbad, får man tryllet de skønneste boller frem.

Og må jeg så lige vise frem. Tomaterne, som jeg såede i lørdags, er fremme nu. Faktisk var de første fremme i går. Det var sjovt at se, at der kom flere i løbet af dagen, og at de nåede at vokse i løbet af dagen. Nu skal de bare stå og vokse, indtil de er store nok til drivhuset. Til sommer skal min blog prydes at bunkevis af hjemmeavlede tomater.

Ikke mere herfra nu. Fra at have været 7 under tag et par døgn er jeg nu alene hjemme med mand og hund for en stund. Bortset fra herrens snorken på sofaen er her en fantastisk ro. Den vil jeg skynde mig at nyde. Inden længe kommer de hjem igen. Aftalen er, at der skal hjemmegjort pizza på bordet til aften, men jeg har også hørt en fugl synge lidt om, at det ikke er mig, der skal være køkkenansvarlig.