Hul i hegnet og ikke mere parasol

Jeg forestiller mig, at der er et gennemgående tema i Blogland i dag. Noget med vind i træerne og ting, der bevægede sig lidt for meget i vinden. Som de fleste andre steder, var det voldsomt her. Parasollen var aldrig nået ind. Det vil sige, den skulle have været båret over på traileren, for den var moden til en udskiftning. Nu er beslutningen endegyldig. Vi skal have ny parasol - men ikke før foråret sender sin sol og varme.

 

Jeg tror, at vi er sluppet nogenlunde heldigt. Vi kunne høre nogle tagsten glide ned af taget, for at lande på garagen. Ikke noget voldsomt, og vidst ikke mere, end at min håndværker får det ordnet, når dagen bliver lys nok til det.

 

Hegnet ind til naboen har taget skade. Det står et godt stykke inde på deres grund og er ikke vores. Og kender jeg dem ret, så står det snorlige, når jeg igen vender hjem fra arbejde.

 

Dette billede tog jeg med telefonen, da Jakob hentede mig på arbejdet i går. Den forfløjne trampolin stod i et T-kryds. Vi kunne lige komme forbi. Bo havde lagt ruten om et par gange på vej hjem i går. Væltede træer gjorde, at der måtte findes andre veje. Danmark har vidst travlt i dag. Jeg satser bare på, at vejen til kontoret er farbar, så jeg kan komme af sted og passe mine pligter.

Tillykke til Sara

I dag er det 21 år siden, at denne smukke skabning så dagens lys. Og dermed 21 år siden, at jeg blev mor for første gang. Vi har sendt hilsen og snakket sammen, men må holde dagen i hver sin del af landet. Sara på højskolen i Skive og os andre på matriklen på Vestsjælland. Det er nu okay, for vi havde en dejlig weekenden sammen i sidste uge.

 

At hun er det skønneste menneske, behøver jeg vel ikke at skrive. At jeg er stolt af hende og glæder mig over hendes glæde over tilværelsen. At jeg elsker hende og glæder mig til at følge hendes vej frem i livet, og til at støtte hende og være der for hende, hvis hun får brug for mig.

Selv glæder hun sig over, at hun denne gang har fødselsdag i 25 timer.

Må man det?

Vi boede i små hyggelige hytter - lige ud til vandet - da vi var i Skive i weekenden. Lidt inspireret af sejllads og skibe var vinduet i døren rundt som et koøje. Da vi skulle over og spise lørdag aften, var der pludselig 2 fra nabolejligheden, der gerne ville ind til deres mor og far. Det kom der dette lidt slørede og fjollede billede ud af. At billedet er taget med telefonen fremgår tydeligt, og jeg skal ikke på nogen måde forsvare kvaliteten.

 

Når vi efterfølgende har set på billedet, er det noget helt andet end 2 skøre unger ved en dør, vi ser. Snakken har gået på, om der er lovgivning omkring børnevask i vaskemaskinen. Bare et kort et på skånevask?

Weekend i Skive

En uge gik - stort set uden at jeg kom omkring i blogland eller fik skrevet noget selv. Vi har som så mange andre holdt ferie i sidste uge. Dels med gang-projektet, men også for at holde ferie. Efter sommerferien i køkkenets tegn, var der behov for nogle dage til det rene ingenting. Man kan ganske enkelt ikke planlægge en hel ferie til arbejde en gang til.

 

Lidt er der sket her. Den lille gang er stort set færdig. Der mangler en hylde, og spejlet skal sættes op igen. Alt er malet derude, og det er blevet rigtig godt. Nu mangler vi mellemgangen ved trappen. Dette projekt blev lagt lidt på hylden. Bare fordi vi kan, og fordi vi ikke gider mere lige nu. Ganske enkelt.

 

Weekenden har vi tilbragt i Skive. Vi pakkede bilen og kørte derop straks efter morgenmaden lørdag morgen. Sara har fødselsdag i den kommende weekend, så vi pakkede gaver og lidt ekstra tøj og kørte den lange vej. Klokken 13 ankom vi til Krabbesholm, som jo lige nu danner ramme for Saras liv. Jeg behøver vel ikke at sige, at det dejligt at se hende.

 

 

Krabbesholm er et stemningsfyldt sted. Nyt og gammelt i skøn forening, men det er det gamle, man møder, når man drejer ind på alléen. Den gamle hovedbygning rummer fællessal, bibliotek og forstanderbolig. Desværre var der låst af til fællessalen, som i det daglige kaldes riddersalen. Vi var inde og vende, og det er ganske særligt. Store tunge døre, og sten i væggene. Jeg synes, at det er dejligt, at stedet er bevaret så fint, samtidig med at det i den grad bliver brugt, og man fornemmer, at der er liv overalt.

 

 

Som alle herregårde og slotte med respekt for sig selv, så har Krabbesholm også sit eget spøgelse. Det siges, at hun har sin base mellem de to fantastiske træer her. Og nogen mener endda, at de har set hende omkring træerne. Det var helt lyst, da vi var der, og Jakob mente absolut ikke, at han kunne mærke noget til hende.

Det var udstillet i Grafisk Design, så vi var også inde og gætte på, hvilke ting, der var Saras. Jeg forstår til fulde, at hun nyder sit ophold på stedet. Der sker noget hele tiden, og de bliver udfordret på det faglige. Hun lever og nyder, og har nu fundet sin vej frem. Hun er ved at søge muligheder for videre uddannelse inden for det grafiske og har glæden med i det hele.

 

Vores lørdag aften blev tilbragt i en hotellejlighed og på en restaurant lige på den anden side af vejen, men det må blive en anden historie en af dagene. Nu kalder hverdagen. Jeg skal på arbejde, og det er heldigvis slet ikke så tosset. God dag derude....

Der var engang en gang

For enden af den gang stod der et skab. Det gør der ikke mere. Der er lavet døråbning, for den gamle placering af døren inviterede alt og alle direkte ind i mit køkken. Det er slut nu. Gangen har stået og været ikke særlig køn, siden vi afsluttede projekt nyt køkken. Den nye væg skal ordnes, og vores garderopesystem skal sættes op igen. Så skal der laves lidt væg omkring den nye glasdør, og så skulle det ellers være på plads.

 

Desværre er det ikke gjort med det. På den anden side af glasdøren har vi gangarealet omkring trappen. Her mangler vi at få loftet op i niveau. Det gamle listeloft og bjælkerne skal ud, og der skal sættes nye plader på. Helt oppe på de nye spær, som er synlige på billedet. Det har givet så meget rum i køkkenet at få hævet loftet, så selvfølgelig skal det gøres. Jeg glæder mig gevaldigt til at få fjernet kurvene og de løse jakker under trappen. Det hører til i garderopen, der skal sættes op i den lille gang.

Og hvor meget gider jeg så lige der her projekt? Skal jeg være ærlig, så ville jeg ønske, at jeg kunne køre, og komme hjem når det stod færdigt. Jeg gider ikke mere møg, jeg gider ikke mere støv, og gider ikke mere maskinlarm. Min helt private håndværker har ferie fra i morgen og hele uge 42. Så nu går det løs. Jeg glæder mig bare til at kunne fotodokumentere, at vi er færdige.

Jeg har snydt

Uge 42 lurer lige om hjørnet, og dermed børnenes efterårsferie. Men med drenge på 14 og 18 er det ikke så vigtigt at være hjemme mere. De sover længe og har lavet egne planer. Derfor har jeg delt ferien med min kollega, så vi hver får nogle dage med ungerne - uden at brænde for meget ferie af. Mine dage blev til mandag og tirsdag. Ikke helt nok, tænkte jeg, så jeg tog fredagen før med. I morges kunne jeg mærke, at det heller ikke rækker, så nu holder jeg altså også fri i morgen. Det er dermed weekend i min kalender frem til mandag morgen. Om jeg kan holde det ud? Det tror jeg da nok lige.

I dag gider jeg godt at have travlt

Jeg laver mad, og jeg går rundt og nusser lidt og får hyggen til at sprede sig. Jeg skal også nå at bage pandekager, have taget et bad og have håret til at sidde rigtigt. Jeg gider godt det hele, for der kommer gæster til spisetid.

 

Lone og Jens kommer forbi med pigerne. Det er alt for længe siden, de har været her. De skal se køkkenet og vi skal snakke. Både om nyt og om gammelt. Lone og jeg har - som nævnt engang i et tidligere indlæg - kendt hinanden siden før børnehaveklassen.

 

Når jeg sidder træt i morgen, fordi jeg kom alt for sent i seng, vil jeg tage en tur rundt i blogland og lade hus være hus. Jeg planlægger travl lørdag og doven søndag - og det er vel i grunden slet ikke så tosset.

Lange morgener og korte aftener

Det kan godt være overskriften på min tilværelse lige for tiden. Jeg er blevet sådan en, der står op før naboens hane galer (hm - han har vidst ikke nogen). I dag var den 05.15, så jeg er for længst færdig med at lægge tøj sammen og har både været i bad og fået frisuren til at være passende. Der er egentlig ikke nogen grund til det tidlige møde med dagen, for jeg skal bare møde inden 09.00, og poloen er ca. 12 minutter om at bringe mig til kontoret.

 

Egentlig så griner jeg lidt af det, for sådan var min mor også, da hun gik på arbejde. Tidligt op, noget fra hånden og så ellers nyde roen. Nu er det mig, der er moderen, og mine unger synes, at det er dybt underligt at stå op før det er absolut nødvendigt.

 

Til gengæld kan de så nyde roen i de sene aftentimer, for der er lyset slukket i stuen. Jeg skulle jo gerne være frisk til  næste rolige morgen. Jeg tror, at jeg er ved at blive voksen.

 

 

Der røg en pakke med posten den anden dag. Lidt til at forsøde livet på "Krabben" med. En pose bolscher, en lakridspibe, den ansigtscreme, som lige nu er en kæmpeudgift for barnet og lidt andet godt. Pakken er modtaget, og den SMS der kom retur var det hele værd. Jeg savner ind imellem, men et glad barn på en skøn højskole er savnet værd.