onsdag den 4. april 2012

Verdens bedste påskeæg.

Jeg har været på job i dag, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg var træt, da jeg kørte hjem. Hjem til udsigten til 5 påskedage og familiehygge på højt plan. Når jeg altså lige har ordnet hytten og lagt tøjet væk.

Jeg kom hjem til en sofa, hvor puderne stod rigtigt, og tæpperne var lagt sammen. Men det var ikke det eneste. Alle gulve er vasket, vinduerne er rene, badeværelset har fået den store tur, og der er lagt tøj sammen. Selv sokkekurven er sorteret og ordnet. Behøver jeg at sige, at jeg elsker mine store unger. Tusind millioner tak til Sara, Jakob og Sofie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar